Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by] i [provins], Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2023, og at hun [i vinteren 2023/2024] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i foråret] 2025 udrejste til Syrien. Klageren udrejste med henblik på at repatriere. [I vinteren 2024/2025] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17 stk. 1 og 4, idet klageren frivilligt havde repatrieret til Syrien med hjælp efter repatrieringslovens § 14 a, jf. 7 a. Det lægges til grund som ubestridt, at klageren [i foråret] 2025 underskrev en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse. Det lægges desuden til grund som ubestridt, at klageren [i foråret] 2025 underskrev en anmodning om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering, og at klageren samtidig frasagde sig retten til at fortryde repatriering jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1 og stk. 2. Det lægges yderligere til grund som ubestridt, at klageren [i foråret] 2025 udrejste med fleksible udbetaling af repatrieringsstøtte og tog bopæl i sit hjemland. Dertil lægges det til grund som ubestridt, at klageren er vejledt om konsekvenserne ved at repatriere til Syrien og udrejse med fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte, og at klageren var myndig og havde forstået konsekvenserne ved at repatriere til sit hjemland. Desforuden er det ubestridt, at der forud for repatrieringen til Syrien ikke til danske myndigheder er indgivet anmeldelser om trusler fra klagerens [familiemedlem]. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke er et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagen, har klageren ikke sandsynliggjort, at repatrieringen ikke er sket frivilligt, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse stadfæstes, jf. udlændingelovens § 17 stk. 1, jf. stk. 4 og § 17 a, stk. 4. Da klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, har klageren ikke ret til at opholde sig her i landet.” Syri/2026/11/edo
