Nævnet hjemviste i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren tilhører klanen, [A], subklan [B], subsubklan [C], og familieklan [D]. Han er sunnimuslim fra [by] i [region] i [område] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2012/2013] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive efterstræbt af Al-Shabaab, idet han havde nægtet at tilslutte sig dem. Udlændingestyrelsen traf [i sommeren] 2017 afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen blev berigtiget [i vinteren 2017/2018]. Under inddragelsessagen fastholdt klageren sit oprindelige asylmotiv, og henviste desuden til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter en mand ved navn [person A], idet klageren har haft et seksuelt forhold til [person A´s] tidligere ægtefælle [person B]. Udlændingestyrelsen vurderede, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han på afgørelsestidspunktet befandt sig i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shabaab, eller at han i øvrigt vil være i tilstrækkelig risiko ved tilbagevenden til Somalia, som følge af klagerens konflikt med [person A], idet truslerne fra [person A] ikke havde den fornødne karakter og intensitet til at blive sidestillet med asylbegrundende forfølgelse. Udlændingestyrelsen vurderede endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at det må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæstede [i foråret] 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse. Klagerens sag blev [i sommeren] 2024 genoptaget af Flygtningenævnet, der samtidig også genoptog klagerens ægtefælle, ældste datter og søns sag. Genoptagelse skete med henvisning til FN’s Børnekomités udtalelse i ægtefællen og den ældste datters sag, hvor komitéen fandt, at det på grund af risikoen for omskæring ville være i strid med børnekonventionen af udsende datteren til Somalia. Klageren blev registreret udeblevet [i efteråret] 2024, og hans sag blev derfor ikke behandlet samtidig med den øvrige families sager. Efter klageren igen dukkede op, blev behandlingen af hans sag genoptaget. Under klagerens forklaring for nævnet er der nu fremkommet oplysninger om, at klageren har været tilbage i Somalia i 2023 i ca. fire måneder. Han har forklaret, at han blev indsat i en lejr af sin familie for at blive ”gentrænet”. Klageren har også forklaret, at han har været i [EU-land A] flere gange, herunder i 2022, hvor han rejste dertil for at få forlænget sin opholdstilladelse, der nu er gyldig frem til 2028. Han har også været i [EU-land B] og i [EU-land C]. Flygtningenævnet finder, at der er fremkommet nye oplysninger, som gør det nødvendigt at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Der er således behov for at gennemføre en egentlig samtale med klageren om hans ophold i Somalia, hans ophold i [EU-land A] og hans [opholdstilladelse i EU-land A]. Der er også behov for at få afdækket de nærmere omstændigheder vedrørende klagerens liv sammen med sin ægtefælle og børn for at afgøre, om klageren vil kunne meddeles konsekvensstatus som følge af sin ældste datters asylmotiv og betydningen af klagerens [opholdstilladelse i EU-land A]. Flygtningenævnet hjemviser derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2026/10/lafal
