Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023. Sagen er sambehandlet med rusl/2026/31/saba.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at myndighederne vil udsætte hende for overgreb, på grund af hendes [familiemedlem A’s] politiske aktiviteter i Tjetjenien og ansøgerens og hendes [familiemedlem B’s] understøttelse heraf. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes [familiemedlem A] i sommeren 2023 blev en del af en ukendt gruppe, og at han begyndte at udtrykke sin utilfredshed med [en politisk leder]. I samme periode bad ansøgerens [familiemedlem A] ansøgeren og hendes [familiemedlem B] om at [udføre politisk aktivitet] offentligt to gange med budskaber imod [politisk leder] og krigen i [land]. Han bad desuden ansøgeren og hendes [familiemedlem B] om at bringe mad til en lejlighed i [by], hvor grupperingen holdt til. [I sommeren] 2023 så ansøgeren en video i en gruppechat, hvoraf der fremgik en trappeopgang med en opgangsdør. I gruppechatten blev der talt om, at der havde været en eksplosion, og at nogle terrorister var døde. Ansøgeren formodede herefter, at hendes [familiemedlem A] var død. [På to konkrete datoer i sommeren] 2023 og blev ansøgerens bopæl opsøgt af de tjetjenske myndigheder. [I sommeren] 2023 blev ansøgerens [familiemedlem C] slået ihjel af de tjetjenske myndigheder, men ansøgeren og hendes [familiemedlem B] blev ikke tilbageholdt. [I sommeren] 2023 blev ansøgeren og hendes [familiemedlem B] tilbageholdt i [2-4] dage. De blev udsat for vold, men løsladt mod en aftale om at betale penge til myndighederne. [I efteråret] 2023 blev de igen opsøgt og tilbageholdt en enkelt dag et ukendt sted. De blev efterfølgende løsladt, fordi ansøgerens [familiemedlem B] lavede en aftale om at betale flere penge til myndighederne. [I efteråret] 2023 udrejste ansøgeren og hendes [familiemedlem B] legalt fra Tjetjenien. [I efteråret] 2023 genindrejste de i Tjetjenien for at hente ansøgerens [familiemedlemmer]. [I vinteren 2023/2024] udrejste de alle fire af Tjetjenien. I perioden [vinteren 2023/2024] blev ansøgeren og hendes [familiemedlem B] yderligere tilbageholdt to gange. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv desuden gjort gældende, at tolkningen var utilstrækkelig i forbindelse med den ene af hendes [familiemedlem B’s] forklaringer for Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at divergenser mellem ansøgerens og hendes [familiemedlem A’s] forklaringer om indholdet af videoer, der vedrører [familiemedlem A’s] død, skyldes, at hendes [familiemedlem B] har set en video, som ansøgeren ikke tidligere har forklaret om, og som ansøgeren først blev bekendt, at hendes [familiemedlem B] havde set, efter Udlændingestyrelsen traf afgørelse [i foråret] 2026. Henset til forløbet af sagen, herunder navnlig den omstændighed, at videooptagelser relateret til [familiemedlem A’s] død har været et centralt element i ansøgerens og ansøgerens [familiemedlem B’s] flerhed af forklaringer, og at oplysningen om den yderligere video først er fremkommet under det mundtlige nævnsmøde og ikke tidligere, heller ikke i advokatindlægget, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret udbyggende om et centralt punkt. Ansøgeren har forklaret overfladisk og afglidende om andre væsentlige forhold, herunder de overgreb hun angiver sig udsat for i forbindelse med, at hun blev tilbageholdt. Hun har desuden forklaret overfladisk og afglidende om den bygning hendes [familiemedlem A] opholdt sig i forinden og i forbindelse med, at han afgik ved døden. Ansøgeren har yderligere forklaret overfladisk og afglidende om opsætningen af plakater med politisk indhold på [familiemedlem A’s] foranledning. Herefter, og idet Flygtningenævnet tiltræder de øvrige divergerende, udbyggende og overfladiske forhold vedrørende ansøgerens og hendes [familiemedlem B’s] forklaringer, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2026, er ansøgerens generelle troværdighed afsvækket i sådan grad, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sin General Comment No. 4, pkt. 40-41, anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Herefter, og idet de generelle forhold i Tjetjenien, Rusland, ikke i sig selv kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det, der i øvrigt er anført, herunder kritikken af tolkning i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af ansøgerens [familiemedlem B] sag, kan under de foreliggende omstændigheder, ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2026/32/saba
