Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Rusland. Indrejst i 2023. Sagen er sambehandlet med Rusl/2026/32/saba.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at de tjetjenske myndigheder vil udsætte hende og hendes børn for overgreb, da de mistænker hende og hendes [familiemedlem A] for at, have støttet ansøgerens [familiemedlem B] i at udføre politiske aktiviteter. Til støtte for sit asylmotiv har hun oplyst, at hendes [familiemedlem B] i [sommeren]2023 begyndte, at ytre sig kritisk over for de tjetjenske myndigheder, samt mødes med en gruppe af mænd. Ansøgerens [familiemedlem B] bad hende og hendes [familiemedlem A] om at ophænge plakater med slogans, der var kritiske overfor de tjetjenske myndigheder, og at levere mad til mændene som mødtes i en lejlighed. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes [familiemedlem B] døde [i sommeren] 2023. Ansøgeren så en video, som fik hende til at tro, at det var myndighederne, der havde dræbt hendes [familiemedlem B]. [I sommeren] 2023 blev ansøgeren og hendes [familiemedlem A] opsøgt på deres bopæl af de tjetjenske myndigheder, som også skød ansøgerens [familiemedlem C]. [I sommeren] 2023 blev ansøgeren og hendes [familiemedlem A] tilbageholdt i flere dage og udsat for vold af de tjetjenske myndigheder. De blev herefter løsladt mod et løfte om at fremskaffe penge til de tjetjenske myndigheder. Efter noget tid blev ansøgeren og hendes [familiemedlem A] tilbageholdt igen. De blev løsladt igen mod et løfte om at fremskaffe endnu flere penge. [I efteråret] 2023 udrejste ansøgeren og hendes [familiemedlem A] legalt fra Tjetjenien. [I efteråret] 2023 genindrejste de i Tjetjenien for at hente ansøgerens to andre [familiemedlemmer]. [I vinteren 2023/2024] udrejste de alle fire af Tjetjenien. I perioden fra [efteråret] til [vinteren 2023/2024] blev ansøgeren og hendes [familiemedlem A] yderligere tilbageholdt to gange. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv desuden gjort gældende, at tolkningen var utilstrækkelig i forbindelse med den ene af hendes forklaringer for Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at divergenser mellem ansøgerens og hendes [familiemedlem A’s] forklaringer om indholdet af videoer, der vedrører ansøgers [familiemedlem B] død, skyldes, at hun har set en video, som hendes [familiemedlem A] ikke har set, og at ansøgeren først kom i tanke om, at [familiemedlem A] ikke havde set denne video, efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2026. Henset til forløbet af sagen, herunder navnlig den omstændighed, at videooptagelser relateret til [familiemedlem B’s] død har været et centralt element i ansøgerens og ansøgerens [familiemedlem A’s] flerhed af forklaringer, og at oplysningen om den yderligere video først er fremkommet under det mundtlige nævnsmøde og ikke tidligere, heller ikke i advokatindlægget, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret udbyggende om et centralt punkt. Ansøgeren har forklaret overfladisk og afglidende om andre væsentlige forhold, herunder de overgreb hun angiver sig udsat for i forbindelse med, at hun blev tilbageholdt af de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren har desuden forklaret divergerende og afglidende om, hvor mange gange hun har [udført politisk aktivitet], og hvor mange [gange hun har udført politiske aktiviteter på] [familiemedlem B’s] foranledning. Herefter, og idet Flygtningenævnet tiltræder de øvrige divergerende, udbyggende og overfladiske forhold vedrørende ansøgerens og hendes [familiemedlem A’s] forklaringer, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2026, er ansøgerens generelle troværdighed afsvækket i sådan en grad, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sin General Comment No. 4, pkt. 40-41, anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Herefter, og idet de generelle forhold i Tjetjenien, Rusland, ikke i sig selv kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det, der i øvrigt er anført, herunder kritikken af tolkning i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af ansøgerens sag, kan under de foreliggende omstændigheder, ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/31/saba
