Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Sagen er sambehandlet med Rusl/2026/28/marau og Rusl/2026/30/marau. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener, muslim og russisk statsborger. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland/Tjetjenien frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret og udsendt til krigen i Ukraine. Han har endvidere henvist til, at han vil blive dårligt behandlet i Tjetjenien, fordi han bliver betragtet som anderledes, idet han ikke er født i Tjetjenien.
Til støtte for sine asylmotiver har ansøgeren oplyst, at han er født i Danmark. Ansøgerens mor rejste tilbage til Tjetjenien med ansøgeren og hans søskende i 2018, da ansøgeren var [12-15 år]. Ansøgeren begyndte i skole i Tjetjenien og oplevede, at han blev dårligt behandlet både af sine jævnaldrende og af autoritetspersoner, fordi han blev betragtet som europæer. Da ansøgeren var 17 år, blev han en dag hentet på skolen sammen med nogle andre drenge og kørt hen til det lokale militærkommissariat, ”Voenkomat”. Han blev undersøgt og erklæret egnet til militærtjeneste. Efterfølgende tog ansøgerens mor kontakt til skolen og militærkommissariatet, og det udløste en konflikt.
Asylmotivet vedrørende ansøgerens frygt for tvangsrekruttering til krigen i Ukraine
Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret navnlig, at han og nogle andre drenge fra skolen en dag uden varsel blev afhentet i en bus og kørt til præ-screening ved det lokale militærkommissariat, hvor han blev erklæret egnet til militærtjeneste.
Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om denne præ-screening til grund og har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Der er således lagt vægt på bl.a., at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at tjetjenere modtager forudgående indkaldelse, når de bliver indkaldt til præ-screening. Der er ikke baggrundsoplysninger, som understøtter, at der i Tjetjenien uden varsel kommer busser og samler mulige værnepligtige op til screening. Af de grunde, som styrelsen har anført, har nævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan selve screeningen foregik ikke stemmer overens med baggrundsoplysningerne. Heraf fremgår bl.a., at den indkaldte får udstedt et registreringscertifikat, hvoraf fremgår vedkommendes personlige oplysninger på baggrund af helbredsundersøgelsen, samt hvilken kategori den pågældende er blevet placeret i. Ansøgeren har omvendt forklaret, at han alene fik mundtlig besked, eller at han i hvert fald ikke fik et dokument eller andet skriftligt materiale med fra præ-screeningen. Han har under sagen desuden forklaret forskelligt på visse punkter, herunder at han først under nævnsmødet har forklaret, at han tog med sin mor, da moderen efterfølgende tog hen til militærkommissariat for at protestere mod, at myndighederne havde afhentet ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet heller ikke har kunnet lægge moderens forklaring om det efterfølgende forløb og konflikt til grund. Der henvises til det anførte herom i den samtidige afgørelse i moderens asylsag.
Flygtningenævnet finder, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han vil blive tvangsrekrutteret af de tjetjenske myndigheder til krigen mod Ukraine.
Om tvangshvervning af tjetjenere til krigen i Ukraine fremgår følgende af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, ”Russia – Recruitment of Chechens to the war in Ukraine”, april 2024 (s. 20 ff.):
”4.3.3. Coercive recruitment
Coercive recruitment of ethnic Chechens to the Russian invasion of Ukraine has been ongoing since February 2022 but it has ebbed and flowed in terms of scale and intensity throughout the duration of the full-scale invasion. According to Harold Chambers, the extent of coercive recruitment in Chechnya peaked around the time of the announcement of the partial mobilisation in Russia at the end of September 2022.
There are many unknown variables regarding coercive recruitment in Chechnya, including the scale. Chechens who are coercively recruited are forced to sign contracts with the MoD and according to HRW and Mark Galeotti this means that the paper trail of coercively recruited Chechens looks as if they volunteered for the Russian war effort. Galeotti further elaborated that most of the corroborated cases of coercive recruitment has come from Grozny.
All sources consulted on the topic of coercive recruitment stated that coercive recruitment in Chechnya has been directed at certain groups of the local population. Critics of the authorities are at most risk of being coercively recruited. Harold Chambers assessed that even being a member of the ‘wrong’ Telegram-channel could put a person at risk of being recruited, and he added that the Chechen authorities possess the necessary software to monitor social media platforms. HRW stated that activists and members of civil society organization could risk being recruited. They further elaborated that cases of recruitment of ad due to their activism is not limited to Chechnya and Chechens but has also been documented in the rest of Russia.
Family members of vocal critics of the Chechen authorities also risk being recruited. The brother of a well-known Chechen dissident, Khassan Khalitov, had been forcefully sent to the frontline in Ukraine. Alexander Kvakhadze of the Rondeli Foundation added that he had heard of other similar cases.
In Chechnya, HRW had seen examples of persons being recruited because they were a part of the LGBT community. These persons were given a choice: either they would to be outed so that their LGBT identity would be known in the public and by their families – which would entail the risk of them being killed – or they could sign a contract with the MoD.
Users of illegal drugs and alcohol has also been forced to sign contracts with the MoD. Harold Chambers stated that the authorities used coercive recruitment to get rid of what the Chechen authorities has labelled ‘undesirables’. HRW noted that any deviation from the norms and rules of Kadyrov could be used to force persons to sign contracts with the MoD or the National Guard. The Chechen authorities use forced recruitment to Ukraine as a form of punishment in Chechnya.
Although certain groups can be identified as being more at risk than others it should be noted that there is a high degree of unpredictability and arbitrariness in the actions of Chechen authorities in regards to coercive recruitment. Sources have indicated that any contact with Chechen authorities can involve risks from a recruitment perspective. According to Chambers, this type of seemingly random recruitment seemed to be most prevalent during the autumn of 2022. At that time, the authorities coercively recruited most Chechen men they came into contact with without regard for their physical and/or mental condition. Chambers knows of cases where people involved in car accidents were recruited and sent to Ukraine. Three sources also noted reports of Chechens trying to obtain external passports have been coercively recruited. Chambers further elaborated that Chechens trying to avoid recruitment by leaving Russia at the Astrakhan border crossing into Kazakhstan have been recruited at the border by Chechen authorities.”
Af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, ”Russia – Conscription, marts 2025 (s. 59 f.), fremgår bl.a. følgende:
”8.1. The situation for Chechen conscripts
Chechens are being conscripted for military service, and they might be sent to any part of Russia to serve. Chechen conscripts serve in many different units including in the National Guard. According to Mark Galeotti, there still seems to be evidence that Chechen conscripts tend to be deployed to Chechen units. However, it is difficult to tell in practice, as the data is not fully transparent.
When the head of Chechnya, Ramzan Kadyrov, wants to express his loyalty to Kremlin, local municipalities are directed to fill specific quotas with men to the military. According to Freedom House, many people from Chechnya become elite contract soldiers to ensure the safety of their families. Pressure on families is used as a weapon to exercise control over unwilling family members in Chechnya. Although this source was not certain that these practices applied to conscripts, however, it is probable.
The situation for Chechens is different compared to the situation of other Russians, because most officers in the Russian military dislike Chechens and Kadyrov. Chechens do not fight in Ukraine with the regular Russian military. They only fight in local Chechen groups.
The vast majority of Chechens have not been required to undertake conscription since 1991, even though Chechnya officially resumed conscription on a limited scale in 2014. In 2024, only 500 Chechens were drafted in each conscription cycle, representting a mere 0.33 percent of the total number of conscripts in the military's latest intake, which is a proportion that has remained unchanged even after the full-scale invasion began in Ukraine.”
Der kan endvidere henvises til oplysningerne i EUAA’s seneste landerapport om Rusland ”The Russian Federation: Country Focus” fra december 2025.
Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien på nuværende tidspunkt vil være i en konkret risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine, idet hans formodning om, at dette vil ske, ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af baggrundsoplysningerne sammenholdt med hans profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. Ansøgeren er efter nævnets opfattelse ikke omfattet af en af de grupper, som de tjetjenske myndigheder opfatter som ”uønskede” (”undesirables”). Og selv om der efter baggrundsoplysningerne er eksempler på, at der anvendes tvangselementer over for andre end de nævnte udsatte grupper, og at kontakt med de tjetjenske myndigheder kan indebære en risiko for rekruttering, er der ikke oplysninger om, at det har et sådant omfang, at mænd i almindelighed er i en reel risiko for at blive tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine.
Der er heller ikke efter baggrundsoplysningerne grundlag for at antage, at personer, der vender tilbage til Tjetjenien efter længere tids ophold i udlandet, er i en særlig udsat position i forhold til at blive tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine. Ansøgeren fremstår ikke profileret over for de russiske eller tjetjenske myndigheder, og Flygtningenævnet finder derfor, at han ikke i forbindelse med indrejse i Rusland og Tjetjenien vil være i en særlig risiko for tvangsmæssigst at blive sendt til krigen i Ukraine.
Der er efter baggrundsoplysningerne heller ikke grundlag for at antage, at personer, der vender tilbage til Tjetjenien efter længere tids ophold i udlandet i øvrigt generelt er i risiko for overgreb fra de tjetjenske myndigheders side.
De baggrundsoplysninger og den nævnsafgørelse, som ansøgeren har henvist til, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Dette asylmotiv kan derfor ikke danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.
Asylmotivet vedrørende ansøgerens frygt for at blive dårligt behandlet i Tjetjenien
Ansøgeren har som asylmotiv i anden række henvist til, at han frygter at blive dårligt behandlet i Tjetjenien, idet han er født i Danmark, og at han tidligere har oplevet mobning, chikane, skub mv. fra sine jævnaldrende i skolen i Tjetjenien, ligesom også lærerne behandlede ham anderledes.
Flygtningenævnet finder, at de nævnte forhold ikke har en karakter og intensitet, der kan medføre, at ansøger ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien vil være i en sådan konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, at det kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.
Konklusion
På den anførte baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2026/29/marau
