Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og er uden religiøst tilhørsforhold og fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke støtter myndighederne i Rusland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hun vil blive fængslet som følge af, at ansøgeren har organiseret sin egen og sin [familiemedlem A´s] udrejse af Rusland, og da [familiemedlem A] har unddraget sig værnepligt. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hendes [familiemedlem A] vil blive sendt til frontlinjen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes eksmand vil hævne sig på hende, idet hun ikke hjalp ham under hans straffesag, hvor han blev idømt [10-20] års fængsel for [personfarlig kriminalitet] begået omkring [2007-2011]. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hendes forældre begge er etniske ukrainere, og at hun som følge heraf vil være i modsætningsforhold til de russiske myndigheder. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil blive udsat for forfølgelse fra de russiske myndigheders side, fordi hun har organiseret sin egen og sin [familiemedlem A´s] udrejse af Rusland, idet [familiemedlem A] har unddraget sig russisk værnepligt, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun af den grund er i en asylbegrundende situation. Herved har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret] 2025 har forklaret, at hendes [familiemedlem A], der nu er [20-23] år, aldrig har modtaget en indkaldelse til at skulle aftjene værnepligt i Rusland, og at han alene har påbegyndt – og aldrig har færdiggjort – et medicinsk sundhedstjek for at kunne få udstedt en militærbog. Derudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og hendes [familiemedlem A] begge er udrejst legalt af Rusland på deres nationalitetspas uden at opleve problemer. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens [familiemedlem A] i [foråret] 2026 frivilligt er rejst tilbage til Rusland. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hendes [familiemedlem A] under opholdet i Danmark efter hendes vurdering er blevet psykisk syg. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun er i risiko for asylbegrundet overgreb som følge af frygt for sin eksmand, [A], der har siddet i fængsel i [10-20] år og skulle være blevet løsladt i [2021-2024], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun af den grund er i en asylbegrundende situation. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er konkrete forhold i sagen som indikerer, at ansøgeren står i et asylbegrundende modsætningsforhold til sin eksmand. Hverken ansøgeren eller hendes [familiemedlem A] har således modtaget trusler eller beskeder af truende karakter fra ansøgerens eksmand eller hans familie. Det forhold, at eksmandens [familiemedlem B], inden ansøgerens udrejse af Rusland, fortalte ansøgeren, at hendes eksmand gerne ville kontakte ansøgeren, kan ikke føre til en ændret vurdering. Heller ikke det forhold, at ansøgerens [familiemedlem A´s] ven i [2022-2025] har modtaget en besked fra ansøgerens eksmand på [socialt medie], hvor ansøgerens eksmand nævnte ansøgerens navn, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet indholdet af beskeden ikke har en truende karakter. Nævnet finder således, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, der ikke er bestyrket af andre forhold, at hendes eksmand vil hævne sig på hende. De generelle forhold i Rusland kan heller ikke i sig selv begrunde asyl. Det forhold, at begge ansøgerens forældre ifølge ansøgeren oprindeligt stammer fra Ukraine, og at ansøgeren derfor anser sig selv for etnisk ukrainer, kan ikke, hverken isoleret eller kumulativt, føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2026/26/AALK
