Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Nigeria. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk benin og kristen fra [by], Nigeria. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria fryg¬ter at blive slået ihjel af ukendte grupper og ritualister. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun i perioden fra 2014 til [foråret] 2017 ved i hvert fald fire hæn¬del¬¬ser i Nigeria var tæt på at blive udsat for voldtægt, overfald og tyve-ri/røveri. Hun har således oplyst, at hun i 2014 oplevede et indbrud, som var rettet mod hendes arbejds¬plads. Hun har oplyst om en hændelse i 2015, hvor billet¬kon¬trolløren i en bus tog et hvidt stykke stof rundt om hen¬des ansigt. Hun slap ud af situa¬tio¬nen ved at få fat i døren og rulle ud af bussen. Hun har endvidere oplyst, at hun i 2016 i forbin¬del¬se med en taxatur oplevede, at chauf¬fø-ren havde en diamant, og at han vil¬le bruge hende i forbindelse med dia¬manthan¬del. Hun fik fra taxaen øjenkontakt med en sol¬dat i et vejkryds, og der skete herefter ikke yderligere. Hun har også op¬¬lyst om en hæn¬del¬¬se i 2017, hvor en taxachauffør ikke ville lade hende stige ud af ta¬¬xa¬en. Hun fandt derfor på en historie om, at hun skulle mødes med en person, der hav¬¬de man¬ge pen¬ge, hvilket fik chaufføren til at sætte hende af ved en butik, hvor hun fik øjen¬kontakt med nogle mennesker, til hvem hun signalerede, at hun havde brug for hjælp. Ta¬xachauf¬fø¬ren forlod herefter stedet. Det var ifølge ansøgeren formentlig ritu¬a¬lister, der ville stjæ¬le hendes organer, der stod bag alle hændelser. Hændelserne kan måske også skyldes, at hun er kristen kvinde. Ansøgeren oply¬ser endvidere, at hendes [familiemedlem] ef¬ter ansøgerens udrejse har modtaget flere hen¬ven¬delse fra ukendte perso¬ner, der mål¬rettet har spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har desuden op¬lyst, at hun ved en tilbage¬venden til Nigeria vil have svært ved at flygte fra ritualisterne mv. henset til, at hun nu har et barn. Hun tror ikke, at politiet vil beskytte hende. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de generelle økono¬miske forhold i Ni¬ge¬ria. Det er oplyst, at ansøgerens medfølgende barn ikke har et selvstændigt asylmotiv. Flygtningenævnet kan på samme måde som Udlændingestyrelsen til dels lægge ansø¬ge¬rens forklaring til grund. Nævnet har således lagt hendes forklaring til grund på den måde, at hun i perioden fra 2014-2017 i Nigeria har oplevet et indbrud på sin tidligere arbejds¬plads, og at hun ved tre hændelser i bus og taxa har oplevet enkeltstående chi¬ka¬nerende adfærd fra ukendte personer. At det formentlig skulle være ritualister, der vil¬le stjæ¬le hendes orga¬ner, som stod bag hændelserne, beror kun på ansøgerens egen formodning, der ikke støt¬tes af ydre forhold, ligesom det alene beror på hendes speku¬la¬tion, at hæn¬delserne måske skulle have baggrund i hendes religion som kristen. Flygtningenævnet finder, at de nævnte konflikter ikke har haft en sådan ka¬rakter, inten¬si¬tet eller aktualitet, at ansøgeren kan anses for at være i en asylbegrun¬dende situation omfattet af udlændinge¬lo¬vens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på de samme grunde, som er anført af styrelsen, herunder at ansøgeren ikke reelt har været udsat for fare, og at episoderne skete for mange år siden. De nævnte episoder har indikationer af generel karakter og uro i ansøgerens hjemområde og udgør ikke en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb rettet mod ansøgeren. På denne baggrund, og da de generelle forhold i Nigeria ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2026/6/RETA
