Nævnet meddelte i juli 2026 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Kenya. Det fremgår af sagen, at ansøgeren indrejste i 2024. Ansøgeren blev i 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for vold eller trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste. Ansøgeren blev ligeledes udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kikuyu og kristen fra [by A], Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter grupperingen [kriminel organisation] i Kenya, eftersom de tidligere har bortført hende og voldtaget hende som følge af, at hun er lesbisk. Ansøgeren frygter ligeledes sin [familiemedlem A], som har truet hende på grund af hendes seksualitet, og som er medlem af [kriminel organisation]. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Kenya som følge af sin seksualitet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hendes familie oprindeligt indgik en aftale med [A] om, at hun skulle omskæres og giftes med ham, når hun blev 18 år gammel. Ansøgeren har oplyst, at hun som følge heraf blev seksuelt misbrugt af [A], fra hun var 10 år gammel. Da ansøgeren var 14 år gammel, mødte hun en jævnaldrende pige ved navn [B] på kostskole. Ansøgeren udviklede følelser for [B], efter de igennem et par måneder havde delt private ting, sovet sammen og holdt om hinanden, hvorefter de blev kærester. [B] og ansøgeren var herefter sammen i fire år, hvorefter ansøgeren på [uddannelsessted] mødte en kvinde ved navn [C], som hun var sammen med i tre år. Ansøgeren har oplyst, at hendes forhold til [C] stoppede, eftersom hendes [familiemedlem A], så billeder af dem sammen på ansøgerens telefon, hvorefter han sendte billederne til en gruppe ved navn [kriminel organisation], som han er medlem af. Ansøgeren blev som følge heraf bortført af gruppen, da hun var på vej hjem, hvorefter hun i to til tre måneder blev misbrugt af flere mænd, ligesom gruppen kom med hunde, som ligeledes voldtog ansøgeren. Ansøgeren har oplyst, at flere af mændene var [offentlig ansatte], og at [A] ligeledes var medlem af gruppen. Ansøgeren har oplyst, at det lykkedes hende at flygte ved sin [familiemedlem B´s] hjælp, hvorefter hun flygtede til [by i andet land], hvor hun fik job som [stillingsbetegnelse] ved en familie. Under tiden i [by i andet land] var ansøgeren fortsat eftersøgt af gruppen [kriminel organisation], som havde udlovet en dusør på hende. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun i Danmark i [foråret] 2018 mødte en [nationalitet A] mand ved navn [D], som hun blev gift med i [vinteren 2018/2019]. Ansøgeren flyttede herefter i starten af 2020 til [D´s hjemland], hvor hun boede indtil [sommeren] 2024. I denne tid udsatte hendes mand hende for voldtægt, ligesom han tvang hende til [nærmere beskrivelse af overgreb]. Efter ansøgeren og hendes mand afbrød forholdet, havde ansøgeren sex med kvinder, hvilket det lykkedes hendes mand at optage, hvorefter han sendte det til ansøgerens [familiemedlem A], eftersom han vidste, at dette ville medføre problemer for ansøgeren. Ansøgeren flygtede herefter til [europæisk land], hvor hun mødte en dansk mand online, som hjalp ansøgeren til Danmark, hvorefter han misbrugte hende og bestak hende for at holde mund. Ansøgeren har henvist til, at hun har levet åbent som lesbisk i Danmark, og at hun har deltaget i aktiviteter hos LGBT Asylum. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at hun i igennem [5-10] måneder datede en [nationalitet B] kvinde i Danmark. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun har kontakt med sin [familiemedlem B] i Kenya, som har advaret hende mod at komme tilbage samt oplyst hende om, at gruppen [kriminel organisation] stadig vil have hende omskåret og gift med tvang. [Familiemedlem A] har ligeledes selv kontaktet ansøgeren og sagt, at den eneste vej ud er, at hun vender tilbage og bliver omskåret og gift. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flertallet bemærker indledningsvis, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at hun til sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2024 angav sin seksuelle orientering som sit eneste asylmotiv og herom forklarede, at hun var biseksuel, og at hun derfor frygtede gruppen [kriminel organisation], som var imod LGBT folk, havde forbindelse til myndighederne og havde slået hendes [familiemedlem C] ihjel. Hun forklarede endvidere, at hendes [familiemedlem A] havde truet hende, fordi [D] havde sendt pornografisk materiale om hende til hendes familie, der derved var blevet bekræftet i, at hun var biseksuel. Ansøgeren forklarede, at hun ikke havde andre asylmotiver. Til sin asylsamtale [i vinteren 2025/2026] forklarede ansøgeren derimod, at hun yderligere havde et asylmotiv angående, at hun som 10-årig var blevet solgt til en ældre mand, og at hendes familie krævede, at hun vendte tilbage til Kenya for at blive omskåret og gift med ham. Endelig har ansøgeren [i vinteren 2025/2026] for første gang i asylansøgningsprocessen i en samtale med DRC Dansk Flygtningehjælp forklaret, at hendes [familiemedlem A] er en del af [kriminel organisation], og at ansøgeren allerede, før hun i 2016-2017 rejste til [by i andet land] for at arbejde, havde været tilbageholdt i 3 måneder af [kriminel organisation] på grund af sin seksualitet og herunder været udsat for voldsomme fysiske overgreb. Ansøgeren har således flere gange i væsentlig grad forklaret udbyggende om sine asylmotiver. Flertallet finder imidlertid, at det ved vurderingen af ansøgerens troværdighed må indgå, at hun ifølge sagsakterne må anses for at være i en særlig sårbar situation Det er beskrevet, at hun er vurderet udsat for menneskehandel, og at hun har psykiske lidelser. Hun har haft ophold på [asylcenter] siden begyndelsen af 2025. Samtidig fremgår det af en udtalelse af [vinteren 2025/2026] fra psykolog [E], at det psykologfagligt giver mening, at ansøgeren tør fortælle yderligere om tidligere oplevelser, efterhånden som hun bliver mere tryg ved personalet på sit opholdssted og sin advokat. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at udbygningerne i ansøgerens forklaring kan forklares med den psykiske tilstand, ansøgeren har været i. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om sin frygt til dels underbygges af baggrundsoplysninger om forholdene for kvinder og LGBT+-personer i Kenya samt om gruppen [kriminel organisation]. Det fremgår således af ”The State of the Worlds Humans Rights 2025”, fra Amnesty International, (bilag 334), at kønsbaseret vold mod kvinder er på et kritisk niveau. Det udtales i ”Country Policy and Information Note. Kenya: Sexual orientation” fra UK Home Office fra februar 2025 (bilag 308), at LGBTI-personer i Kenya udgør en særlig social gruppe, og at de kan opleve blandt andet diskrimination, vold, verbal og seksuel chikane samt korrigerende voldtægt fra samfundet og familie. Staten er i stand til, men uvillig til at yde beskyttelse. Internt flugtalternativ kan foreligge for nogle. I [titel på rapport], optaget i baggrundsoplysningerne [i efteråret] 2025 [bilagsnummer] udtales det om [kriminel organisation], at den blev forbudt i 2002 af de kenyanske myndigheder, men at den stadig fungerer gennem mindre lokale netværk. Der er ikke et entydigt svar på, om der kan opnås myndighedsbeskyttelse mod gruppen. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgeren i hele ansøgningsforløbet konsistent har oplyst, at hun frygter tilbagevenden til Kenya på grund af sin seksualitet. Det fremgår således af et journalnotat af [efteråret] 2024 fra asylcentret, at ansøgeren gav udtryk for at være bange for at komme retur til Kenya, da fremsendte videoer havde bragt stor skam over familien, og hun var lesbisk. Ansøgeren oplyste, at hendes [familiemedlem A] var i militæret, og hun var bange for sin sikkerhed. Flygtningenævnets flertal vurderer, at ansøgeren under nævnsmødet har afgivet en forklaring, der fremstår troværdig. Ansøgeren har forklaret om sine asylmotiver på konsistent, sammenhængende og detaljeret vis. Ansøgeren har besvaret uddybende spørgsmål fra Flygtningenævnet, navnlig om påpegede udbygninger og divergenser, på en meningsfuld måde og har også forklaret uddybende om sin seksualitet og om sine erfaringer og overvejelser i den sammenhæng. Hun har herunder på overbevisende måde forklaret om, hvordan det seksuelle overgreb fra den ældre mand har influeret på hendes forståelse af sin seksualitet, idet hun med betegnelsen biseksuel om sig selv har ment, at hendes seksuelle orientering var mod kvinder, men at hun jo havde tidlig seksuel erfaring med en mand. Ansøgeren har også på meningsfuld måde forklaret om, hvorfor det gav mening for hende at gifte sig med den [nationalitet A] mand for at opnå accept fra sin familie. Ansøgeren har endvidere forklaret om baggrunden for udbygningerne og divergenserne i sine tidligere forklaringer på en måde, der fremstår plausibel. Ansøgerens forklaring om sit tidligere seksuelle forhold til kvinden [C] støttes til dels af, at der nu er tilgået sagen en erklæring fra en kvinde ved navn [F], der oplyser at være [C] og bekræfter at have haft et seksuelt forhold til ansøgeren, da de gik på [uddannelsessted] sammen. Flygtningenævnets flertal lægger derfor til grund, at ansøgeren i en årrække har været biseksuel og nu definerer sig som homoseksuel. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun har behov for at kunne leve åbent med sin seksualitet. Ansøgeren må således anses for at tilhøre en særlig social gruppe i Kenya, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 A. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren tidligere har været tilbageholdt af gruppen [kriminel organisation] og herunder været udsat for fysiske overgreb, og at hun ved en tilbagevenden til Kenya risikerer yderligere overgreb fra gruppen. Det lægges endelig til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] er bekendt med videomateriale, hvor ansøgeren ses i seksuel aktivitet med en anden kvinde, at ansøgerens [familiemedlem A] i den anledning har fremsat trusler mod hende, og at hun også på den baggrund vil være i risiko for fysiske overgreb ved en tilbagevenden til Kenya. Af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra den 17. februar 2021 i sagen B and C v. Switzerland fremgår blandt andet, at en ansøger ikke kan pålægges at skjule sin seksualitet for at undgå forfølgelse, og at der ikke alene skal foretages en vurdering af, om homoseksualitet faktisk er kriminaliseret, men en konkret vurdering af hvorvidt ansøgeren kan opnå myndighedsbeskyttelse, såfremt vedkommende udsættes for “ill-treatment” af ikke statslige aktører på grund af sin seksuelle orientering. Det lægges efter baggrundsoplysningerne til grund, at ansøgeren ikke kan opnå myndighedsbeskyttelse imod de fysiske overgreb, hun risikerer på baggrund af sin seksualitet. Flygtningenævnets flertal finder herefter efter en samlet konkret og individuel vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya risikerer asylbegrundende forfølgelse. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren kan undgå forfølgelsen ved at tage ophold et andet sted i landet end på sin hjemegn. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering om, at ansøgeren ikke ved dommen af [vinteren 2025/2026] kan anses for dømt for en farlig forbrydelse, som udelukker, at hun kan få asyl i Danmark, og at ansøgeren således ikke er udelukket fra at få asyl efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Keny/2026/2/SRWM
