Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger fra Etiopien. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra [by A] i Tigray-regionen i Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter på ny at blive tilbageholdt/fængslet af de etiopiske myndigheder i relation til en straffesag mod hende, hvor hun er mistænkt for at have bistået organisationen Tigray Peoples Liberation Front (TPLF) økonomisk. Under fængslingen, der fandt sted [i vinteren 2021/2022] og varede to uger, blev hun udsat for vold. Hun blev løsladt mod kaution med hjælp fra en bekendt af familien, der er [offentlig ansat]. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter social udstødelse og stigmatisering fra lokalbefolkningen som følge af en voldtægt, som hun blev udsat for af etiopiske og/eller eritreiske soldater i [efteråret] 2020, da hun boede i [by A]. Ved samme episode blev [familiemedlem A] og [familiemedlem B] dræbt. Flygtningenævnet kan – ligesom Udlændingestyrelsen – lægge ansøgerens forklaring om voldtægten og fængslingen til grund. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsmaterialet til grund, at der i november 2022 blev indgået en fredsaftale mellem den etiopiske regering og myndighederne i Tigray-regionen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at det fortsat forekommer – men ikke i samme omfang som tidligere – at etniske tigrayere tilbageholdes alene i kraft af deres etnicitet. På denne baggrund, og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis, finder nævnet, at den nuværende situation både i Addis Ababa og det øvrige Etiopien ikke er af en sådan karakter, at enhver etnisk tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers individuelle forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med myndighederne (eller andre) i Etiopien i relation til myndighedernes mistanke om, at hun støttede Tigray Peoples Liberation Front (TPLF) økonomisk, der medførte, at hun [i vinteren 2021/2022] var fængslet i to uger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der på nuværende tidspunkt fortsat verserer en straffesag mod hende, eller at hun ved en tilbagevenden er i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb fra myndighedernes side i forbindelse med en eventuel fortsat strafferetlig forfølgning. Det bemærkes i den anledning, at det ikke i sig selv udgør asylbegrundende forfølgning, at myndigheder foretager efterforskning og anden strafferetlig forfølgning mod en person som følge af en mistanke om, at vedkommende har begået en handling, der er strafbar efter det pågældende lands love. Flygtningenævnet finder endvidere, at selvom ansøgeren ved en tilbagevenden eventuelt måtte opleve en vis grad af social udstødelse og stigmatisering som følge af voldtægten i [efteråret] 2020, er der ikke grundlag for at antage, at det vil have et sådant omfang og en sådan intensitet, at der er tale om asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etio/2026/4/MPC
