Nævnet omgjorde i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en person, der var i besiddelse af et visum til Bulgarien. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde.
Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold i Bulgarien. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen.
Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren havde visum til Bulgarien, da [klageren] indgav ansøgning om international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at Bulgarien som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 12, stk. 4, og Bulgarien har i overensstemmelse hermed [i sommeren] 2025 accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse.
Klageren har gjort gældende, at [klagerens] asylsag skal realitetsbehandles i Danmark i medfør af Dub-linforordningens artikel 17. Klageren har nærmere anført, at [klageren] er døvstum og som sådan har et vidtgående handicap, der gør, at [klageren] må betragtes som særligt sårbar. [Klageren] har en kæreste i Danmark, som [klageren] er sammen med dagligt. I Bulgarien risikerer [klageren] ikke at have adgang til indkvartering, herunder at der ikke bliver taget højde for [klagerens] sårbarhed. Den manglende adgang til indkvartering medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, jf. herved artikel 1 om den menneskelige værdighed.
Det må efter baggrundsoplysningerne fortsat lægges til grund, at asylsystemet i Bulgarien er behæftet med visse mangler, men i overensstemmelse med Flygtningenævnets tidligere praksis finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Bulgarien, som klageren må forventes at blive mødt med i Bulgarien, ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret for at overføre ham til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2. 2. led. Der henvises herved til navnlig AIDA’s seneste rapport, ”Country Report: Bulgaria, Update on 2025, som er udgivet i maj 2026, og til DCR Dansk Flygtningehjælps Landerapport – Bulgarien, som er udgivet i april 2026.
Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne konkrete omstændigheder, herunder af humanitær karakter, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet i medfør af Dublinforordningens artikel 17, stk. 1.
Hovedprincippet i Dublinforordningen er, at en ansøgning om asyl kun skal behandles af én medlemsstat, som identificeres ud fra de objektive kriterier i forordningens kapitel III. Henset hertil er det Flygtningenævnets opfattelse, at der i det enkelte tilfælde bør foreligge særlige grunde til at fravige det nævnte hovedprincip. Dette gælder uanset, at Dublinforordningens artikel 17, stk. 1, er en diskretionær bestemmelse.
Om tolkning er i den nævnte AIDA-rapport på side 44 anført:
”Interpretation is provided mainly from English, French, Russian, Farsi, Dari, Pashto, Urdu and Arabic languages. Interpreters from other key languages such as Kurdish (Sorani or Pehlewani), Tamil, Ethiopian and Swahili are scarce and largely unavailable. In such cases, as well as in cases when an interpreter from the spoken language is available in another reception centre, the asylum administration organises videoconference interpretation. Communication interruptions and other technical problems are the most common obstacles during interpretation via videoconference. It often creates an environment which does not allow the applicant to present properly his accounts in a detailed and systematic way, thus preventing the case worker from clarifying the relevant facts and circumstances for the decision-making process.”
Det fremgår af en anmeldelsesrapport af [vinteren 2024/2025] om klagerens henvendelse i [politikreds] samme dag, at klageren er døvstum og alene kan kommunikere via [sit hjemlands] tegnsprog. Det fremgår af DRC Dansk Flygtningehjælps indlæg af [sommeren] 2025, at de havde kommunikeret med klageren under anvendelse af tre tolke, en hørende dansksproget tegnsprogstolk, en dansk/international tegnsprogstolk og en [nationalitet] tolk. Klageren har for Flygtningenævnet afgivet forklaring under anvendelse af to tegnsprogstolke, hvoraf den ene efter det oplyste måtte anvende både dansk, internationalt og [klagerens hjemlands] tegnsprog for at muliggøre kommunikationen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren må anses som en særligt sårbar person med særegne modtagelsesbehov, navnlig for en kompleks tegnsprogstolkning.
Efter de foreliggende baggrundsoplysninger må det forventes, at asylsystemet i Bulgarien aktuelt ikke kan opfylde klagerens særegne modtagelsesbehov. Flygtningenævnet finder derfor efter en konkret og kumulativ vurdering af sagens oplysninger, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder af humanitær karakter, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1.
Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark.” Dub-Bulg/2026/2
