Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hans [familiemedlem] har været medlem af [politisk parti] i Afghanistan, og at ansøgeren på baggrund af [sit familiemedlems] aktiviteter vil være i risiko for, at Taliban vil forfølge ham. Han har videre henvist til, at han er etnisk hazara og shiamuslim, og derfor ikke har den samme etnicitet og trosretning som Taliban, hvorfor han vil være i risiko for overgreb. Han har endvidere henvist til, at han vil blive slået ihjel eller straffet af Taliban, hvis de finder ud af, at ansøgeren er dømt for [kriminalitet] i Danmark. Han har endeligt henvist til, at han i Afghanistan vil få problemer som følge af, at han er vestliggjort samt på grund af sit manglende kendskab til reglerne i Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor ansøgeren ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 31. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2 skal der herved tages stilling til, om ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse og i bekræftende fald, om ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Herefter skal der foretages en proportionalitetsafvejning mellem forbrydelsens grovhed over for, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at alligevel at give ansøgeren opholdstilladelse. Af sagen fremgår, at ansøgeren er straffet flere gange for blandt andet [personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet] , herunder ved dom [efteråret] 2023 fra retten i [by B] med fængsel i [6-9] år og udvisning for bestandig for [beskrivelse af kriminel handling] , jf. straffelovens § [bestemmelse i straffeloven]. Af dommen fremgår, at retten ved afgørelsen af udvisningsspørgsmålet på den ene side har lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark som [5-8 årig], hvor han har begge sine forældre og søskende. Han havde ikke været i hjemlandet siden sin indrejse i Danmark. Han taler dari med sine forældre. På den anden side er der lagt vægt på karakteren og omfanget af den [kriminalitet], som ansøgeren blev fundet skyldig i, det hurtige recidiv og at tiltalte to gange tidligere var betinget udvist af Danmark. Uanset ansøgeren havde sin væsentligste tilknytning til Danmark og kun begrænset tilknytning til Afghanistan fandt retten, at udvisningen for bestandig ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet finder efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Der er herved lagt betydelig vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder længden af den idømte fængselsstraf og det hurtige recidiv. Ansøgeren har herved også begået en særlig farlig forbrydelse og må betragtes som en fare for samfundet i henhold til flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Endelig lægger nævnet til grund, at der er fare for at ansøgeren vil begå ny grov kriminalitet i fremtiden. Der er endelig henset til, at der ikke siden dommen er indtrådt væsentlige ændringer i ansøgerens personlige forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/15/tmlo
