Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, dels som følge af [familiemedlem A’s] arbejde for amerikanerne, dels fordi han er [nærtstående familiemedlem til familiemedlem A]. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at Taliban vil betragte ham som vantro. Ansøgeren har endvidere under Flygtningenævnets behandling af sagen som asylmotiv henvist til, at han risikerer forfølgelse som følge af vestliggørelse. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at [familiemedlem A] og [familiemedlem B] drev transportvirksomheden [virksomhedsnavn A], hvor [familiemedlem B] var chef, og [familiemedlem A] var stedfortræder. [Familiemedlem A] havde blandt andet ansvaret for at indgå fragtaftaler og transportere varer, herunder [forskelligt materiel], for det amerikanske militær til forskellige afghanske provinser. [Familiemedlem A] arbejdede med dette i perioderne fra 2011 til 2015 og fra 2020 til Talibans magtovertagelse i 2021. Ansøgeren hjalp i denne forbindelse lejlighedsvis [familiemedlem A] med at køre ham til møder og lignende. Ansøgeren har supplerende under nævnsmødet oplyst, at [familiemedlem A’s] firma, [virksomhedsnavn A], udførte arbejde for firmaet [virksomhedsnavn B], som blandt andet transporterede varer for det amerikanske militær. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [familiemedlem A] fra 2011 modtog telefoniske trusler fra Taliban på grund af samarbejdet med amerikanerne, og at truslerne blev forværret i 2012. [Familiemedlem B] modtog ligeledes trusler. I 2015 blev der skudt mod [familiemedlem A], hvorefter han i en periode ophørte med at arbejde for amerikanerne. Da [familiemedlem A] genoptog arbejdet for amerikanerne i 2020, modtog han på ny telefoniske trusler fra Taliban, herunder om, at Taliban ville gå efter hans familie. Ansøgeren var selv til stede ved to af disse opkald. Efter Talibans magtovertagelse i 2021 oplyste ansøgerens [familiemedlem A], at ansøgeren ikke skulle opholde sig på familiens bopæl. Ansøgeren opholdt sig herefter skiftevis hos [familiemedlem C] og venner, mens [familiemedlem A] skjulte sig hos en ven. Efter cirka tre måneder vendte [familiemedlem A] tilbage til familiens bopæl for at se familien. Samme nat kom Taliban til bopælen og førte [familiemedlem A] bort. Ansøgeren var ikke selv til stede, men fik det oplyst af [familiemedlem C] den følgende morgen. Ansøgeren og hans familie rejste dagen efter til [by B], hvor ansøgeren levede skjult i cirka otte-ni måneder. Omkring en til to uger efter familiens ankomst til [by B] blev ansøgeren kontaktet af [en person, der arbejdede for familien], der oplyste, at Taliban var kommet til familiens bopæl i [by A] for at lede efter ham. [En person, der arbejdede for familien] havde oplyst Taliban, at ansøgeren var udrejst af Afghanistan. Ansøgeren har endelig oplyst, at han udrejste herefter sammen med sin familie til [land], hvor de opholdt sig i cirka halvandet til to år, inden han rejste alene til Danmark. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hans [familiemedlem A] har arbejdet i et transportfirma ved navn [virksomhedsnavn A], hvilket fremgår af flere dokumenter, hvor hans [familiemedlem A’s] navn og transportfirmaets navn fremgår. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans [familiemedlem A] gennem dette arbejde har haft en tilknytning til de amerikanske styrker, og at han som følge heraf skulle have en afledt konflikt med Taliban. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremvist dokumentation for, hvilket arbejde hans [familiemedlem A] udførte i transportfirmaet, herunder dokumentation eller oplysninger om, at hans [familiemedlem A] har været med til at transportere [genstande] for de amerikanske styrker. Hertil kommer, at Udlændingestyrelsens Landedokumentationskontor ikke har kunne finde oplysninger om transportfirmaet [virksomhedsnavn A] eller oplysninger om, at transportfirmaet skulle have arbejdet med at transportere [genstande] for de amerikanske styrker. Ansøgeren har forklaret, at hans [familiemedlem A] tidligere ophørte med at arbejde for transportfirmaet på grund af frygten for at blive efterstræbt af Taliban, men at han desuagtet senere valgte at genoptage arbejdet. Hertil kommer, at ansøgerens [familiemedlem A] valgte at fastholde sin bolig i [by A], selv om Taliban angiveligt skulle have truet ham ved flere lejligheder. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvornår hans [familiemedlem A] første gang blev opsøgt på sin bopæl af Taliban. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i sommeren] 2025 oplyst, at hans [familiemedlem A] første gang blev opsøgt af Taliban omkring to uger efter Talibans magtovertagelse, mens han til sin asylsamtale [i efteråret] 2025 har oplyst, at hans [familiemedlem A] første gang blev opsøgt omkring tre måneder efter Talibans magtovertagelse. Flygtningenævnet finder dog ikke, at denne divergens i sig selv kan tillægges nogen afgørende betydning. Flygtningenævnet finder derimod, at ansøgerens forklaring om hans [familiemedlem A’s] forsvinden, herunder at hans [familiemedlem] skulle være blevet bortført af Taliban, ikke fremstår overbevisende. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft nogen kontakt til [familiemedlem A] siden 2021, hvor hans [familiemedlem A] blev taget af Taliban. Han antager derfor, at hans [familiemedlem A] er blevet dræbt. Af referatet af sin asylsamtale [i efteråret] 2025 fremgår, at ansøgeren under samtalen blev forevist et billede af en profil på [et socialt medie] tilhørende en person, der hedder det samme som hans [familiemedlem A], og hvis billede stemmer overens med de billeder af ansøgerens [familiemedlem A], som han selv havde fremvist under samtalen. Foreholdt oplysninger om, at den pågældende profil på [et socialt medie] havde været aktiv i 2023, har ansøgeren forklaret, at profilen ikke tilhørte hans [familiemedlem A], men at billedet på profilen var af hans [familiemedlem A]. Ansøgeren kunne under samtalen ikke redegøre nærmere for, hvem der havde oprettet profilen, men at det muligvis kunne være hans [familiemedlem B]. Ansøgeren kunne ikke under samtalen svare på, hvorfor hans [familiemedlem B] skulle oprette en profil på [et socialt medie] med ansøgerens [familiemedlem A’s] navn og billede. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han efterfølgende, efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, har fået oplyst, at det er hans [familiemedlem D], som har ændret profilbilledet på [et socialt medie], men at han ikke kender baggrunden herfor. Han vil afvise, at det er noget, som hans [familiemedlem B] har været involveret i, da hans [familiemedlem B] er analfabet. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke tidligere har været bekendt med eksistensen af [familiemedlem A’s] [profil på et socialt medie], som ses oprettet i 2012, navnlig henset til, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at det var hans [familiemedlem D], der hjalp deres [familiemedlem A] med at oprette profilen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans [familiemedlem A] skulle have udført arbejde for de amerikanske styrker, og at hans [familiemedlem A] som følge heraf skulle være efterstræbt af Taliban. Der er derfor ikke noget grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være i nogen afledt risiko for at være efterstræbt af Taliban. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han selv skulle være efterstræbt af Taliban. For det første har nævnet afvist, at hans [familiemedlem A] skulle være efterstræbt af Taliban som følge af sit arbejde i transportfirmaet. Det forhold, at ansøgeren har hjulpet [familiemedlem A] med dette arbejde, kan således ikke sandsynliggøre, at ansøgeren vil være i noget asylbegrundende modsætningsforhold til Taliban. For det andet fremgår det af ansøgerens forklaring, at ansøgeren ikke har været opsøgt af Taliban, mens han boede i Afghanistan, og at han ikke på noget tidspunkt har haft kontakt til Taliban. Det forhold, at han efter sin udrejse har fået oplyst af en bekendt, at Taliban har spurgt efter ham, kan ikke føre til nogen ændret vurdering. Det forekommer i den forbindelse påfaldende, at Taliban skulle efterspørge ham, når han aldrig tidligere har været i kontakt med Taliban. Hertil kommer, at ansøgeren har været i stand til at opnå et visum til at udrejse fra Afghanistan, og herefter kunne udrejse legalt til [land], hvor han har familie. Med hensyn til ansøgerens påberåbte asylmotiv om, at han gennem sit ophold i Danmark har tillagt sig vestlige normer og livsstil i en sådan grad, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, bemærker nævnet, at ansøgeren har haft alle sine formative leveår i Afghanistan, hvor han boede ind til [start tyverne], hvorefter han udrejste til [land]. Han har alene opholdt sig i Danmark i to år i forbindelse med asylsagens behandling, og vurderes ikke i forhold til hverken sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger at være blevet påvirket i en sådan grad, at han i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Samlet set har ansøgeren således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i noget asylbegrundende modsætningsforhold til Taliban. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/13/Saba
