Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by] i [provins A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [fjerne slægtninge] på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at der opstod en jordkonflikt i 2019 mellem ansøgerens familie og [fjerne slægtninge], da [de fjerne slægtninge] ønskede at opføre et hus på et jordstykke, som tilførte ansøgerens familie. Ansøgerens [mandlige familiemedlem A] fik medhold i jordkonflikten efter afholdelse af en jirga, men [de fjerne slægtninge] afviste beslutningen. Ansøgerens [mandlige familiemedlem A] blev advaret af venner om, at [de fjerne slægtninge] kunne bruge konflikten til at skade ansøgerens [mandlige familiemedlem A], hvorfor ansøgerens familie flyttede til [provins B]. Ansøgeren har videre henvist til, at [de fjerne slægtninge] har udtalt, at jorden er mere værd end ansøgerens families liv, hvilket ansøgerens familie opfattede som en direkte trussel. Ansøgerens [mandlige familiemedlem A] forsvandt efter Talibans magtovertagelse. Ansøgerens familie tænkte, at ansøgerens [mandlige familiemedlem A] havde holdt sig i skjul på grund af magtskiftet i Afghanistan, idet [mandlige familiemedlem A] havde arbejdet for [militæret i den tidligere regering]. Nogle dage senere blev familien dog oplyst om, at ansøgerens [mandlige familiemedlem A] var fundet død, og at familien skulle hente [mandlige familiemedlem A’s] lig. [De fjerne slægtninge] deltog i ansøgerens [mandlige familiemedlem A’s] begravelse. Omkring [et antal] dage efter [mandlige familiemedlem A’s] begravelse blev ansøgerens [mandlige familiemedlem B] fundet dræbt, og familien skulle hente [hans] lig. Ansøgerens [mandlige familiemedlem B] havde forud for drabet været bortført af Taliban. [De fjerne slægtninge] deltog ikke i ansøgerens [mandlige familiemedlem B’s] begravelse. Det er ansøgerens og familiens opfattelse, at det er [de fjerne slægtninge], som står bag drabet på ansøgerens [mandlige familiemedlem A] og [mandlige familiemedlem B]. Familien havde ikke konflikter med andre. Ansøgerens familie besluttede herefter, at ansøgeren skulle forlade Afghanistan, idet han nu var familiens ældste mand, og at [de fjerne slægtninge] nu ville prøve på at gøre krav på jorden og derfor var i risiko for overgreb som følge af jordkonflikten. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive forfulgt af Taliban som følge af deres generelle praksis og behandling af civilbefolkningen i landet. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban som følge af sin vestliggørelse, herunder på grund af ansøgerens frisure, manglende skæg, beklædning og da han har tillagt sig vestlig musik og kultur i øvrigt. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han som følge heraf, og når sammenholdes med hans [mandlige familiemedlem A’s] militære baggrund, vil tiltrække sig en sådan negativ opmærksomhed, at han ikke har mulighed for at undgå Talibans vrede og afstraffelse. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med [de fjerne slægtninge], der skulle have stået bag både ansøgerens [mandlige familiemedlem A’s] og [mandlige familiemedlem B’s] dødsfald i anledning af en jordkonflikt, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har givet en sammenhængende og troværdig forklaring, der understøtter, at ansøgeren af den grund er i en asylbegrundende situation. Herved har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret] 2025 har forklaret, at han ikke ved hvem, der står bag drabene på hans [mandlige familiemedlem A] og [mandlige familiemedlem B], og at det er de ældre i familien, der har draget den konklusion. Ansøgerens formodning om, at det er ansøgerens [fjerne slægtninge], der står bag drabene, beror således reelt alene på, at ansøgerens [fjerne slægtninge] ikke deltog i ansøgerens [mandlige familiemedlem B’s] begravelse, og at de havde en jordkonflikt med ansøgerens familie. Derudover har nævnets flertal lagt vægt på, at ansøgeren fra jordkonfliktens start i 2019 og frem til hans udrejse fra Afghanistan i [efteråret] 2021 ikke personligt har været udsat for trusler, overgreb eller andre konkrete hændelser som følge af jordkonflikten. Heller ikke ansøgerens øvrige familiemedlemmer, herunder særligt ansøgerens tilbageværende [mandlige familiemedlem C], har efter det oplyste været udsat for trusler, overgreb eller repressalier i anledning af jordkonflikten indtil lillebrorens nylig udrejse til [mellemøstligt land], hverken før eller efter ansøgerens udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal har endelig lagt vægt på, at ansøgeren på helt centrale dele af hændelsesforløbet har afgivet divergerende og indbyrdes uforenelige oplysninger og forklaringer om sin [mandlige familiemedlem B’s] forsvinden og død. Ansøgeren har således oplyst divergerende dels om hvem, der slog hans [mandlige familiemedlem B] ihjel, dels om hvor lang tid der gik, indtil [mandlige familiemedlem B’s] lig blev fundet, efter at han var blevet bortført. I ansøgerens asylskema af [sommeren] 2023 oplyste ansøgeren følgende: ”[…]”. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren derimod, at han ikke er sikker på, om det er Taliban eller [de fjerne slægtninge], som stod bag drabene på ansøgerens [mandlige familiemedlem A] og [mandlige familiemedlem B]. Under gensamtalen [i vinteren 2025/2026] forklarede ansøgeren først, at det var under en anden episode end den, han har beskrevet i asylskemaet, at Taliban tog ansøgerens [mandlige familiemedlem B] med, men at ansøgerens [mandlige familiemedlem B] blev løsladt af Taliban efter [antal] dage. Under gensamtalen forklarede ansøgeren endvidere, at ansøgerens [mandlige familiemedlem B] var væk i omkring [antal] dage før hans lig blev fundet. Ansøgerens forklaringer om [mandlige familiemedlem B’s] død – der må anses for at være helt central for ansøgerens asylmotiv – fremstår således indbyrdes markant modstridende med ansøgerens oplysninger i asylskemaet. Flygtningenævnets flertal kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sin [mandlige familiemedlem B’s] død og årsagen hertil til grund. Da ansøgeren har afgivet divergerende og indbyrdes uforenelige forklaringer om centrale dele af hændelsesforløbet vedrørende sin [mandlige familiemedlem B’s] forsvinden og død, som skulle stå i direkte relation til ansøgerens forklaring om sin [mandlige familiemedlem A’s] død, kan nævnets flertal heller ikke lægge til grund, at ansøgerens [mandlige familiemedlem A’s] død skulle have relation til [de fjerne slægtninge]. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han står i et asylretligt modsætningsforhold til [de fjerne slægtninge] omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnets flertal kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren står i et modsætningsforhold til Taliban som følge af sin [mandlige familiemedlem A’s] tidligere arbejde [i militæret i den tidligere regering]. Herved har nævnets flertal lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens [mandlige familiemedlem A] havde en sådan profil, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse som følge heraf. Nævnet flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren kun i meget begrænset omfang har kunnet redegøre for sin [mandlige familiemedlem A’s] tidligere arbejde. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en generel frygt for Taliban som følge af deres generelle praksis og behandling af civilbefolkningen i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at der ikke er oplysninger i sagen, der indikerer, at ansøgeren er i en individuel og aktuel risiko for forfølgelse af Taliban, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt i vidt omfang er begrundet i den måde, som Taliban generelt opererer og agerer på. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om vestliggørelse, herunder på grund af hans frisure, manglende skæg, beklædning, og at han har tillagt sig vestlig musik og kultur i øvrigt, lægger nævnet vægt på, at ansøgeren, der nu er [20-23] år, har levet langt størstedelen af sit liv i Afghanistan og kun har opholdt sig uden for Afghanistan i lidt under 5 år, heraf 3 år i Danmark. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og aktuel risiko for at blive udsat for behandling fra Talibans side, der er omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Afghanistan finder Flygtningenævnet ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnets flertal finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/12/AALK
