Nævnet hjemviste i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Saudi Arabien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber. Ansøgeren anser sig som muslim og ikke araber. Ansøgeren anser sig som statsløs palæstinenser. Ansøgeren er fra [by], Saudi Arabien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er statsløs palæstinenser og ikke har noget hjemland. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født og opvokset i [by], Saudi Arabien. Ansøgerens mor er statsløs palæstinenser fra [land indenfor UNRWA’s mandatområde], men hun befinder sig i [land i Nordafrika] på nuværende tidspunkt med en ny ægtefælle, som er [statsborgerskab]. Ansøgerens far er statsløs palæstinenser fra Saudi Arabien, hvor han stadig bor. Han har altid boet i Saudi Arabien på nær i en kortere årrække, da han var barn (ca. 1993-1996), hvor han boede i [land indenfor UNRWA’s mandatområde] med sin mor. Ansøgeren har gået i skole i Saudi Arabien i 10 år, hvorefter han har arbejdet [i servicebranchen]. Ansøgerens opholdsgrundlag var midlertidigt, og han skulle regelmæssigt betale for at forny det. Han havde ikke de samme rettigheder som statsborgere i Saudi Arabien. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter, at hans [familiemedlemmer] i Saudi Arabien vil gøre ham fortræd. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de har været efter ham, siden han var barn. De har chikaneret ansøgeren, talt grimt til ham og ligeledes udøvet vold mod ham, fordi han ikke har gjort, som de ønskede. Ansøgerens advokat har i et indlæg i sagen anført, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra [land indenfor UNRWA’s mandatområde] – uanset om han er registreret af UNRWA – aktuelt er berettiget til beskyttelse i Danmark. Det gøres gældende, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han som statsløs palæstinenser befinder sig uden for UNRWA’s mandatområde og for tiden ikke kan modtage bistand fra UNRWA. Hvis ansøgeren ikke kan anses for registreret hos UNRWA bør han være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller stk. 3. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet [i vinteren 2025/2026] har meddelt ansøgerens advokat, at UNRWA har ændret procedure for indhentelse af oplysninger om personer registreret hos UNRWA. Ansøgerens advokat blev derfor vejledt om, at ansøgeren selv skal indhente disse oplysninger og om fremgangsmåden for dette. Flygtningenævnet har ikke efterfølgende modtaget oplysninger herom. Under behandlingen i nævnet har ansøgerens advokat oplyst, at man har fremsendt en forespørgsel herom, og at man ikke har modtaget svar på dette. Ansøgeren har under behandlingen i nævnet forklaret, at ansøgeren og ansøgerens familie fik hjælp fra UNRWA i form af mad, lægehjælp og andre ting, da de boede i [land indenfor UNRWA’s mandatområde]. Ansøgeren har tidligere oplyst, at han ikke har modtaget ydelser fra UNRWA. Flygtningenævnet lægger – på det foreliggende grundlag – til grund, at ansøgeren ikke er registreret hos UNRWA, og at han ikke har modtaget hjælp fra UNRWA. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i [by] i Saudi Arabien, og at ansøgeren er opvokset i Saudi Arabien. Det lægges til grund, at ansøgeren har boet i Saudi Arabien hele livet, bortset fra en kort årrække, hvor ansøgeren boede i [land indenfor UNRWA’s mandatområde] med sin mor. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren har gået i skole i 10 år i Saudi Arabien, og at han derefter har arbejdet [i servicebranchen] i Saudi Arabien. Det lægges til grund, at ansøgerens opholdsgrundlag var midlertidigt, og at opholdsgrundlaget med mellemrum og mod betaling skulle fornyes. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren udrejste legalt af Saudi Arabien i 2018, og at han er registreret som asylansøger i [europæisk land A] og [europæisk land B] og har fået behandlet en asylsag i [europæisk land C]. Flygtningenævnet finder på det foreliggende grundlag, hvor ansøgeren er født og opvokset i Saudi Arabien, og hvor han kun i få år som barn har opholdt sig i [land indenfor UNRWA’s mandatområde], at ansøgeren, der må antages ikke at være registreret under UNRWA eller at have søgt eller modtaget bistand, ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D. Ansøgerens advokat har under behandlingen i nævnet oplyst, at ansøgerens bror har opnået asyl i [europæisk land B]. Advokaten har ikke i den forbindelse fremlagt yderligere oplysninger om [det europæiske land B’s] afgørelse. Ansøgeren må i overensstemmelse med Flygtningenævnets faste praksis, som statsløs palæstinenser asylretligt vurderes i forhold til det land, hvor han har haft fast bopæl – i det foreliggende tilfælde er dette land Saudi Arabien. Det fremgår af oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, at ansøgeren har fået stillet diagnosen [psykisk diagnose]. Ansøgeren fremstår i samtalereferatet fra Udlændingestyrelsen som usammenhængende og ustabil. Flygtningenævnet må endvidere efter de foreliggende oplysninger lægge til grund, at ansøgeren i en periode fra [efteråret] 2024 har været indlagt på [specifikt] hospital. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører som det klare udgangspunkt under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Helbredsmæssige forhold kan imidlertid i særlige tilfælde tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen har ikke truffet en afgørelse om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige oplysninger om ansøgerens helbred, der kan bevirke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke at kunne udelukke, at ansøgerens helbredsforhold kan have betydning i forhold til vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder, at hensynet til ansøgerens krav på en prøvelse i to instanser, må føre til, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på, at der træffes en afgørelse herom.” stat/2026/2/flfr
