Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libyen. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim. Ansøgeren er født og opvokset i [by], [land indenfor UNRWAs mandatområde]. I 1990 udrejste ansøgeren fra [land indenfor UNRWAs mandatområde] til Libyen på grund af manglende jobmuligheder og ytringsfrihed. Han boede i Libyen fra 1990 frem til sin udrejse i 2024. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv vedrørende [land indenfor UNRWAs mandatområde] henvist til, at han er frygter de generelle forhold, herunder krigen og ustabiliteten. Ansøgeren har som asylmotiv vedrørende Libyen henvist til, at han frygter forfølgelse og overgreb. Ansøgeren har nærmere henvist til, at han er statsløs palæstinenser, og at han er blevet overfaldet i 2022 og i 2023, fordi han bliver betragtet som fremmed. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst blandt andet, at man efter borgerkrigens udbrud risikerede at blive dræbt og kidnappet. En dag efter arbejde i 2022 hoppede ansøgeren ind i en bil med to civilklædte personer, som han troede ville sætte ham af i byen. Personerne i bilen fandt ud af, at han var fremmed, hvorefter en af personerne trak en pistol og tog ansøgerens ejendele. Bilen kørte ansøgeren til et ukendt sted, hvor de kropsvisiterede ham, slog ham og efterlod ham. Derudover var der i 2023 en person i ansøgerens ejendom, som bagtalte ansøgeren, hvilket medførte at ansøgerens arbejdsgiver sagde, at ansøgeren skulle forlade landet. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel eller udsat for overgreb, idet en mand, der hedder [navn], har bagtalt ansøgeren. Ansøgeren frygter på den baggrund, at der er mange mennesker som vil være efter ham i Libyen, og at han ikke kan søge myndighedernes beskyttelse, fordi han er udlænding. Med hensyn til spørgsmålet om ansøgerens hjemland bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet ikke har anført, at der skal foretages en asylretlig vurdering i forhold til [land indenfor UNRWAs mandatområde]. Således har ansøgeren da også under mødet i Flygtningenævnet forklaret om frygt ved en tilbagevenden til Libyen og ikke om frygt ved en tilbagevenden til [land indenfor UNRWAs mandatområde]. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [sommeren] 2025, at Libyen skal anses for ansøgerens hjemland, og at ansøgeren derfor – som statsløs palæstinenser – asylretligt skal vurderes i forhold til Libyen, hvor han i en meget lang årrække har haft fast bopæl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på navnlig, at ansøgeren reelt har været udrejst af [land indenfor UNRWAs mandatområde] siden 1979, at han efter dette tidspunkt ikke har nydt eller søgt UNRWA’s beskyttelse eller bistand, og at han stort set uafbrudt har haft ophold – og i en periode også familieliv – i Libyen siden 1990. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet er i nogen grad fremstået usikker, men nævnet lægger – ligesom Udlændingestyrelsen må anses for at have gjort – ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tiltrædes herunder, at ansøgeren ikke har forklaret om en konflikt, der har en karakter eller intensitet, som kan begrunde et beskyttelsesbehov. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til de grunde, Udlændingestyrelsen har anført, herunder at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libyen ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der efter baggrundsoplysningerne om Libyen ikke er noget til hinder for, at ansøgeren kan genindrejse i Libyen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Stat/2026/1/Sael
