Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali, sunnimuslim og født af somaliske forældre. Ansøgerens forældre tilhører hovedklanen [klan A] og subklanen [klan B]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i Danmark, han praktiserer sin trosretning i mindre grad, og at han taler somali på et meget begrænset niveau. Ansøgeren har videre oplyst, at på baggrund af sin begrænsede religiøse praksis, manglende sproglige og kulturelle kundskaber til Somalia samt tilknytning til vestlige værdier, vil blive anset for vestliggjort af al-Shabaab. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb fra lokalbefolkningen i Somalia, og at han ikke har noget netværk i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at henset til, at han er opvokset i Danmark og han ikke har været i Somalia, kender han heller ikke til forholdene i landet. Ansøgeren vil som følge af sine personlige forhold risikere at blive udsat for afpresning fra lokalbefolkningen i Somalia, idet de er meget religiøse. Ansøgeren har videre oplyst, at han har sin [familiemedlem A], [familiemedlemmer B] og kæreste i Danmark, og at han ikke har noget familie eller netværk i Somalia. Ansøgeren vil derfor også have svært ved at finde arbejde i landet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han vil blive afskåret fra at kunne besøge sin afdøde [familiemedlem C] og [familiemedlem D] gravplads i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han mistede sin [familiemedlem C] som 13-årige og sin [familiemedlem D] i 2024. De er begge begravet i ansøgerens hjemby, [by]. Ansøgeren ønsker at kunne besøge deres gravplads for at kunne bearbejde sin sorg. Ansøgeren har endeligt henvist til de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2025 forklaret, at han ved en udsendelse til Somalia hverken frygter privatpersoner eller grupper, da dette ikke er muligt, da ingen kender ham der eller leder efter ham. Men han frygter, at myndigheder, grupper eller personer sikkert vil efterstræbe ham konkret på grund af hans opførsel og påklædning. Han er blevet for dansk til at kunne være der i fred. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er somalisk statsborger om end han aldrig har haft et somalisk nationalitetspas. Ansøgeren er sunnimuslim af trosretning og praktiserende i mindre grad. Han har for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke kender alle grundregler. Han har ikke været tilknyttet en bestemt moske, men han er sporadisk gået i forskellige moskeer. Det fremgår af dom fra [byretten] af [efteråret] 2022, at ansøgeren derudover har gået på koranskole fra alderen 8-9 år indtil cirka 13–14 år, at han forstår lidt somalisk og taler arabisk. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren gennem sine forældre, koranskolen og sin gang i forskellige moskeer gennem opvæksten har fået et kendskab til somalisk kultur. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at personer, der opfattes som prægede af vestlig kultur mv., måske kan blive udsat for socialt pres og stigma, men at der ikke er grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter de generelle forhold Somalia, herunder som følge af tilstedeværelsen af al-Shabaab, kan disse ikke sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder ''PGN (Political Geography Now), Somalia Control Mop, 17 January 2023", at Mogadishu er under myndighedernes kontrol. Af rapporten fra Landinfo "Reaksjoner mot personer som mistenkes for tilknytning til al-Shabaab" udgivet 2. december 2022, fremgår det videre, at al-Shabaab er i stand til at udføre angreb i Mogadishu til trods for, at myndighederne kontrollerer byen, men at angrebene hovedsageligt er rettet mod militære eller civile embedsmænd. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet også oplyst, at han frygter at skulle aftjene militærtjeneste for de somaliske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker hertil, at militærtjeneste ved de somaliske myndigheder ses at være frivilligt. Dette fremgår af rapport fra Central Intelligence Agency (CIA) “The World Factbook Field Listing – Military service age and obligation”, udgivet den 16. januar 2025. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv om, at han ved en udsendelse til Somalia vil være afskåret fra at besøge [familiemedlem C] og [familiemedlem D] gravsteder, bemærker Flygtningenævnet, at dette vedrører forhold, som ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af sagens akter, at ansøgeren i [antal] måneder i 2025 har fået medicin for [sygdom A] og [sygdom B], hvilket dog er ophørt grundet manglende virkning. Han er ikke blevet diagnosticeret. Det fremgår dertil af psykoterapeut [navn] udtalelse af [foråret] 2025, at ansøgeren vil undersøge muligheden for at blive undersøgt hos en psykiater. Ansøgeren har på denne baggrund under mødet i Flygtningenævnet nedlagt påstand om hjemvisning til Udlændingestyrelsen med henblik på en nærmere undersøgelse af ansøgerens helbredsforhold. Flygtningenævnet bemærker dertil, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige tilfælde i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører imidlertid under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvor der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker dog, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold ikke på nogen måde indikerer, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Somalia, hvorfor påstanden om hjemvisning ikke tages til følge. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at forhold af socioøkonomisk karakter ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Soma/2026/2/mskb
