Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks-kristen fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men det er oplyst, at ansøgeren har delt regimekritiske opslag mod Putin og invasionen af Ukraine på sine sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive fængslet som følge af sine politiske holdninger og aktiviteter, herunder sin åbne kritik af den russiske stat, præsident Putin og krigen mod Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 løbende og flere gange ugentligt har delt anti-Putin, anti-russiske og pro-ukrainske opslag på sociale medier, herunder [socialt medie A], [socialt medie B] og [socialt medie C] Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at hun har udtrykt offentlig kritik, og at hun ved en tilbagevenden til Rusland ikke vil være i stand til at tie om sine holdninger eller undlade at ytre yderligere kritik. Ansøgeren har videre oplyst, at hun ikke støtter krigen og ikke kan forestille sig at arbejde, betale skat eller på anden måde bidrage til den russiske stat, idet hun anser dette som støtte til krigen. Ansøgeren frygter, at de russiske myndigheder vil blive bekendt med hendes aktiviteter, idet internetaktivitet overvåges af myndighederne, ligesom manglende støtte til krigen kan medføre fængsling. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter aggression og vold fra den russiske lokalbefolkning som følge af sit langvarige ophold i Ukraine og sin ukrainske tilknytning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har boet i Ukraine i mange år, og at hun hverken vil eller kan rejse tilbage til Rusland som følge heraf. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med de russiske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Rusland, heller ikke i forbindelse med sit ophold i landet i [2012/2013] eller i tilknytning til fornyelsen af sit pas, senest i [2020/2021]. Hun kan derfor ikke anses for at være profileret i forhold til de russiske myndigheder. Som også anført af Udlændingestyrelsen har ansøgerens aktiviteter på de sociale medier haft en meget begrænset eksponering, og Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren ikke derved har sandsynliggjort, at hun skulle være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de russiske myndigheder. Flygtningenævnet henviser som Udlændingestyrelsen til de foreliggende baggrundoplysninger, herunder OHCHR ”Human rights situation during the Russian occupation of territory of Ukraine and its aftermath” fra marts 2024 og ”2024 Country Reports on Human Rights Practises: Russia”. Det forhold, at ansøgeren fra sine danske og ukrainske konti i begrænset omfang har ydet økonomisk støtte angiveligt til bl.a. [formål], kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til EUAA rapport fra december 2025 ”The Russian Federation: Country Focus”, bl.a. s. 21, om de russiske myndigheders foranstaltninger ved indrejse i landet. I tilknytning hertil bemærkes det, at ansøgeren som nævnt er uprofileret og desuden har oplyst, at hendes aktiviteter ikke har affødt reaktioner fra de russiske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at ansøgerens generelle frygt for repressalier fra lokalbefolkningen i Rusland som følge af sin etnicitet som ukrainer samt de generelle forhold i Rusland heller ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: rusl/2026/2/MPC
