Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2020.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og muslimer fra Bagdad, Irak. Den mandlige ansøger blev medlem af Baath-partiet i [1980’erne] for at afkræfte, at han var kommunist. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for overgreb eller slået ihjel. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger i [2003-2007] blev kidnappet og tilbageholdt i [cirka 1-2 uger] af ukendte mænd, og at disse personer under kidnapningen skød ansøgeren i [legemsdel]. Den mandlige ansøger blev løsladt mod betaling af løsesum, og ansøgerne blev i den forbindelse truet med at blive slået ihjel, såfremt familien ikke udrejste af landet. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv endvidere henvist til, at den kvindelige ansøger i [2004-2008] blev forsøgt kidnappet af bevæbnede mænd, og at disse personer frarøvede ansøgeren hendes bil og taske. Den kvindelige ansøger blev endvidere under et ophold i Irak i [2020-2022] telefonisk truet af ukendte personer, der fortalte hende, at hun var blevet advaret mod at vende tilbage til Irak, og at hun ville blive slået ihjel. Ansøgerne har endelig henvist til, at familiemedlemmer er blevet udsat for lignende trusler og overgreb. Flygtningenævnet har lagt dele af den mandlige ansøgers forklaring til grund. Det er således lagt til grund, at den mandlige ansøger blev kidnappet i [2003-2007] og efterfølgende løsladt mod betaling af et pengebeløb, samt at han i forbindelse med episoden blev skudt i [legemsdel]. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han dermed har en asylbegrundende konflikt i Irak. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, herunder at kidnapningen må anses for at have baggrund i de generelle forhold i Irak, ligesom det i øvrigt fremgår af både ansøgerens forklaring og den fremlagte anmeldelse, at gerningsmændene er pågrebet og har erkendt forholdet. Hertil kommer, at ansøgeren er genindrejst i Irak [flere gange i perioden 2020-2022], herunder for at få udstedt et nyt pas, ligesom den kvindelige ansøger er genindrejst i Irak flere gange i perioden 2015-2022. Den mandlige ansøgers forhold kan herefter ikke danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet har lagt dele af den kvindelige ansøgers forklaring til grund. Det er således lagt til grund, at den kvindelige ansøger blev udsat for et røveri i [2004-2008] og fik frataget sin taske og sin bil. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun dermed har en asylbegrundende konflikt i Irak. Nævnet har også ved denne vurdering lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, herunder at røveriet på samme måde som den ovennævnte episode må anses for at have baggrund i de generelle forhold i Irak, og at der i overensstemmelse med den mandlige ansøgers forklaring ikke er grundlag for at antage, at der er en sammenhæng mellem de to episoder. Hertil kommer, at ansøgeren er genindrejst i Irak flere gange i perioden 2015-2022. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om en række senere trusler i [2020-2022] fremstår usandsynlig og konstrueret, og denne del af forklaringen kan derfor ikke lægges til grund. Den kvindelige ansøgers forhold kan herefter heller ikke danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet finder sammenfattende, at kidnapningen af den mandlige ansøger og røveriet begået over for den kvindelige ansøger i henholdsvis [årstal] og [senere årstal] må anses for afsluttede forhold. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Irak – uanset den meget udbredte kriminalitet – ikke kan føre til asyl, ligesom det anførte i pkt. 51-53 i UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus sammenholdt med sagens omstændigheder og ansøgernes forklaringer heller ikke kan føre til asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.”
Løbenummer: Irak/2026/1/YSN
