Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand med ukendt statsborgerskab. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk agni og katolik fra [by A], [land A]. Ansøgeren har sympatiseret med [partier som er i opposition til land A’s regeringsmagt]. Ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til [land A] fortsat frygter at blive slået ihjel af myndighederne som følge af hans politiske aktiviteter samt tilknytning til den tidligere præsident [navn] og [oppositionspartierne]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af personer fra regeringspartiet, da hans far havde gemt våben i [land A], som personerne fra regeringspartiet ville have udleveret. Ansøgerens far blev slået ihjel, mens han arbejdede i parlamentet under [tidligere præsident], som senere blev væltet. Ansøgeren har om sin nationalitet senest ved Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2024 oplyst, at han er født i [by B] ved [by A], [land A], at han er statsborger i [land A], og at hans forældre ligeledes også er det. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke er fra [land B], at han aldrig har været i [land B], og at han ikke har nogen relationer til eller konflikter i [land B]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved indrejsen i Danmark oplyste at være statsborger i [land B]. Han fastholdt dette i en længere årrække og ændrede først endeligt forklaring, da han var meddelt afslag på asyl og skulle udsendes til [land B]. Senere undersøgelser af ansøgerens statsborgerskabsforhold understøtter, at ansøgeren – som ellers oplyst – ikke er statsborger i [land A]. Hertil kommer, at [land B’s] ambassade i [by i europæisk land] har oplyst, at ansøgeren kan hjemsendes til [land B], og at man gerne bistår med at udstede rejsedokumenter til ham. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren under sit årelange ophold i Danmark har afgivet en række forklaringer, der har været indbyrdes modstridende, udbyggende og divergerende. Det er også tilfældet for så vidt angår ansøgerens forklaring under nærværende møde i Flygtningenævnet, hvor han ligeledes på nærmest samtlige punkter har forklaret i modstrid med tidligere forklaringer, navnlig de første han afgav i Danmark, herunder om at være blevet angrebet og skudt i foden af [regeringspartiet i land A], at hans søster er blev skuddræbt, at have været politisk aktiv, at have arbejdet som soldat i et år, at være udsat for politivold mv. Forklaringerne har fremstået særdeles utroværdige og er flere gange tilsidesat af bl.a. Flygtningenævnet. Det samme er tilfældet for så vidt angår ansøgerens forklaring om den såkaldte fødselsattest fra [land A], som han har fremlagt under behandlingen af hans sag, og hvor han under nævnsmødet d.d. har afgivet endnu en ny forklaring om, hvorledes han er kommet i besiddelse af dokumentet, som nu omfatter en Facebook-kontakt i [andet europæisk land] og ansøgerens angivelige stedbror. Herefter, og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at tilsidesætte ansøgerens ændrede forklaring om at være statsborger i [land A]. Flygtningenævnet henviser i det hele til Udlændingestyrelsen afgørelse og begrundelsen herfor. Da det herefter lægges til grund, at ansøgeren ikke er statsborger i [land A] og i øvrigt heller ikke har sandsynliggjort at have noget asylgrundlag overhovedet, heller ikke i relation til [land B] eller [land A], jf. tillige den indbragte afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2026/1/lnk
