Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Georgien samt deres to medfølgende børn. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er udeblevet fra nævnsmødet uden at have meddelt lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor fremmet sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1, 1. pkt. Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [region], Georgien. Ansøgeren har deltaget i demonstrationer i Georgien og været politisk aktiv på de sociale medier. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter myndighederne i Georgien, som følge af sine politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han har været politisk aktiv i sit hjemområde i Georgien i forhold til at forbedre forholdene i lokalområdet. Ansøgeren deltog i 2018 og 2019 i demonstrationer i forbindelse med planer om [anlægsprojekt]i hjemområdet. I 2019 blev ansøgeren afhørt af myndighederne vedrørende sin rolle til demonstrationerne. Den mandlige ansøger har endvidere oplyst, at han i årene efter demonstrationerne gentagne gange blev udsat for chikane af de georgiske myndigheder. Ansøgeren blev blandt andet stoppet af politiet med henblik på kontrol af hans bil. I [foråret] 2024 deltog ansøgeren i en demonstration i [by]imod vedtagelsen af en lov, der gik under betegnelsen ”Russer lov”. Under demonstrationen opstod der voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, og i den forbindelse mistede ansøgeren sin telefon. Ansøgeren delte også politiske opslag om loven på sin [socialt medie] profil. Den mandlige ansøger har endelig oplyst, at han dagen efter demonstrationen modtog et opkald på sin [familiemedlem A] telefon, hvor politiet indkaldte ham til afhøring [i foråret] 2024. På den baggrund valgte ansøgerens at udrejse af Georgien med sin ægtefælle og børn. Nogle dage efter ansøgernes udrejse opsøgte politiet familiens bopæl. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [region], Georgien. Ansøgeren har deltaget i én demonstration i Georgien, men ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller derudover været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles politiske aktiviteter i Georgien. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i [foråret] 2019 var politisk aktiv mod [anlægsprojekt]i deres hjemområde og i den forbindelse blev han hentet af politiet på deres bopæl og afhørt på politistationen. Få dage senere deltog begge i en demonstration mod [anlægsprojekt], hvor der opstod sammenstød mellem demonstranter og politi. Ansøgerens ægtefælle blev ramt i hovedet af en gummikugle, mens ansøgeren forlod demonstrationen inden sammenstødene begyndte. Efterfølgende blev ansøgerne gennem flere år gentagne gange stoppet og kontrolleret af politiet. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at hun en dag i [foråret] 2024 blev stoppet af tre ukendte mænd og tvunget ind i en bil. Mændene truede ansøgeren og krævede, at ansøgerens ægtefælle skulle stoppe med at udtale sig kritisk om myndighederne, da han ellers ville blive arresteret. Ansøgeren fik efterfølgende lov til at gå. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun vil være alene med sine børn, såfremt hendes ægtefælle blive fængslet i Georgien. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun ikke vil have mulighed for at arbejde i Georgien grundet sine børn. Den mandlige ansøger: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med de georgiske myndigheder, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2025, hvorefter ansøgeren har forklaret divergerende og ikke overbevisende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har herunder forklaret divergerende om antallet af demonstrationer i 2019, som ansøgeren deltog i, om tidspunktet for modtagelse af opkaldet fra politiet efter demonstrationen [i foråret] 2024, om hvor telefonen befandt sig, da opkaldet blev modtaget, om ansøgerens politiske aktiviteter på [socialt medie] og om telefoniske trusler modtaget som følge af disse. På denne baggrund kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgerens forældre skulle være blevet opsøgt af politiet, som følge af ansøgerens forhold. Heller ikke det forhold, at ansøgerens bror, [A], angiveligt er udrejst af Georgien på grund af sine politiske aktiviteter kan føre til en anden vurdering, idet dette ikke nærmere er sandsynliggjort. Flygtningenævnet bemærker herved også, at ansøgeren er udrejst legalt og uden problemer af Georgien [i foråret] 2024 ved fremvisning af sit georgiske nationalitetspas. De generelle forhold i Georgien kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Den kvindelige ansøger: Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle have en afledt konflikt med de georgiske myndigheder, som følge af sin ægtefælles konflikt, idet Flygtningenævnet har afvist ansøgerens ægtefælles konflikt med de georgiske myndigheder. Flygtningenævnet har ved afgørelsen henset til de samme omstændigheder, som er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2025, herunder om henvisning til ægtefællens afgørelse for så vidt angår afvisningen af dennes konflikt, at ansøgeren er udrejst legalt af Georgien, at der ikke blev sagt noget i de anonyme opkald modtaget før udrejsen, at det ikke fremstår overbevisende, at ansøgeren skulle undlade at fortælle sin ægtefælle om en hændelse hvor hun en måned før udrejsen skulle være blevet ført ind i en bil, hvor der blev fremsat trusler om arrestation af hendes ægtefælle og at hændelsen må være forbundet med ansøgerens ægtefælles aktiviteter i 2019. De generelle forhold i Georgien kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. geor/2026/4/mskb
