Nævnet hjemviste i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien. Sagen er sambehandlet med arme/2026/2/sahe. Indrejst i 2023 og 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er begge etniske armeniere og kristne af trosretning fra [by], Armenien. Den mandlige ansøger har været medlem af det republikanske parti i Armenien, hvor han op til 2010 havde en aktiv rolle som medlem af partiet. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive fængslet, idet der er fabrikeret en straffesag mod ham. Han frygter endvidere en mand ved navn [A], og hans folk, fordi ansøgeren har afsløret [A’s] bedrageri. Han har til støtte herfor oplyst, at han var ansat i [enhed inden for militæret] fra 2010 til 2015. Han var ansat som [stillingsbetegnelse]. Han havde som led i sin stilling ansvaret for at [beskrivelse af stillingsindhold]. I forbindelse med hans arbejde blev han bekendt med, at der ofte var uoverensstemmelser og mangler på en af disse militærbaser, og da han undersøgte det nærmere fandt han ud af, at den øverste chef, [A], begik bedrageri, idet han tilegnende sig blandt andet diesel og våben med henblik på videresalg. Han rapporterede om dette til sin egen chef, hvilket førte til, at to af [A’s] [medarbejdere] blev anholdt, men ikke [A] selv. [A] blev dog fyret. Noget tid efter blev den mandlige ansøger selv anholdt, idet [A] havde fået fabrikeret en sag mod ansøgeren. Ansøgeren blev idømt en fængselsstraf på syv år for organiseret kriminalitet. Han var prøveløsladt flere gange undervejs, men blev endelig løsladt i 2022. Efter hans løsladelse blev han udsat for to kidnapninger, hvor han blev udsat for vold og forsøgt afpresset til at udlevere beviserne mod [A]. Han blev begge gange frigivet med en trussel om, at han fik betænkningstid, men at de ville slå hans familie ihjel, hvis han ikke afleverede beviserne. Ansøgeren har videre oplyst, at i efteråret 2023 blev der fabrikeret endnu en straffesag mod ham. Denne gang for besiddelse af narkotika, idet han var blevet anholdt af færdselspolitiet, hvor der var imens var blevet plantet narkotika i hans bil. Han blev løsladt med en betingelse om udrejseforbud. Han udrejste herefter mod betaling for et visum til [et europæisk land]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist, at hun frygter [A] og hans folk på grund af den mandlige ansøgers konflikt med ham. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun selv flere gange er blevet opsøgt, når hun har været på vej til og fra arbejde, hvor hun blev truet og forsøgt presset til at oplyse, hvor hendes ægtefælle opholdt sig. Hun har videre oplyst, at deres søn i [vinteren 2023/2024] 2023 blev nødsaget til at desertere fra militærtjeneste på grund af det pres han blev udsat for på grund af farens konflikt med [A]. Den kvindelige ansøger og sønnen udrejste af Armenien i [foråret] 2024 med hjælp fra hendes [familiemedlem]. Under nævnsmødet har ansøgerne nedlagt påstand om, at der meddeles ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, subsidiært at sagerne udsættes med henblik på at gennemføre en torturundersøgelse af den mandlige ansøger. Udlændingestyrelsen har under nævnsmødet nedlagt påstand om, at sagerne hjemvises til behandling i Udlændingestyrelsen, subsidiært stadfæstelse. Ansøgerne har herefter tilsluttet sig Udlændingestyrelsens påstand om hjemvisning. Det fremgår af en undersøgelse af den mandlige ansøger, at lægerne [B], [C] og [D] fra [NGO] i en udtalelse af [vinteren 2025/2026] har konkluderet, at der findes at være fuld overensstemmelse mellem undersøgtes beskrivelse af den mishandling, som han angiver at have været udsat for, og de objektive fysiske fund samt det aktuelle psykiske symptombillede, som i høj grad underbygger den beskrevne tortur. Det fremgår videre, at de psykiske symptomer og den objektive psykiske tilstand kan være forenelige med diagnosen posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Endelig fremgår det, at symptomernes sværhedsgrad, varighed og karakter, herunder dissociation, affektreguleringsvanskeligheder og relationsproblemer, kunne pege i retning af et kompleks PTSD. Det samlede symptombillede findes at være typisk for personer, der har været udsat for de af undersøgte oplyste fysiske og psykiske torturmetoder. På denne baggrund besluttede Flygtningenævnet at tilslutte sig parternes samstemmende påstand om hjemvisning. Flygtningenævnet hjemviser derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: arme/2026/1/sahe
