Nævnet meddelte i februar 2026 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke ville have nogen familie, der kunne tage sig af ham, og at han ikke havde noget nærmere kendskab til hjemlandet, idet han havde opholdt sig i [land i Sydasien], siden han var helt lille, idet han dog som [7-10]-årig havde været tilbage i Afghanistan i 3-4 måneder sammen med sin familie. Under genoptagelsessagen har ansøgeren ikke henvist til sit oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er etnisk hazara og vestliggjort. Ansøgeren kom til Danmark som uledsaget mindreårig og har opholdt sig i landet, siden han var [13-16] år gammel. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han har levet et almindeligt ungdomsliv i Danmark, at han taler dansk, og at han har erhvervsfagligt arbejde som [stillingsbetegnelse]. Han har videre oplyst, at han tager afstand fra sharialovgivningen, idet han blandt andet går ind for ligestilling mellem kønnene. Endelig har ansøgeren henvist til, at han stort set har levet alle sine leveår uden for Afghanistan. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13. og 3.14.2. i EUAA, Country Guidance: Afghanistan (maj 2024). Der kan tillige henvises til Landinfo, Temanotat: Afghanistan – Situasjonen for afghanske menn (januar 2025), s. 12 og 17f. Det følger endvidere af Flygtningenævnets praksis, at der i de konkrete sager skal foretages en nøje vurdering af, hvorvidt ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved denne vurdering indgår en række forskellige faktorer, herunder ansøgerens udseende, sprogkundskaber, religiøse og kulturelle holdninger og handlinger, længden af ansøgerens ophold i Danmark, ansøgerens alder ved indrejsen i Danmark samt ansøgerens kendskab til afghansk kultur og levevis. Det indgår desuden i vurderingen, hvorfra i Afghanistan ansøgeren stammer, og hvorvidt ansøgeren har kontakt til familie, ægtefælle eller andet netværk, der fortsat opholder sig i Afghanistan, og om ansøgeren på den måde kan etablere sig i det netværk ved en tilbagevenden. Herom bemærkes, at ansøgeren og hans familie udrejste fra Afghanistan til [land i Sydasien], da ansøgeren var lille. Da han var [7-10] år gammel, vendte familien tilbage til Afghanistan, hvor de opholdt sig i 3-4 måneder, hvorefter de vendte tilbage til [land i Sydasien]. Ansøgeren indrejste i Danmark som uledsaget mindreårig i 2010, da han var [13-16] år gammel. Han har gået på sprogskole og har gennemført 9. og 10. klasse samt HF-enkeltfag på [uddannelsesinstitution] og har løbende været tilknyttet arbejdsmarkedet. Ansøgeren har siden 2022 været under uddannelse og i arbejde som [stillingsbetegnelse] og forventer at afslutte lærlingeforløbet i [foråret] 2026. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk uden brug af tolk. Ansøgeren har forklaret, at han har et meget negativt syn på Sharia-lovgivning, og at han bekender sig til navnlig kønsligestilling. Han deltager i de traditioner og den kultur, der er på en dansk arbejdsplads. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på nævnsmødet overbevisende har redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand. Herefter og efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren, der nu har opholdt sig i Danmark i mere end 15 år, må anses for vestliggjort. Da ansøgeren samtidig er hazara af etnicitet og efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet, at det efter en samlet vurdering må anses for udelukket, at ansøgeren kan vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Det er indgået i vurderingen, at ansøgeren under sit langvarige ophold i [land i Sydasien] har opholdt sig i et afghansk miljø, og at han taler hazari (hazaragi), men dette forhold kan sammenholdt med sagens øvrige oplysninger ikke føre til en ændret vurdering. På den anførte baggrund, og da ansøgeren som anført er hazara af etnicitet, finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2026/46/tmlo
