Nævnet stadfæstede i januar 2026 Flygtningenævnets tidligere afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, frygtede at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren anførte til støtte herfor, at han sammen med sine [to familiemedlemmer] havde arbejdet for et [arbejde] under ISAF-styrkerne i [by A] [lokation], og at begge [familiemedlemmer] var blevet slået ihjel af Taliban. I forbindelse med sagen om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, henviste ansøgeren som asylmotiv videre til, at han frygtede at blive holdt ansvarlig for, at hans søster havde nægtet at indgå et tvangsægteskab i Afghanistan, og at han frygtede at blive betragtet som vantro som følge af sit lange ophold i vesten. Under nærværende genoptagelsessag har ansøgeren henvist til, at der er praksis for konsekvensstatus for mandlige familiemedlemmer, såfremt en kvinde har fået konventionsstatus på grund af kønsspecifik forfølgelse fra Taliban. Dette sker uanset, at den mandlige part i sagens natur ikke kan være udsat for kvindeundertrykkelse. Ansøgerens mor og søster har nu opnået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. På denne baggrund, og henset til grundlaget for, at ansøgeren i februar 2023 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, bør der ske statusændring for ansøgeren som afledt konsekvens heraf. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han fortsat frygter at blive betragtet som vantro, som følge af sine nu 15 års ophold i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er uddannet [uddannelse], har fast arbejde og taler flydende dansk. Ansøgeren har videre oplyst, at det er hans opfattelse, at Taliban er udtryk for en ekstrem form for sharia-baseret religionsudøvelse, som han på ingen måde deler, og at ifølge baggrundsoplysninger udsættes afghanske mænd for social kontrol og afstraffes for ikke at overholde de særlige forskrifter, som kræves af Taliban. Flygtningenævnet skal herefter først tage stilling til, om der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark på selvstændigt grundlag under henvisning til ansøgerens egne forhold, herunder om ansøgeren skal meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af ”vestliggørelse”. Efter baggrundsoplysningerne og Flygtningenævnets praksis er det afgørende for den risikovurdering, der skal foretages i relation til spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse i Afghanistan, om det efter en konkret vurdering kan udelukkes, at ansøgeren vil kunne vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Vedrørende spørgsmålet om vestliggørelse bemærkede Flygtningenævnet ved afgørelsen [i vinteren 2022/2023], at ansøgeren indrejste i Danmark som [16-18-årig], og at han havde haft hele sin opvækst i Afghanistan. Nævnet bemærkede videre, at han var praktiserende muslim, og at han talte dari, samt at han levede med sin afghanske familie i Danmark. På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt var forhold der underbyggede, at han var vestliggjort, fandt nævnet ikke, at han af den grund var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at de forhold der blev lagt vægt på ved afgørelsen [i vinteren 2022/2023] er uændrede, og at der er ikke grundlag for at anse ansøgeren for yderligere vestliggjort i den mellemliggende periode. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at dette er i overensstemmelse med ansøgerens egen forklaring for nævnet. På denne baggrund, og da baggrundsoplysningerne om, at forholdene i Afghanistan for mænd i perioden er blevet vanskeligere, ikke kan føre til andet resultat, finder Flygtningenævnet det fortsat ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Da ansøgeren efter det ovenfor anførte ikke skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af sine egne forhold, skal Flygtningenævnet vurdere, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af, at ansøgerens mor har opnået opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet bemærker herom, at det på et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan blev besluttet udvalget at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn og i konsekvens heraf tillige samboende ægtefæller. Det lægges til grund, at ansøgerens mor alene er meddelt opholdstilladelse efter denne ændrede praksis. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren boede sammen med sin mor, da hun fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det må efter det oplyste lægges til grund, at han ikke boede sammen med sin mor i en periode på 3 år efter ansøgerens udrejse fra Afghanistan, og at de ikke boede sammen en periode fra [sommeren] 2017 til [foråret] 2018. Ansøgeren var på tidspunktet, hvor hans mor blev meddelt ophold efter § 7, stk. 1, voksen og selvforsørgende. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger oplysninger om et sådant særligt tilknytningsforhold eller et sådant særligt plejebehov hos ansøgerens mor, der i sig selv kan begrunde konsekvensstatus. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af sin på det tidspunkt samboende mors opholdstilladelse som konventions flygtning. Flygtningenævnet meddeler herefter ikke klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2026/45/fbll
