Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er venezuelansk statsborger fra [by], Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela frygter forfølgelse og overgreb fra den kriminelle gruppering El Tren de Aragua og undergruppen El Baby, fordi hendes ægtefælle deltog i en politiaktion mod gruppen i 2020. Ansøgeren har nærmere oplyst, at hendes ægtefælle i 2020 deltog i en politiaktion i kvarteret [kvarter] i [by], der er kontrolleret af El Tren de Aragua, hvor flere medlemmer af gruppen El Baby blev dræbt. Efterfølgende skulle El Tren de Aragua have udvist mistillid til politibetjente i området, ligesom den opsøgte ansøgerens bopæl ved flere lejligheder med henblik på at afklare, om hendes ægtefælle havde deltaget i aktionen. Gruppen skulle endvidere have afkrævet dem beskyttelsespenge. Ansøgeren har endvidere henvist til, at en kollega til hendes ægtefælle samme år blev likvideret af gruppen, samt at hendes [familiemedlem A] i 2022 blev kidnappet og tortureret med henblik på at få oplysninger om hendes ægtefælles eventuelle deltagelse i politiaktionen. Ansøgeren har forklaret, at hendes kendskab til disse hændelser beror på oplysninger fra ægtefællen. Ansøgeren udrejste [i vinteren 2023/2024] lovligt fra Venezuela via [lufthavn] uden problemer. [I vinteren 2023/2024], kort inden hendes planlagte tilbagevenden, blev parrets bolig efter ansøgerens forklaring ransaget af personer fra gruppen, som blandt andet tog hendes computer. Ansøgeren har forklaret, at hun formoder, at oplysninger om hendes ægtefælles involvering i politiaktionen kan være videregivet fra personer inden for politiet. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun siden begyndelsen af 2025 ikke har haft kontakt med sin ægtefælle, men at hun frygter at blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden, idet hun fortsat formelt er gift med ham. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, fordi hun er i et modsætningsforhold til gruppen El Tren de Aragua eller undergruppen El Baby. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at det forekommer usammenhængende, at gruppen El Tren de Aragua kidnappede ansøgerens [familiemedlem A] i stedet for at kidnappe ægtefællen, når de havde en mistanke om, at han havde været en del af politiaktionen mod gruppen i 2020. Det forekommer i den forbindelse også usammenhængende og usandsynligt, at ansøgeren og ægtefællen valgte at blive boende, efter [familiemedlem A] havde været kidnappet i 2022, og at der ikke skete noget med ansøgeren eller ægtefællen. Det skal også ses i lyset af ansøgerens første forklaring om, at [familiemedlem A] blev kidnappet for at få oplysninger om ægtefællens deltagelse i politiaktionen, og forklaringen om, at hun flere gange er blevet truet eller advaret og udspurgt af gruppen; sidste gang en uge efter kidnapningen af [familiemedlem A]. Det forekommer usandsynligt, at der i en periode på ca. 4 år fra politiaktionen i 2020 til indbruddet [i vinteren 2023/2024] ikke skete mere, hvis han virkelig var så efterstræbt af gruppen. Det er efter nævnets opfattelse også påfaldende, at ansøgerens udrejse til Danmark tidsmæssigt hænger sammen med, at hendes ægtefælle mistede sin pension, ligesom det er påfaldende, at indbruddet skete en uge inden ansøgeren efter sin egen forklaring skulle rejse tilbage til Venezuela. Hertil kommer, at ansøgeren – som anført af Udlændingestyrelsen – har forklaret forskelligt om, hvem der fortalte hende om indbruddet i februar 2024, hvilket er en central del af asylmotivet. Hun har også forklaret forskelligt om, hvorvidt hun fik kendskab til politiaktionen i 2020 fra nyhederne eller fra sin ægtefælle. Det er på baggrund af disse forhold, at Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund og derfor ikke kan meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det bemærkes endeligt, at der ikke foreligger oplysninger om de generelle forhold i Venezuela, der kan medføre, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Vene/2026/1/Saba