Nævnet hjemviste i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Uganda. Sagen er sambehandlet med ugan/2026/6. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og anglikansk kristen fra [by A], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet af myndighederne eller dræbt af sin familie, fordi hun er lesbisk, hvilket er forbudt i Uganda. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere ægtefælle meldte hende til politiet, da han opdagede hendes seksualitet. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter at blive udsat for lynching af lokalsamfundet, da hendes tidligere ægtefælle har fortalt alle i området om hendes seksualitet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes seksualitet til grund. Nævnet lægger herved som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgerens forklaring om hendes homoseksualitet også for nævnet forekommer konstrueret til lejligheden, da den fremstår ureflekteret og overfladisk. Ansøgeren har således hovedsageligt forklaret om omstændigheder af faktuel karakter. Hun har endvidere ikke på troværdig vis redegjort for sine overvejelser frem mod erkendelsen af sin seksualitet, og hendes forklaring herom har ikke virket selvoplevet. Nævnet henviser til det, der er anført af Udlændingestyrelsen, herunder at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre overbevisende om sine tanker om og følelser for [A], som ansøgeren ifølge sin forklaring i 2016 blev forelsket i, da hun gik i gymnasiet, og som er central for ansøgerens asylmotiv, idet [A] var den pige, der fik ansøgeren til at indse, at hun var homoseksuel. Også ansøgerens forklaring om sin romantiske relation til [B], som ifølge ansøgeren er hendes nuværende kæreste, har fremstået overfladisk og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter fremstår usammenhængende. Ansøgeren har således forklaret bl.a., at hun indledningsvis valgte at fortælle til [A], at ansøgeren gerne ville være mere end venner, hvilket [A] afviste ved at kalde ansøgeren for skør. Ansøgeren skrev efterfølgende et brev til [A], hvori ansøgeren forklarede, at hun var tiltrukket af hende. Da [A] herefter trak sig fra ansøgeren, valgte ansøgeren ifølge sin forklaring på ny at skrive et brev til [A], hvori hun gentog sine følelser for hende. Brevene blev ifølge forklaringen underskrevet af ansøgeren i hendes eget navn og lagt på [A’s] køjeseng i deres fælles sovesal, hvorfra de endte hos gymnasiets rektor, der bortviste ansøgeren. Nævnet finder på samme måde som Udlændingestyrelsen, at det anførte forløb ikke fo¬rekommer overbevisende, når ansøgeren samtidig har forklaret, at hun var fuldt ud bevidst om risikoen for at blive afsløret som homoseksuel og om de konsekvenser, som dette kunne få for hende. Det forekommer endvidere ikke overbevisende, når ansøgeren har forklaret, at hun efter sin bortvisning fra gymnasiet i 2016 og helt frem til 2019, hvor hun blev bortgift, boede hjemme hos sin far og stedmor, der var bekendt med hendes homoseksualitet, men at hun i dag forklarer, at hun frygter at blive dræbt af sin fader som følge af dennes kendskab til hendes homoseksualitet. Endelig finder Flygtningenævnet det påfaldende, at der ved udlæsningen af ansøgerens mobiltelefon er fundet billeder af et dokument oversat fra tysk til engelsk, hvori fremgår en forklaring vedrørende homoseksualitet og flugt grundet frygt for forfølgelse, herunder spørgsmål og svar, der omhandler tanker og overvejelser om homoseksualitet. Ansøgerens forklaring om, hvordan disse billeder skulle være kommet ind på hendes mobiltelefon – at materialet må stamme fra en gruppe af marokkanske mænd, til hvem hun har udlånt sin telefon på asylcentret – har fremstået utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det bemærkes herved tillige, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hun var den eneste, der anvender sin telefon. Flygtningenævnet finder, at fundene på telefonen og forklaringen her¬om har været eg¬net til at svække ansøgerens generelle troværdighed. På denne baggrund, og da det, som ansøgeren i øvrigt har anført og fremlagt for Flygtningenævnet, ikke kan føre til en anden vurdering, tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin seksualitet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun og hendes barn ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på baggrund af det af hende påberåbte asylmotiv, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse med hensyn til dette asylmotiv. Ansøger har imidlertid på vegne af sin datter, [C], født [i sommeren] 2024, kort før nævnsmødet som et nyt asylmotiv anført, at datteren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling i strid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, idet datteren ved en tilbagevenden til Uganda risikerer at blive udsat for kvindelig omskæring og såkaldt ”pulling”. Udlændingestyrelsen har ikke taget stilling til dette asylmotiv, og sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen med henblik herpå.”
Løbenummer: ugan/2026/6/fbll
