Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og kristen fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har oplyst at have været politisk aktiv i form af deltagelse i demonstrationer mod regeringen i 2018. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter på ny at blive fængslet som følge af sin deltagelse i demonstrationerne. Ansøgeren har som asylmotiv tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive sendt i krig, idet hans tidligere bopæl i Rusland blev opsøgt af militærfolk ultimo 2023, hvilket han i [vinteren 2023/2024] fik oplyst fra sin bror. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at det fremgår af de for nævnet fremlagte lægelige oplysninger bl.a., at ansøgeren i [foråret] 2023 var indlagt på [hospitalsafdeling] med bl.a. [diagnose], [yderligere beskrivelse af baggrund for indlæggelse], hvor han bl.a. fik [beskrivelse af behandling]. Det fremgår endvidere, at han efterfølgende var indlagt på [hospitalsafdeling], tilsyneladende fra [efteråret] 2023 til [vinteren 2023/2024]. Det fremgår af referatet fra oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren 2023/2024], at samtalen blev afholdt, mens ansøgeren var indlagt på [hospitalsafdeling]. Efter udskrivelsen derfra har ansøgeren været i fortsat medicinsk behandling hos [behandler]. Flertallet finder herefter, at divergenserne i ansøgerens forklaringer og hans problemer med at erindre mere specifikke ting må ses i lyset af hans psykiske helbredstilstand under opholdet i Danmark og hans mulige personlighedsmæssige egenart, ligesom der må henses til, at hans psykiske helbred kan have været påvirket allerede i 2018. På denne baggrund finder flertallet ikke med den fornødne sikkerhed at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv i forhold til at blive fængslet i Rusland for sin deltagelse i demonstrationer i 2018 finder flertallet, at selvom ansøgerens forklaring i det væsentlige lægges til grund, herunder at han i en periode af muligvis en måneds varighed har været fængslet eller afsonet en dom af en sådan længde, har ansøgeren ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han på nuværende tidspunkt vil være i asylbegrundende risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Rusland. Flertallet lægger herved vægt på, at det efter det oplyste må antages at have beroet på en tilfældighed, at ansøgeren og nogle andre blev anholdt, mens andre demonstranter ikke blev anholdt. Anholdelsen og den heraf følgende fængsling og/eller dom kan således ikke antages at være begrundet specifikt i ansøgerens politiske manifestationer, da han efter det oplyste deltog på lige fod med mange andre og ikke indtog en ledende eller på anden måde profileret rolle ved demonstrationerne. Dette støttes for så vidt også af, at ansøgeren efterfølgende kunne deltage i en ny demonstration uden at blive anholdt på ny. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgerens deltagelse i demonstrationerne i 2018 vil gøre ham til genstand for myndighedernes (fornyede) interesse ved en tilbagevenden til Rusland på nuværende tidspunkt. Ansøgerens forklaring om, at han efter den tredje demonstration telefonisk blev truet på livet, kan ikke ændre herpå allerede af den årsag, at der ikke er oplysninger, der kan understøtte ansøgerens mistanke om, at truslerne blev fremsat som følge af hans deltagelse i demonstrationerne. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv i forhold til at blive sendt i krig finder alle Flygtningenævnets tre medlemmer, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at den delvise mobilisering til krigen i Ukraine i efteråret 2022 er afsluttet, og at de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke peger på, at en ny generel mobilisering skulle være forestående. Desuden må det antages, at Rusland fortrinsvis bruger soldater ansat på kontrakt i krigen i Ukraine, og at der almindeligvis rekrutteres frivillige. Der er dog også oplysninger om, at pression/tvangslignende forhold er blevet anvendt i forbindelse med rekrutteringen, og at der foregår en såkaldt ”skjult mobilisering” og/eller egentlig tvangsrekruttering til krigen i Ukraine. Flygtningenævnet henviser herved bl.a. til det baggrundsmateriale, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, og til EUAA’s rapport fra december 2025 om ”The Russian Federation: Country Focus”. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med ansøgerens alder og øvrige forhold – herunder at han ifølge sin egen forklaring tidligere er blevet fritaget for militærtjeneste formodentlig pga. et hovedtraume – finder alle Flygtningenævnets tre medlemmer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en sådan risiko for at blive udsat for tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, at betingelserne for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Dette gælder, uanset om ansøgerens forklaring om, at militærfolk ultimo 2023 opsøgte hans tidligere bopæl og spurgte efter ham, lægges til grund, da der ikke foreligger nogen oplysninger, der kan understøtte ansøgerens frygt for, at henvendelsen skyldtes en intention om at presse/tvinge ham til at gøre tjeneste i krigen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/9/flfr
