Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [bydel] i [by], [land]. Ansøgeren fik russisk statsborgerskab i 2020 og har indtil sin udrejse i [efteråret] 2022 opholdt sig i Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive mobiliseret til krigen i Ukraine eller at blive fængslet, fordi han udrejste under rekrutteringen til den russiske hær. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at han i 2020 fik russisk statsborgerskab, og at han i den forbindelse fik udstedt en russisk militærbog, hvor han står registreret i reservekategori 2. Han udrejste af Rusland, fordi han havde hørt, at udlændinge med russisk statsborgerskab er i større risiko for at blive sendt til fronten. Han har anmodet de [land] myndigheder om at annullere hans [land] statsborgerskab, men har ikke hørt fra myndighederne. Ansøgerens ægtefælle er én gang blevet opsøgt af de russiske myndigheder efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har ikke modtaget indkaldelser til militærtjeneste. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse [i vinteren 2025/2026] og baggrundsoplysningerne i sagen lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren alene har statsborgerskab i Rusland. Ansøgeren er med henvisning hertil alene vurderet asylretligt i forhold til Rusland. Flygtningenævnet har efter sagens oplysninger lagt til grund, at ansøgeren ikke er blevet indkaldt til militærtjeneste i Rusland. Nævnet har i den forbindelse efter en troværdighedsvurdering tilsidesat ansøgerens forklaring om, at han skulle have modtaget en sms i [efteråret] 2022 om modtagelsen af et brev på den webportal, som de russiske myndigheder bruger til indkaldelse til militærtjeneste. Ansøgeren har forklaret, at han er gift med en russisk kvinde og har stiftet familie med hende, at han i Rusland var i fast beskæftigelse, og at han har haft russisk statsborgerskab siden 2020, hvilket Flygtningenævnet har lagt til grund. Om spørgsmålet om risikoen for mobilisering eller tvangsrekruttering til krigen i Ukraine skal Flygtningenævnet herefter udtale følgende: Flygtningenævnet tiltræder, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at den delvise mobilisering til krigen i Ukraine i efteråret 2022 er afsluttet, at muligheden for en eventuel fortsat eller ny mobilisering ikke i sig selv kan føre til asyl, og at de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke peger på, at en sådan mobilisering skulle være forestående. Det er almindeligt antaget i baggrundsoplysningerne, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i krigen i Ukraine. Det er ligeledes antaget, at der almindeligvis rekrutteres frivillige, herunder reservister, værnepligtige, migranter, indsatte, personer under efterforskning, personer med gæld og nyligt naturaliserede russiske statsborgere, men at overtalelse og øvrige tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Der er rapporteringer om, at der tillige foregår en såkaldt ”skjult mobilisering” og/eller egentlig tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, men det nærmere omfang af sådanne afvigelser fra den sædvanlige procedure for rekruttering er uklart, jf. herom Landinfo, Temanotat Russland, Militærtjeneste og mobilisering til krigen i Ukraina (10. august 2023), side 32f, Migrationsverket, Landinformation Ryssland, Nytt system for delgivning af militäre kallelser m.m. (15. maj 2023), side 3, og Udlændingestyrelsen/Migrationsverkets COI-rapport, Russia Conscription (marts 2025), side 50f. I Landinfo Respons, Russland: Rekruttering til krigen i Ukraina (8. august 2024) er uddybende anført følgende side 3ff: ”Ulike grupper som rekrutteres[:] Til tross for at mange verver seg på grunn av høye lønninger, må det russiske forsvaret ty til mer ukonvensjonelle metoder for å klare å fylle kvotene fra forsvarsdepartementet. Det russiske uavhengige gravenettstedet Vasjinie Istorii (Dolinina 2023) fikk høsten 2023 tak i en rekrutteringsplan fra Sentrale føderale krets (som omfatter Moskva) der det var listet opp grupper myndighetene skulle rekruttere fra. I tillegg til reservister, demobiliserte og personer som avtjener førstegangstjeneste, skal man ifølge planen rekruttere fra følgende grupper: • Migranter • Innsatte • Personer under etterforskning for lite eller middels alvorlige straffbare forhold • Personer med høy utestående gjeld eller som har gått konkurs, registrerte arbeidsledige • Personer som nylig har fått russisk statsborgerskap • Utenlandske borgere som skal utvises, deporteres[.] Samme kilde (Dolinina 2023) påpeker at det kan være andre sårbare grupper, eller personer i konflikt med myndighetene, som blir utnyttet. Ifølge lederen av den russiske uavhengige NGO-en Citizen and Army, Sergei Krivenko, (som sitert i Respons Russland: Rekruttering til krigen i Ukraina Dolinina 2023) kan det virke som myndighetene kvitter seg med «den laveste delen av samfunnet». Krivenko påpeker videre at det fortsatt er frivillig å undertegne kontrakt, men at personer kan bli forsøkt overtalt, eller truet med et vanskelig liv hvis de ikke undertegner. På spørsmål om hvor vanlig det er at menn blir pågrepet på gaten eller tvunget til å tjenestegjøre i Ukraina, fortalte redaktøren for en uavhengig russisk nyhetstjeneste C (møte, april 2024) at det er opp til lokale myndigheter hvordan de rekrutterer kontraktsoldatene. I tillegg til militære kommissariater, brukes ikke sjelden politiet og bedriftseiere til å gjøre jobben. Bedriftseiere kan for eksempel bli beordret til å sende ansatte, som trues med oppsigelse dersom de nekter. Lederen for russisk NGO A (møte, april 2024) mente at dersom myndighetene hadde nok frivillige soldater, hadde de ikke måttet rekruttere fra fengslene, blant migranter og sårbare grupper. Dette er et tegn på at de mangler frivillige. Kildene Landinfo har intervjuet, hadde inntrykk av at lønn og kompensasjon til soldater i Ukraina stort sett betales. Hadde det ikke blitt betalt, ville det vært protester, noe det ikke har vært på en god stund (NGO A; uavhengig nyhetstjeneste B, møter april 2024). Innsatte og migranter … Det har vært mange nyhetsmeldinger om at arbeidsmigranter, hovedsakelig fra Sentral-Asia, har blitt rekruttert. Kilder Landinfo har intervjuet, mente at myndighetene anser det som lett å rekruttere migranter, på grunn av deres sårbarhet og ofte uavklarte juridiske status i Russland. Mange har ikke arbeidstillatelse og blir truet med deportasjon. Andre har arbeidstillatelse, og lokkes med statsborgerskap. Russland innførte lovendringer i september 2022 som gjør det mulig å få russisk statsborgerskap på fremskyndet vis, dersom man undertegner kontrakt om å tjenestegjøre i de russiske styrkene (Meduza 2023c). Det dreier seg også om migranter som nylig har blitt russiske borgere, men som ikke har registrert seg i militære registre. Det gjennomføres jevnlig raid mot migrantmiljøer, hovedsakelig i Moskva og St. Petersburg der det befinner seg mange arbeidsmigranter, flest fra Sentral-Asia, men også fra India, Syria og Somalia (Belovodyev & Systema 2024; uavhengig nyhetstjeneste B, møte april 2024; Kyiv Post 2024)” Der kan endvidere henvises til EUAA, The Russian Federation: Country Focus (december 2025), side 92. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med ansøgerens profil og oplysningerne om hans personlige forhold i øvrigt finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en sådan risiko for at blive udsat for tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, at det anførte forhold kan føre til asyl. Det forhold, at myndighederne måtte have opsøgt hans ægtefælles bopæl efter udrejsen, kan efter oplysningerne om den russiske rekrutteringsindsats og sagens øvrige oplysninger ikke føre til en anden vurdering. De avisartikler, som advokaten har fremlagt i forbindelse med sit advokatindlæg, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Det tilføjes, at heller ikke ansøgerens udrejse af Rusland i [efteråret] 2022 efter annonceringen af den delvise mobilisering til krigen i Ukraine sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt kan føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Rusl/2026/7/tmlo
