Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er russisk statsborger, etnisk [etnicitet] og [religiøst tilhørsforhold] født i [by A], [land]. Ansøgeren har, siden han var et år gammel, boet i [by B], [region], i Rusland. Ansøgerens seneste bopæl i Rusland er [by C], [oblast]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive fængslet, udsat for overgreb og tortur eller slået ihjel af de russiske myndigheder, idet han ikke ønsker at deltage i krigen mod Ukraine. Ansøgeren frygter i den forbindelse tvangsmobilisering til krigen mod Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i efteråret 2023 er blevet opsøgt [et antal gange] af personer fra militæret. Ansøgeren var ikke hjemme, men hørte herom fra [person A]. [I efteråret] 2023 dukkede der personer fra politiet og militæret op på ansøgerens arbejdsplads. Personerne bad ansøgeren skrive under på, at han havde modtaget en indkaldelse til militæret, men ansøgeren nægtede at skrive under. Ansøgeren endte imidlertid med at skrive under, idet der ikke var andre muligheder, og da ansøgeren fik at vide, at han ellers skulle følge med på stationen. Ansøgeren fik herefter besked på at melde sig inden for tre dage. Ansøgeren talte efterfølgende med [person B] om situationen, og de aftalte, at ansøgeren skulle flygte ud Rusland. Ansøgeren fik hjælp af [person A] og [person B] med at flygte til Europa. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at det russiske militær tvangsmobiliserer ikke etniske russere som ansøgeren. Det lægges til grund, at ansøgeren, der er [30-35] år, aftjente værnepligt, da han var 18-19 år, og at det blev besluttet, at han skulle sidde ved [militærenhed], blev tildelt [opgavebeskrivelse A] og [opgavebeskrivelse B], fordi han var bange for at skyde og ikke kunne håndtere det. Efter baggrundsoplysningerne må det også lægges til grund, at den delvise mobilisering i Rusland er afsluttet, og at der ikke er planer om at gennemføre en ny mobilisering. Der kan herved bl.a. henvises til de baggrundsoplysninger, der er nævnt i Udlændingestyrelsens afslag. Herudover kan der henvises til EUAA’s rapport om Rusland (The Russian Federation: Country Focus) fra december 2025. Som anført af Udlændingestyrelsen fremgår det af baggrundsoplysningerne, at der fortsat foregår en skjult mobilisering, som omfatter rekruttering af frivillige samt tvungen værnepligt for migranter og nyligt naturaliserede russiske statsborgere. Ansøgeren er som anført russisk statsborger og har siden han var 1 år boet i Rusland og har som anført aftjent sin værnepligt. Han er således efter baggrundsoplysningerne ikke umiddelbart i målgruppen for dem, der forsøges mobiliseret. Ansøgeren har forklaret konsistent om opsøgningen på sin arbejdsplads, og forklaringen støttes af baggrundsoplysningerne, jf. bl.a. ovennævnte rapport fra EUAA. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om, at hans arbejdsplads blev opsøgt, og han i den forbindelse underskrev et dokument, ikke kan afvises. Ansøgeren har videre forklaret, at dokumentet, som han underskrev, var en indkaldelse til at udføre militærtjeneste, og at han skulle møde op på militærets rekrutteringskontor. Rusland bruger efter baggrundsoplysningerne fortrinsvis soldater ansat på kontrakt. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke er sandsynligt, at ansøgeren allerede ved at underskrive dokumentet er indkaldt til militærtjeneste. Efter nævnets opfattelse er det mere sandsynligt, at han inden da skulle underskrive en kontrakt. Dette støttes også af oplysningerne i rapporten fra Udlændingestyrelsen og Migrationsverket ”Russia. Conscription” fra april 2025, side 56-58, hvor det bl.a. anføres, at det ikke er en ”one-step-procedure” at underskrive en kontrakt. Det fremgår videre heraf, at det er muligt at undgå at indgå en kontrakt, selvom man har ansøgt om det. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter oplysningerne om ansøgeren i øvrigt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland ikke risikerer at blive sendt i krig i Ukraine. Hertil kommer, at den straf, som man risikerer ved udeblivelse fra militærtjeneste efter nævnets praksis ikke har en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har et behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/10/anfi
