Nævnet meddelte i februar 2026 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Pakistan. Ansøgeren søgte asyl i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at hun er født og opvokset i {by], Pakistan, og at hun er etnisk pakistaner og sunni-muslim af trosretning. Hun tilhører Bhatti-kasten. Ansøgeren fik i 2007 udstedt et dansk pas, som hun fik inddraget ved [en kommunes] afgørelse af [vinteren 2021/2022]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med sagens behandling i Udlændingestyrelsen som asylmotiv henvist til, at hun ved en eventuel tilbagevenden til Pakistan frygter for sin personlige sikkerhed, idet hun er en ung, enlig kvinde, og idet man som kvinde i Pakistan er i risiko for at blive udsat for krænkelser, overgreb, bortførelser og/eller drab af ukendte mænd. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke vil kunne forsørge sig selv eller finde bopæl i et sikkert område i Pakistan. Ansøgeren har til støtte for disse asylmotiver forklaret, at det er almindeligt, at kvinder udsættes for krænkelser, overgreb, bortførelser og/eller drab af mænd i det offentlige rum i Pakistan. Ansøgeren har tidligere selv oplevet at blive antastet og befamlet af ukendte mænd i Pakistan. På et tidspunkt forsøgte to mænd at trække hende bort, hvilket alene blev afværget som følge af, at hendes brødre var til stede og konfronterede gerningsmændene. Endvidere blev ansøgeren en enkelt gang udsat for befamling fra en lærer på sin skole. Ansøgeren har vedrørende sin frygt for ikke at ville kunne forsørge sig selv henvist til, at der er politisk og økonomisk ustabilitet i Pakistan, og at jobmulighederne er begrænsede. Ansøgerens mors familie er så økonomisk trængt, at det vil være en belastning for dem at huse hende, og familien ville kræve af ansøgeren, at hun giftede sig mod sin vilje. Ansøgeren har i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet henvist til, at hun risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, fordi hun er blevet vestliggjort. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er i den helt særlige situation, at hun forud for sin indrejse i Danmark har gået på en international skole med vestlige normer fra 1.-11. klasse i Pakistan og har fortsat en international uddannelse på de højere læreanstalter her i landet. Samtidig har hun haft dansk statsborgerskab fra 2007 til 2021, og hun har en dansk kæreste. Ansøgeren har for nævnet fremtrådt med særdeles stærke og velovervejede holdninger om navnlig ytringsfrihed, kønsligestilling og abortspørgsmål og har herunder tilkendegivet, at hun som en del af sit frie valg ikke længere går med hijab. Nævnet bemærker, at det anførte må ses i sammenhæng med ansøgerens helt overvejende tilknytning til et internationalt miljø i Pakistan og hendes tætte tilknytning til det danske samfund i form af statsborgerskabet og en far bosiddende i Danmark. Det er videre lagt til grund, at ansøgeren ikke har noget netværk i Pakistan, og at den familie, som hun må forventes at skulle tage ophold hos ved en tilbagevenden, er meget traditionelt tænkende og bosiddende i landlige områder, og at familien både konkret og efter de generelle forhold vil kræve, at hun indordner sig. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for kvinder i Pakistan, herunder navnlig enlige kvinder, efter baggrundsoplysningerne er problematiske og prægede af risikoen for overgreb, men at forholdene ikke i sig selv er asylbegrundende, jf. således rapporten fra UK Home Office, Pakistan: Women fearing genderbased violence, fra november 2022 samt UN Committee on Civil and Political Rights, Concluding observations on the second periodic report of Pakistan, fra december 2024. Herefter og efter en helt konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder ansøgerens person og fremtræden under nævnsmødet samt hendes familieforhold i Pakistan, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun må anses for at være i en sådan risiko for overgreb fra det omkringliggende samfund og hendes traditionelt tænkende familie, som hun ikke kan forvente at opnå de lokale myndigheders beskyttelse mod, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Paki/2026/2/MNR
