Nævnet hjemviste i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Nigeria. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk edo og kristen af trosretning fra [by], [provins], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er lesbisk og har haft et seksuelt forhold til en vinde i Nigeria. Ansøgeren frygter derfor at blive slået ihjel eller fængslet af politiet i Nigeria eller slået ihjel af [en selvtægtsgruppe] eller af ægtefællens familie. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens beskrivelse af begivenhedsforløbet i asylansøgningsskemaet og samtalerne med Udlændingestyrelsen er indholdsmæssigt utroværdig, ligesom den forekommer konstrueret og uden baggrund i selvoplevede hændelser. Dette gør sig gældende i forhold til hendes forklaring om forholdet til [A], om overfaldet [i en offentligt tilgængelig bygning] og optakten hertil, om hendes ægtefælles tilgivelse af hendes utroskab kort efter at være blevet gjort bekendt hermed, og om, at gerningspersonerne/den pågældende gruppe skulle have fundet frem til hendes identitet og [familiemedlem As] bopæl og forsøgt at finde hende dér ¾-1 år efter overfaldet. Dette gør sig også gældende i forhold til hendes forklaring om, at der uden hendes vidende var blevet installeret et kamera [i en offentligt tilgængelig bygning], som tog et billede af hende og [A], mens de kyssede, og at den pågældende gruppe havde fået dette billede og sendt det til [familiemedlem B], samt at gruppen mere end 1 år efter overfaldet havde opsøgt hendes ægtefælle i deres tidligere fælles hjem for at finde hende. Det pågældende billede, som ansøgeren udleverede under samtalen [i vinteren 2024/2025], fremstår desuden opstillet. Efter indholdet af de samtidigt fremlagte breve fra [hospital] og [myndighed] fremstår de som konstruerede til lejligheden. Ansøgeren har endvidere til dels forklaret udbyggende, bl.a. idet hun under samtalen [i vinteren 2024/2025] nu forklarede, at hendes børn var i fare for at blive taget fra hende og slået ihjel af hendes ægtefælles familie, og at hun som [teenager] havde berørt en piges bryster, hvilket havde givet hende problemer. Hun forklarede nu også, at hun efter episoden i skolen – der fandt sted omkring [slutningen af 1990’erne] – så lesbisk pornografi på sin telefon – og tilfredsstillede sig selv seksuelt imens. Under samtalen [i vinteren 2024/2025] forklarede ansøgeren nu endvidere, at hun i lang tid gik og ventede på at finde en kvinde, som hun kunne være sammen med, hvorfor ”hendes drøm gik i opfyldelse” under samtalen med [A] i ansøgerens butik/salon. Desuden har ansøgeren forklaret divergerende bl.a. i forhold til, at hun i asylansøgningsskemaet og ved oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at hun er biseksuel, mens hun under samtalen [i vinteren 2024/2025] oplyste, at hun aldrig har været tiltrukket af mænd. Ansøgeren har desuden forklaret utroværdigt og divergerende om en hændelse, da hun var [teenager], hvor hun overraskede en af sin mors veninder, mens denne så lesbisk pornografi. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet som noget nyt forklaret, at hun under ægteskabet mange gange forsøgte at modsætte sig, når hendes ægtefælle ville have sex med hende, hvilket udviklede sig til skænderier og slåskampe, og at hun blev voldtaget. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun og hendes børn ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på baggrund af det af hende påberåbte asylmotiv, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse med hensyn til dette asylmotiv. Ansøgeren har imidlertid på vegne af sin datter, [B], [0-3 år], kort før nævnsmødet som nyt asylmotiv anført, at hendes datter vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling i strid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, idet hendes datter ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer at blive udsat for kvindelig omskæring. Udlændingestyrelsen har ikke taget stilling til dette asylmotiv, og sagerne hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen med henblik herpå.” Niga/2026/2/edo
