Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og uden religiøs overbevisning fra [by], Marokko. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der er en risiko for, at han vil blive indkaldt til militæret, hvis han genindrejser i Marokko. Hvis han på ny bliver en del af militæret, er der en væsentlig risiko for, at han vil blive udsat for samme diskriminerende behandling, som da han var i militæret første gang. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter forfølgelse fra sin familie, andre privatpersoner samt myndighederne i Marokko som følge af, at han er frafaldet muslim. Han og hans [nationalitet] ægtefælle vil blive udsat for forfølgelse i Marokko, hvis de flytter dertil, grundet deres måde at leve på. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han stoppede med at være religiøs i 2014, inden han kom i militæret. Han delte dog ikke dette med sin familie. Han har oplyst, at han i slutningen af 2014 kom i militæret, og at han var i militæret i en periode på cirka tre år og seks måneder. Under denne tid fortalte han nogle andre soldater om sine holdninger til islam, hvorefter hans øverstbefalende fik kendskab til dette. Ansøgeren har oplyst, at han som følge af dette blev sat til at udføre opgaver, som ifølge ansøgeren havde karakter af straf, ligesom der herefter ikke blev lyttet til hans helbredsmæssige problemer. Som følge af dette fik han det psykisk dårligt, hvorefter han blev flyttet til en anden bataljon. Da hans nye overordnede fik kendskab til, at han havde frafaldet islam, blev han dog udsat for samme chikane som tidligere. Han blev i forlængelse heraf selvskadende. Ansøgeren har henvist til, at han herefter fik tildelt orlov fra militæret. Da han var på vej tilbage fra sin orlov, fandt han ud af, at han var blevet meldt som desertør, hvorefter han meldte sig til politiet. Han blev dømt som desertør, hvorefter han tilbragte 6 måneder i et militærfængsel, hvor han ikke havde adgang til sundhedshjælp. Ansøgeren fik ved samme lejlighed en plet på sin straffeattest, ligesom hans overordnede skrev en kritisk rapport om ham. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han derefter flyttede hjem til sin familie, hvor han oplevede, at de ignorerede ham. Efter at rygter om hans manglende religiøse overbevisning spredte sig i nabolaget, oplevede han endvidere at blive udsat for vold. Han har videre henvist til, at den marokkanske militære sikkerhedsstyrke, Darrak, efterfølgende har henvendt sig til ham. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han i perioden fra 2014 til 2017 aftjente militærtjeneste i Marokko. Forklaringen på dette punkt understøttes af den fremlagte militærbog vedrørende ansøgeren. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer at blive genindkaldt til militæret, hvis han rejser tilbage Marokko, eller at han på anden måde skulle være i konflikt med det marokkanske militær. Nævnet bemærker på samme måde som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren efter sin forklaring allerede har afsonet en fængselsstraf på 6 måneder på grund af sin desertering i 2017, hvorfor dette forhold må anses for afsluttet. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret om en episode i Marokko, hvor Darrak i 2021 eller 2022 angiveligt opsøgte ansøgeren for at spørge, om han ville møde op til militærtjeneste igen, hvis der blev brug for ham. Der var ifølge ansøgerens forklaring hermed ikke tale om en indkaldelse, men blot en undersøgelse af hans parathed. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid forklaret uddybende herom, idet han nu har oplyst, at Darrak i perioden fra 2020 og indtil udrejsen forgæves opsøgte ham adskillige gange på hans families bopæl, nogle gange flere gange om måneden, og at formålet hermed var at indkalde ham til militærtjeneste. Han har endvidere forklaret, at han var eftersøgt som følge af, at han ikke mødte op til militærtjeneste, og at Darrak er fortsat med at opsøge hans familie, efter at han er udrejst af Marokko. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet har fremstået utroværdig og konstrueret til lejligheden, hvorfor denne forklaring ikke kan lægges grund. Selv hvis det lægges til grund, at Darrak har opsøgt ansøger en gang som forklaret til Udlændingestyrelsen, bemærker Flygtningenævnet, at han på intet tidspunkt faktisk genindtrådte i militæret i perioden frem til, at han udrejste legalt af Marokko i 2024. Da det herefter ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er i risiko for at blive indkaldt til militæret, såfremt han vender tilbage til Marokko, er der heller ikke grundlag for lægge ansøgerens asylmotiv om, at han vil blive udsat for asylbegrundende diskrimination i militæret, til grund. For så vidt angår den del af ansøgerens asylmotiv, der angår, at han i øvrigt frygter forfølgelse som følge af, at han ikke bekender sig til islam, finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med hverken sin familie, andre privatpersoner eller myndighederne. Ansøgeren har forklaret, at rygterne om hans manglende religiøse overbevisning spredte sig til nabolaget, da han boede hos sin familie i Marokko. På trods heraf har han efter sin egen forklaring på intet tidspunkt oplevet trusler eller overgreb fra sin familie på grund af sin tro, ligesom det kan lægges til grund, at han i forhold til myndighederne har kunnet opholde sig problemfrit i Marokko frem til sin udrejse. Ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen overfladisk forklaret om en episode i 2022, hvor han skulle være blevet slået i hovedet af to fremmede mænd i nærheden af sin bopæl på grund af sin holdning til religion. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret uddybende herom, idet han nu har oplyst, at han er blevet udsat for vold flere gange. Nævnet har ikke kunnet lægge forklaringen om vold til grund, idet forklaringen har fremstået utroværdig. Som anført af Udlændingestyrelsen fremgår det endvidere af baggrundsoplysningerne, at apostasi ikke er kriminaliseret i Marokko. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko, eventuelt sammen med sin [nationalitet] ægtefælle, vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. De sociale og økonomiske omkostninger, som ifølge baggrundsoplysningerne kan være en konsekvens af at frafalde islam, kan ikke føre til en anden vurdering. Det, som ansøgeren i øvrigt har anført, herunder vedrørende ægtefællens forhold, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Maro/2026/2/SRWM
