Nævnet omgjorde i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde fået udstedt i visum til Rumænien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til sagsbehandlingstiden og klagerens sårbarhed. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2024 og indgav ansøgning om asyl samme dag. Klageren har været indkvarteret i hele perioden. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af sagens karakter og forløb, herunder den samlede sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet – der til dels skyldes sagsbehandlingsfejl – over for hensynet i Dublinforordningen om hurtig ansvarsfastlæggelse, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Nævnet har i vurderingen også lagt vægt på oplysningerne om klagerens sårbarhed, herunder at han har oplyst at være LGBT+-person. Flygtningenævnet omgør på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren 2024/2025] i medfør af Dublinforordningens artikel 17, stk. 1, således at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark.”
Løbenummer: Dub-Rumæ/2026/1/marau
