Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller sin ægtefælles familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet gift med en i forvejen gift kvinde. Ansøgeren og hans ægtefælle blev, efter de indgik ægteskab, idømt fængselsstraf i [antal år A]. De blev løsladt efter [afsoningstid A]. I [2022-2024] modtog ansøgeren en indkaldelse til retten, og ansøgeren fik oplyst, at Taliban havde genoptaget hans sag omhandlende ægteskabet mellem ham og hans ægtefælle. Ansøgerens ægtefælles tidligere ægtefælle mente, at skilsmissen mellem denne og ansøgerens ægtefælle var foregået under tvang, og at han ikke ønskede at blive skilt. Ansøgeren har videre oplyst, at efter Talibans magtovertagelse er reglerne blevet ændret, hvorefter man for den forbrydelse, ansøgeren har begået, vil blive idømt dødsstraf ved stening. Ansøgerens ægteskab med hans ægtefælle er ifølge den nye regering ikke gyldigt. Efter indkaldelsen flygtede ansøgeren til [distrikt] med sin ægtefælle og børn, hvor de skjulte sig i to måneder. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter ansøgeren er udrejst af Afghanistan, har ansøgerens ægtefælle modtaget endnu en indkaldelse til retten. Heraf fremgår, at ansøgeren og [familiemedlem] skal møde i retten, ellers vil deres ejendele blive konfiskeret. Ansøgerens ægtefælle flytter ofte rundt, så myndighederne ikke finder hende. På denne baggrund befinder ansøgeren sig i et modsætningsforhold til Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan, ligesom han frygter sin ægtefælles familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Forklaringen om, at en fremmed kvinde, som ansøgeren efter sin forklaring på ingen måde havde en relation til, uden videre ringede til ham [beskrivelse A], og som han dagen efter giftede sig med, fremstår efter nævnets opfattelse umiddelbart ikke sandsynlig. Ansøgeren har ved sin forklaring om de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed heller ikke på en overbevisende måde kunnet redegøre herfor, således at forløbet – også når det ses i en afghansk kontekst – fremstår sandsynligt. Der er her navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke overbevisende har kunnet forklare, hvorfor netop han blev ringet op, og hvordan kvinden havde fået hans telefonnummer. Forklaringen om, at hun måske havde hans nummer fra [beskrivelse B] fremstår ikke sandsynlig, ligesom det ikke fremstår sandsynligt, at hun – uden nærmere kendskab til ham – ville ringe til ham [beskrivelse A]. Der er også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han mødte sin nuværende ægtefælle. I asylansøgningsskemaet udfyldt [i efteråret] 2024 har han således forklaret, at hans problemer begyndte for ni år siden, det vil sige omkring [efteråret] 2015. Dette gentog han under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2024, mens han til samtalen [i foråret] 2025 forklarede, at det var i [2010-2013], at han mødte hende. Da han blev foreholdt de tidligere forklaringer henviste han til datoerne i de papirer, han havde afleveret. Det må efter Flygtningenævnets opfattelse kunne forventes, at ansøgeren – også uden at henholde sig til dokumenter – kan huske det år, hvor han mødte sin nuværende ægtefælle. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring til samtalen [i foråret] 2025 om, hvordan han fysisk mødte sin nuværende ægtefælle første gang, efter Flygtningenævnets opfattelse ikke kan forstås på anden måde, end at det var [beskrivelse C]. Heroverfor står hans forklaring under nævnsmødet, at han mødte hende første gang i [sted]. Ansøgeren har herudover også forklaret forskelligt om den straf, som han blev idømt. Han har over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han først blev idømt [antal år B] fængsel, hvilket senere blev nedsat til fængsel i [antal år C], mens han under sin forklaring i nævnet har forklaret, at straffen først blev nedsat fra [antal år B] til [antal år D] og derefter til fængsel i [antal år C]. Af de fremlagte dokumenter fremgår der ikke oplysninger om straffen på [antal år B] fængsel eller [antal år D] fængsel, herunder oplysninger om nedsættelsen til [antal år C] fængsel. Af dokumenterne fremgår, at straffen på fængsel i [antal år C] blev nedsat til [antal år E] fængsel. Det beror ifølge ansøgeren på en fejl, at der står [antal år E]. Det kan imidlertid konstateres, at der flere steder står [antal år E] i dokumenterne, hvilket gør det mindre sandsynligt, at der er tale om en fejl. Det bemærkes i øvrigt, at der i de fremlagte dokumenter ikke er en omtale af, at ansøgeren og ægtefællen havde fået et barn, inden de blev anholdt, hvilket ifølge dokumenterne skete i [efteråret] 2014. Ifølge ansøgerens egne oplysninger til sagen må det lægges til grund, at han fik sit første barn med sin nuværende ægtefælle omkring 2014. Endelig er det indgået, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet oplyste, at han afsonede i [afsoningstid B], mens han senere oplyste, at han afsonede i [afsoningstid A]. Han har oplyst, at det er en fejl, at han har skrevet [afsoningstid B] år i skemaet, men har ikke kunnet redegøre nærmere for, hvordan fejlen, som efter nævnets opfattelse er svær at forstå, er opstået. På den anførte baggrund kan Flygtningenævnet heller ikke tillægge de fremlagte dokumenter vedrørende retssagen betydning for afgørelsen af sagen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/47/anfi
