Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes medfølgende barn fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen ortodoks fra Krim, Ukraine. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i 2022 i Polen deltaget i en demonstration mod Rusland og krigen i Ukraine, ligesom hun siden [sommeren] 2025 har ytret sig kritisk om Rusland på sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de russiske myndigheder som følge af, at hendes afdøde ægtefælle var politisk aktiv i Rusland. Til støtte herfor har hun henvist til, at ægtefællen arbejdede frivilligt for Navalnyj-bevægelsen, og at han uddelte løbesedler og udførte en-mands-demonstrationer. Ægtefællen var aktiv på sociale medier, hvor han bl.a. kommenterede på Navalnyjs [profil på socialt medie]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at ægtefællen i 2019 blev indkaldt til afhøring, at han har været tilbageholdt og udsat for tortur af de russiske myndigheder, og at han i 2021 blev tiltalt i en sag om offentlige opfordringer til gennemførelse af ekstremistiske aktiviteter og i den forbindelse blev indkaldt til et retsmøde. Indkaldelsen førte til, at familien i [sommeren] 2021 udrejste til Polen, hvor de i [sommeren] 2022 blev meddelt subsidiær beskyttelse ifølge polsk ret. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun i sommeren 2020 modtog et telefonopkald fra en ukendt kvinde, der spurgte til, hvordan hun forholdt sig til Navalnyj og Putin, hvorefter hun blev bange og afbrød opkaldet. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun efter sin udrejse selv har delt kritiske opslag om Rusland, herunder om Ruslands krig mod Ukraine og om Ruslands præsident Vladimir Putin, på sin [profil på socialt medie] profil. Hun har endvidere deltaget i en demonstration mod Rusland, da hun opholdt sig i Polen. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun i en årrække har boet i udlandet. Som følge af de anførte forhold har ansøgeren gjort gældende, at hun er i de russiske myndigheders søgelys, og at hun ved en returnering til sit hjemområde, Krim, vil blive tilskrevet en politisk (oppositionel) overbevisning, hvorfor hun risikerer forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren har som asylmotiv i anden række henvist til sikkerhedssituationen på Krim. Det er oplyst, at ansøgerens medfølgende barn ikke har selvstændige asylmotiver. Ansøgerens statsborgerskabsforhold[:] Ansøgeren er ukrainsk statsborger, men efter Ruslands annektering af Krim i 2014 fik hun tillige udstedt et russisk pas, idet hun ellers ville miste sine rettigheder i sit hjemområde. Af referat af møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 5. februar 2026 fremgår, at der i tilfælde, hvor en asylansøger fra Ukraine har fået udstedt et russisk pas i et ulovligt annekteret område, ikke kan lægges vægt på et angiveligt russisk statsborgerskab, som den pågældende alene har erhvervet i forbindelse med udstedelsen af passet, og at nævnet i disse tilfælde som udgangspunkt alene skal vurdere ansøgeren asylretligt i forhold til Ukraine. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ved den asylretlige vurdering kan lægges til grund, at ansøgeren alene har ukrainsk statsborgerskab. Asylmotivet om ansøgerens frygt for de russiske myndigheder som følge af, at hendes afdøde ægtefælle var politisk aktiv i Rusland[:] Af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i sin afgørelse af [vinteren 2025/2026], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun afledt af ægtefællens politiske aktiviteter i Rusland har en asylbegrundende konflikt med de russiske myndigheder. Det er ikke under den genoptagede sag fremkommet nye oplysninger herom, der kan føre til en ændret vurdering. Asylmotivet om ansøgerens frygt for de russiske myndigheder som følge af, at hun har delt kritiske opslag om Rusland på sin [profil på socialt medie] og deltaget i en demonstration i Polen[:] Flygtningenævnet fandt i afgørelsen af [vinteren 2025/2026], at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at det var et asylbegrundende forhold, at hun siden [sommeren] 2025 havde lavet opslag eller videredelt opslag på sin [profil på socialt medie] imod krigen i Ukraine. Nævnet lagde herved vægt på, at det måtte lægges til grund, at ansøgerens [profil på socialt medie] på daværende tidspunkt var en lukket profil, og at hun på sin [profil på socialt medie] alene havde 140 venner, ligesom eksempelvis hendes opslag med fotoet fra demonstrationen i Polen alene havde fået fire likes, 1 kommentar og ingen delinger. Ansøgeren har siden Flygtningenævnets afgørelse i [vinteren 2025/2026] åbnet sin [profil på socialt medie] og har i perioden fortsat med at foretage Rusland-kritiske opslag/delinger. Hun har herunder delt opslag fra [en navngiven gruppe på socialt medie]. Hendes [profil på socialt medie] har i dag 270 venner. Der ses alene meget begrænset aktivitet fra andre brugere på ansøgerens profil. Nævnet finder, at eksponeringen af ansøgeren hermed fortsat er så beskeden, at der ikke er grundlag for at antage, at hun som følge heraf skulle være kommet i de russiske myndigheders søgelys. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgerens [profil på socialt medie] fremstår anonym, idet hun går under navnet [navn på socialt medie] og ikke har et genkendeligt profilbillede. Henset til ansøgerens meget begrænsede eksponering er der heller ikke grundlag for at antage, at hun ved en indrejse på Krim vil blive afkrævet en gennemgang af hendes telefon, eller at de russiske myndigheder på anden måde skulle forsøge at opnå adgang til hendes opslag. At dette skulle være tilfældet, beror alene på ansøgerens egen formodning og understøttes ikke af konkrete baggrundsoplysninger. Af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i afgørelsen af [vinteren 2025/2026], finder nævnet desuden, at det fortsat ikke er sandsynliggjort, at hun som følge af sin deltagelse i demonstrationen i Polen skulle være kommet i de russiske myndigheders søgelys. Asylmotivet om ansøgerens frygt for de russiske myndigheder som følge af, at hun i en årrække har boet i udlandet[:] Af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i sin afgørelse af [vinteren 2025/2026], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun skulle være i en asylbegrundende situation, fordi hun har boet i udlandet i en årrække. Nævnet finder, at dette alene beror på ansøgerens egen formodning, der ikke understøttes af ydre forhold. Flygtningenævnet finder desuden, at de af ansøgeren påberåbte asylmotiver heller ikke ud fra en kumulativ vurdering udgør en asylbegrundende situation. Sikkerhedssituationen på Krim[:] Ansøgeren har som asylmotiv i anden række henvist til sikkerhedssituationen på Krim, Ukraine. Af de seneste baggrundsoplysninger, jf. ”Opdatering af oplysninger om generelle sikkerhedsforhold i Ukraine – februar 2026”, fremgår bl.a.: ”På Krim har kamphandlinger under krigen været begrænset til kystområder og militære mål, men anvendelsen af tunge våben og luftangreb har en indirekte påvirkning på civilbefolkningen. I referenceperioden er Krim blevet ramt af 39 luft- og droneangreb og 2 registrerede beskydninger med langtrækkende artilleri eller missiler, med 2 registrerede civile dødsfald som følge. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Krim vurderes imidlertid som vedvarende stabil, og niveauet af generel voldsudøvelse er meget lavt.” Det anførte understøttes endvidere af de seneste konfliktdata fra ACLED. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at den generelle situation på Krim ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren og hendes medfølgende barn som følge heraf er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/19/mskb
