Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet], kristen fra [by A], Uganda. Ansøgeren var i perioden 2015-2016 aktiv for [parti A], hvor han deltog i valgkampagner og bistod med [praktiske opgaver i forbindelse med politiske aktiviteter]. I perioden 2020-2021 var ansøgeren lokal [partifunktionær] for [parti B]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive udsat for tortur, frihedsberøvelse eller drab som følge af sin politiske aktivitet for [parti A] og [parti B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som led i sit politiske arbejde [udførte forskellige politiske aktiviteter] og opstillede som [kandidat til et lokalt politisk hverv] i [by B] for [parti B]. I 2021 blev ansøgeren truet på livet som følge af sin politiske aktivitet, ligesom hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B] modtog trusler rettet mod ham. Ansøgeren udrejste herefter fra Uganda og opholdt sig i [i et andet afrikansk land] i cirka halvandet år. Efter sin tilbagevenden til Uganda blev ansøgeren i [foråret] 2023 anholdt af 4 ugandiske soldater og beskyldt for at være spion for [parti B]. Under frihedsberøvelsen blev han udsat for vold og anden mishandling, inden han efter nogle dage blev løsladt. Herefter opholdt han sig skjult i Uganda frem til sin udrejse i [foråret] 2024. Ansøgeren har endelig henvist til, at han som følge af sin politiske aktivitet har modtaget truende beskeder via sociale medier. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens generelle troværdig må anses for at være stærkt svækket, herunder særligt som følge af flere væsentlige divergenser og ansøgerens generelle og overfladiske forklaring. Nævnet kan dog ikke afvise ansøgerens forklaring om, at ansøgeren har været medlem af [parti B], og at han i perioden fra [i efteråret] 2020 til [foråret/sommeren] 2021 har været lokal [partifunktionær] for [parti B] i [distrikt]-distriktet i [by A], hvor han blandt andet [udførte forskellige politiske aktiviteter for] [parti B]. Nævnet kan heller ikke afvise ansøgerens forklaring om, at han har forsøgt at stille op som [kandidat til et lokalt politisk hverv] i [by B]. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af sine politiske aktiviteter har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Uganda. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af de tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder [parti B’s] egen officielle hjemmeside, at [parti B] er et lovligt og anerkendt politisk parti i Uganda. Nævnet har særligt lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har været et profileret medlem af hverken [parti A] eller [parti B]. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans rolle som lokal [partifunktionær] for [parti B] fremstår overfladisk og usammenhængende. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han blev frihedsberøvet af 4 personer i [foråret] 2023, der beskyldte ansøgeren for at være spion for [parti B], baggrunden for hans løsladelse og efterfølgende dårlige helbredstilstand fremstår uklar, usammenhængende og utroværdig. Det fremstår herunder usammenhængende, at ansøgeren ville benytte sit [parti B]-medlemskort/stemmekort som identifikation over for de 4 soldater, når ansøgeren samtidig har oplyst, at han frygtede myndighederne på baggrund af sit politiske virke for [parti B]. Det fremstår ligeledes usammenhængende, at ansøgeren efter sine egne oplysninger blev løsladt uden betingelser, ligesom han ikke efterfølgende er blevet opsøgt af de ugandiske myndigheder. Videre og særligt har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om flere og helt afgørende forhold vedrørende frihedsberøvelsen. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende om varigheden af frihedsberøvelsen. Til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2024/2025] forklarede ansøgeren, at han var frihedsberøvet i tre dage. Under asylsamtalen [i sommeren] 2025 og under nævnsmødet oplyste ansøgeren derimod, at han var frihedsberøvet i en uge. Videre har nævnet lagt vægt på, at han under asylsamtalen har forklaret divergerende om hvem, der satte ham af ved sundhedsklinikken efter tilbageholdelsen. Under asylsamtalen [i sommeren] 2025 oplyste ansøgeren, at militærpersonerne tog ham til en klinik ved navn [kliniknavn], hvor de satte ham af. Senere under samme samtale har ansøgeren derimod forklaret, at han først kom til bevidsthed ved klinikken, og under nævnsmødet har han forklaret, at han ikke ved, hvem, der satte ham af ved klinikken. Derudover har nævnet lagt vægt på, at han under asylsamtalen har forklaret divergerende om omstændighederne ved sin tilbageholdelse og de 4 personers påklædning. Under asylsamtalen [i sommeren] 2025 har han forklaret, at de 4 personer var klædt i militærtøj, bar masker, og at han om aftenen blev anholdt i en garage nær sin bopæl. Under nævnsmøde har han derimod forklaret, at han blev anholdt om morgenen på gaden af de 4 personer, og at personerne var klædt i civil. Der er efter Flygtningenævnets vurdering tale om betydelige divergenser vedrørende helt afgørende og centrale forhold for ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste af Uganda [i foråret] 2024 – det vil sige knap 1 år efter det tidspunkt, hvor han ifølge sin forklaring skulle være blevet frihedsberøvet af 4 personer. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han fik udstedt sit nationalitetspas via [person], der var medlem af [parti B], og at han først fik passet i hånden i lufthavnen af et medlem af [parti B]. Dette stemmer ikke med indholdet af de tilgængelige baggrundsoplysninger om pasudstedelse fra de ugandiske immigrationsmyndigheder, herunder oplysninger offentliggjort af Directorate of Citizenship and Immigration Control, hvorefter ugandiske statsborgere personligt skal møde op i forbindelse med udstedelse af pas i Uganda. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren [i foråret] udrejste legalt af Uganda på sit ugandiske nationalitetspas, som han har fået udstedt af de ugandiske myndigheder, efter at den af ham oplyste konflikt med myndighederne var påbegyndt, uden at ansøgeren hverken i forbindelse med pasudstedelsen eller udrejsen af Uganda har oplevet problemer med myndighederne. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at der gik cirka 6 måneder fra ansøgeren legalt indrejste i Danmark [i foråret] 2024, til han [i vinteren 2024/2025] søgte asyl, hvilket tilmed først skete, efter at hans formelt lovlige arbejde som [praktikant] var ophørt [i vinteren 2024/2025]. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han står i et asylretligt modsætningsforhold til de ugandiske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han har en konflikt med personer, der direkte eller indirekte har fremsat trusler overfor ham, herunder på hans profiler på [et socialt medie] som følge af hans politiske virke for [parti B], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han af den grund er i en asylbegrundende situation. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret generelt, ukonkret og overfladisk om de trusler, som han har oplyst, han skulle have modtaget via sociale medier. Selv om han allerede under asylsamtalen [i sommeren] 2025 oplyste, at han ville indsende dokumentation herfor, er dette ikke sket. Heller ikke forinden eller under nævnsmødet har ansøgeren fremlagt nogen dokumentation for, at han på [et socialt medie] skulle have modtaget trusler. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at han via e-mail på sin gamle telefon, som han ikke har længere, skulle have fremsendt dokumentation for truslen på [et socialt medie] til Udlændingestyrelsen. De generelle forhold i Uganda kan heller ikke i sig selv begrunde asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et modsætningsforhold til myndighederne i Uganda eller andre, der kan begrunde asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2026/17/saba
