Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by A], Tyrkiet. Ansøgeren har været medlem af partiet [navn på et oppositionsparti]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet, da han er idømt fængselsstraf. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev uretmæssigt dømt på grund af sin etnicitet og politiske aktiviteter. Han har siden 2017 været politisk aktiv i partiet [navn på oppositionsparti], hvori han siden omkring 2018 har været provinschef i [by B] og siden medio 2024 har været partiets distriktschef i [distrikt] i [by A]. I 2022 blev han idømt ni måneder og 15 dages betinget fængsel for [en type økonomisk kriminalitet], og han blev efterfølgende sigtet for [en anden type økonomisk kriminalitet], i hvilken forbindelse han blev tilsagt til flere retsmøder. [I sommeren] 2024 blev han tilbageholdt én dag i detentionen og fem dage i [et fængsel] i [by C]. Han fik efterfølgende mødepligt to gange ugentligt i fem måneder samt pålagt samfundstjeneste. Ansøgeren udrejste legalt [i sommeren] 2024, efter han havde fået oplyst af fødselsregistreringskontoret, at han ikke havde et udrejseforbud. Efter udrejsen er han blevet idømt en samlet ubetinget fængselsstraf på syv år, tre måneder og 15 dage for [økonomisk kriminalitet]. Flygtningenævnet lægger til grund som ubestridt, at ansøgeren i alt er idømt fængsel i 7 år, 3 måneder og 15 dage for flere kriminelle forhold, herunder [typer af økonomisk kriminalitet]. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at straffene ikke kan anses for uforholdsmæssige og urimelige, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at den idømte straf er motiveret af ansøgerens etnicitet eller politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er uretmæssigt dømt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger tiltræder Flygtningenævnet yderligere, at afsoningsforholdene i tyrkiske fængsler ikke i sig selv udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Herefter, og idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort at være omfattet af særligt udsatte grupper blandt fængslede, og da de generelle forhold i Tyrkiet ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” tyrk/2026/8/DH
