Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra landsbyen [landsby] i byen [by], som ligger i [provins] i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive dræbt af Syrian Democratic Forces (SDF), idet grupperingen tidligere har forsøgt at rekruttere ansøgeren, hvorefter han flygtede fra dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at SDF rekrutterede ansøgerens [familiemedlem A] i [2010-2013], og at denne derefter forsvandt. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev indkaldt til den obligatoriske selvforsvarstjeneste i [2014-2017] eller [2015-2018], og han begyndte at modtage trusler fra SDF omkring [et antal] år før sin udrejse af Syrien. SDF opsøgte ansøgeren på hans bopæl [et antal] gange, hvor ansøgeren flygtede og gemte sig. Andre gange måtte han sove på gaden for at undgå at opholde sig på bopælen. Ansøgeren har tillige modtaget omkring [et antal] telefoniske trusler fra SDF, senest da han opholdt sig i [europæisk land]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans [familiemedlem B] er blevet opsøgt flere gange på bopælen efter ansøgerens udrejse af Syrien. Ansøgerens [familiemedlem B] er også blevet stoppet ved kontrolposter, hvor myndighederne har spurgt efter ansøgeren. Den seneste gang, hvor ansøgerens [familiemedlem B] er blevet opsøgt, er for lidt mere end et halvt år siden. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive dræbt af de nuværende myndigheder i landet, idet ansøgeren har deserteret fra militæret og dermed er efterlyst af den tidligere regering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han aftjente værnepligt i omkring [et antal] år, hvorefter han valgte at flygte, idet han savnede sin familie. Ansøgerens værnepligt begyndte i [2007-2010] eller [2008-2011]. Ansøgeren har oplyst, at han var menig soldat i Damaskus, hvor han fungerede som chauffør og transporterede mad til delinger. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive dræbt af de nuværende myndigheder på grund af sin etnicitet som kurder. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ved flere afgørelser, herunder afgørelser [fra] marts 2026 og [fra] marts 2026 vedrørende syriske statsborgere, har fundet, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, der, som følge af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, har været anvendt af nævnet siden 2019. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på oplysningerne i EUAA Country Guidance, Syria fra december 2025, side 71 ff. Flygtningenævnet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at antage, at der i nogen del af Syrien foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder også efter de nu foreliggende opdaterede baggrundsoplysninger, at dette fortsat er tilfældet. Vedrørende ansøgerens asylmotiv angående et modsætningsforhold til SDF bemærker Flygtningenævnet, at det generelt om personer, der opfattes som modstandere af SDF, af EUAA, Syria, Country Focus, fra juli 2026, side 44, blandt andet fremgår følgende: ”… During the Syrian civil war, the SDF controlled most of north-eastern Syria. In early 2026, the Syrian transitional government took control of large parts of the territory previously held by the SDF in Deir Ez-Zor, Raqqa, Aleppo and Hasaka governorates. By February 2026, SDF presence had reportedly been reduced to areas around the cities of Qamishli and Hasaka, as well as the border town of Kobane, areas where the transitional government also deployed security contingents. The transitional government assumed control of civil administration in formerly SDF-controlled areas and the integration of SDF forces into state military… … Since the January 2026 loss of territorial control and agreement to integrate into state institutions, SDF and affiliated forces have carried out less arrests. According to SNHR, during the first three months of 2026, the number of detainees released (417) by SDF significantly exceeded the number of arbitrary arrests (42) recorded during the same period. The large number of releases was attributed to the transitional government’s takeover of detention centres formerly under SDF control, release agreements between the two parties pursuant to the agreement of 29 January 2026 and popular discontent with forced conscription campaigns. Prior to January 2026, SDF reportedly carried out arbitrary arrests against individuals accused of criticising its practices, supporting the transitional government, or on issues related to conscription. The SDF-led DAANES administration had also imposed restrictions on public gatherings commemorating the anniversary of the fall of the Assad regime. The enforcing of the ban on gatherings included the dispersal of assemblies with live fire, intensified checkpoint searches, restricted access to public spaces, and arrests linked to participation, filming, or expression of opinions. Cases of incommunicado detention and enforced disappearances at the hands of SDF were also reported in 2025, including against individuals who celebrated the transitional government’s assumption of power.” Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med SDF til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren forud for, at han flygtede, opholdt sig i en årrække i en mindre landsby, og at han i denne periode ikke var i direkte kontakt med SDF. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren kunne opholde sig i denne lille landsby i flere år uden at være i kontakt med SDF, såfremt han var efterstræbt af SDF. Dette må indgå ved vurderingen af ansøgerens forklaring om beskyttelsesbehov i Danmark. Ansøgerens tidligere forklaringer og hans forklaring under mødet i Flygtningenævnet fremstår på væsentlige punkter usammenhængende og uoverensstemmende. Om konkrete trusler fra SDF og afvikling af selvforsvarstjeneste forklarede ansøgeren således blandt andet under asylsamtalerne, at han aldrig havde besvaret opkald fra SDF. Han ændrede senere denne forklaring til, at han under telefonopkald var blevet truet af SDF. Om selvforsvarstjenesten har ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [fra vinteren 2024/2025] oplyst, at den obligatoriske tjeneste blev udskudt på grund af ansøgerens [familiemedlem C’s] sygdom. Under samtalen [fra foråret] 2026 oplyste ansøgeren, at han ikke kunne huske, at tjenesten var udskudt. Under samtalen [fra foråret] 2026 forklarede ansøgeren endvidere, at han den første gang, det kurdiske militær forsøgte at rekruttere ham, sagde, at han skulle give sin arbejdsgiver besked, hvorefter han gemte sig. Ansøgeren er under mødet i Flygtningenævnet foreholdt og anmodet om at uddybe denne del af sine tidligere forklaringer. Ansøgeren har hertil oplyst, at han ikke husker nærmere om forløbet, og at han ikke kan huske, hvad han tidligere har forklaret herom. Under disse omstændigheder, og sammenholdt med baggrundoplysningerne, samt da der ikke i øvrigt foreligger troværdige oplysninger om konflikter mellem ansøgeren og SDF, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et aktuelt modsætningsforhold til SDF, eller at han i øvrigt har et aktuelt beskyttelsesbehov på grund af konflikter med SDF. Vedrørende ansøgerens asylmotiv angående desertering fra den syriske hær og frygt for de nuværende myndigheder bemærker Flygtningenævnet, at det fortsat af Flygtningenævnets baggrundoplysninger fremgår, at det er muligt for at alle syrere, der fremgik af den tidligere regerings liste over eftersøgte personer, at indrejse i Syrien uden at opleve problemer. Dette gælder tillige militærunddragere og desertører, der ved indrejse kan henvende sig til myndighederne med henblik på at få fjernet en eventuel registrering ved deres navn. Det må efter nævnets baggrundoplysninger tillige lægges til grund, at der ikke findes officielle retningslinjer vedrørende militærunddragere, men at de generelt kan rejse frit i Syrien, hvis det kan dokumenteres, at de deserterede, før den tidligere regering blev væltet (side 95-96 i EUAA, Syria, Country Focus, udgivet i juli 2026). På denne baggrund, og efter oplysningerne om ansøgerens forhold, finder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren af denne grund risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Om ansøgerens asylmotiv vedrørende forfølgelse på grund af hans kurdiske etnicitet bemærker Flygtningenævnet, at det af EUAA, Syria, Country Focus, udgivet i juli 2026, side 59, fremgår, at: ”… On 16 January 2026, Presidential Decree No. 13 recognised Kurdish as a national language, permitting its instruction in both public and private schools in areas with significant Kurdish populations. It also designates 21 March (the Kurdish New Year - Nowruz) as a nationwide public holiday in Syria. The January 2026 integration agreement between the SDF and the transitional government includes provisions to facilitate the return of predominantly Kurdish displaced persons to Afrin, Sheikh Maqsoud (Aleppo governorate) and Sere Kaniye (Hasaka governorate) and envisages the appointment of local officials in these areas. However, neither the agreement nor the decree provides for the constitutional recognition of Kurdish rights, a key demand of Kurdish political leaders. Kurds residing in transitional government-controlled areas generally continue their daily lives without significant restrictions, harassment, mistreatment, discriminatory treatment, or ethnically motivated attacks, provided they do not engage in political activity…” Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger oplysninger om ansøgerens forhold, der kan begrunde, at ansøgeren må anses for særlig udsat eller eksponeret som følge af sin kurdiske afstamning. På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt er oplysninger om konkrete trusler eller forfølgelse af ansøgeren af denne grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke vedrørende dette asylmotiv har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Samlet finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Syrien vil være i en generel, konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/17/AALK
