Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Syrien.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra byen [by] i [provins], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. De oprindelige asylmotiver i asylansøgningsskemaet [fra sommeren] 2023 er frafaldet. Der er således ikke i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2026 taget stilling til disse asylmotiver. Ansøgeren har som asylmotiv nu henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive adskilt fra sine børn, som bor i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun ikke kan være adskilt fra sine børn, herunder særligt sin søn [A], som lider af [kronisk sygdom]. Ansøgeren er bekymret for, at hendes søn [A] ikke vil have adgang til [medicin], da medicin er dyr og vanskelig at skaffe i Syrien. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter sin boligsituation henset til, at familiens hus er blevet ødelagt ved bombardementer i løbet af krigen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun på et tidspunkt ønsker at vende tilbage til Syrien, idet hendes ægtefælle er rejst tilbage og nu opholder sig i Syrien, men at hun er bekymret for, at hun ikke længere har et hus, og økonomien i landet fortsat er vanskelig. Ansøgeren har under sin forklaring under mødet i Flygtningenævnet tilføjet, at hendes børn i Danmark hjælper med indkøb og daglige gøremål. Hun vil have svært ved at få en sådan hjælp i Syrien. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen [fra foråret] 2026 taget stilling til, om der foreligger en generel situation i Syrien omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. I indlægget fra ansøgerens advokat er det ikke gjort gældende, at den generelle situation i Syrien er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har ved flere afgørelser, herunder afgørelser [fra] marts 2026 og [fra] marts 2026 vedrørende syriske statsborgere, fundet, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, der, som følge af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, har været anvendt af nævnet siden 2019. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på oplysningerne i EUAA Country Guidance, Syria fra december 2025, s, 71 ff. Flygtningenævnet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at antage, at der i nogen del af Syrien foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder også efter de nu foreliggende opdaterede baggrundsoplysninger, at dette fortsat er tilfældet. Vedrørende de nu anførte asylmotiver om, at ansøgeren ikke ønsker at vende tilbage til Syrien på grund af savn til de af hendes børn, der forbliver i Danmark, og på grund af økonomiske og helbredsmæssige forhold, har ansøgeren i forbindelse med sin forklaring til Udlændingestyrelsen som gengivet i referatet [fra foråret] 2026 oplyst, at hun føler sig splittet i forhold til en tilbagevenden til Syrien, og at hun er bekymret for, at hun ikke længere har et hus i Syrien. På samme tid ønsker hun at vende tilbage, særligt fordi hendes ægtefælle er rejst tilbage til Syrien fra Danmark og nu opholder sig i Syrien. Hun har videre forklaret, at forholdene efter Assads fald gradvist bliver bedre, og at hun håber, at syrere generelt kan vende hjem, selvom de økonomiske forhold fortsat er vanskelige. Personligt vil hun gerne rejse tilbage til Syrien nu, og hun frygter ikke noget på baggrund af de oprindelige asylmotiver. Hun har under for Flygtningenævnet forklaret, at hun gerne vil rejse tilbage til Syrien, når forholdene er blevet mere stabile. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder, som det er anført af Udlændingestyrelsen, at disse forhold er af socioøkonomisk karakter, der ikke sandsynliggør et behov for international beskyttelse i Danmark. Nævnet henviser herved navnlig til, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som den blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men i særlige tilfælde kan føre til, at der af Udlændinge- og Integrationsministeriet meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Der er ikke grundlag for at anse ansøgeren eller det medfølgende barn for særlig udsatte eller sårbare. Som følge af det anførte finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/16/AALK
