Nævnet hjemviste i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by], [provins], i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, bortset fra deltagelse i nogle demonstrationer i 2011 mod det daværende regime. Som asylmotiv har ansøgeren over for Udlændingestyrelsen for det første henvist til, at han frygter at blive fængslet af den nuværende regering i Syrien, såfremt han vender tilbage dertil, og at han generelt er bange for fængsler. Over for Udlændingestyrelsen har ansøgeren for det andet henvist til en æreskonflikt med en familie i Syrien, idet han i 2011 havde et seksuelt forhold til en ung kvinde fra den pågældende familie. Den pågældende familie ønskede dengang og ønsker fortsat hævn og vil således dræbe ham, hvis han vender tilbage til Syrien. Efter regimeskiftet i 2024 er hans familie blevet opsøgt 4-5 gange af kvindens familie. For Flygtningenævnet har ansøgeren i sin advokats indlæg af [sommeren] 2026 henvist til asylmotivet vedrørende æreskonflikten. I indlægget er der endvidere som yderligere asylmotiv henvist til, at ansøgeren under den fængsling af tre måneders varighed i 2021-2022, som ansøgeren tidligere har forklaret om, var udsat for overgreb/tortur, at han i Danmark modtager medicinsk behandling og psykologbehandling bl.a. som følge heraf., og at den frygt for indespærring og for at blive fængslet på ny, som ansøgeren ligeledes tidligere har forklaret om, er forbundet med disse overgreb/denne tortur. Herudover har ansøgeren under sin advokats procedure ved mødet i Flygtningenævnet som yderligere asylmotiv henvist til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse burde have forholdt sig til, om ansøgeren som følge af at have unddraget sig militærtjeneste/være deserteret under det daværende regime er i risiko for at blive udsat for fængsling og mulige nye overgreb/ny tortur ved en tilbagevenden til Syrien, og at det ikke kan ændre herpå, at Udlændingestyrelsen under samtalen med ansøgeren [i foråret] 2026 har foreholdt ham nogle uddrag af baggrundsoplysningerne. Ansøgeren har med henvisning hertil under mødet i Flygtningenævnet nedlagt en mest subsidiær påstand om hjemvisning til Udlændingestyrelsen med henblik på en stillingtagen til dette spørgsmål. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet på forespørgsel oplyst, at han på baggrund af nævnets praksis ikke vil gøre gældende, at de generelle forhold i Syrien er asylbegrundende. For så vidt angår det påberåbte asylmotiv om en æreskonflikt med en familie i Syrien: Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af dette asylmotiv skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnets flertals begrundelse herfor er, at ansøgerens forklaring om forholdet i 2011 til den pågældende kvinde samt kvindens families trusler mod ham og chikane etc. mod hans familie i det hele må tilsidesættes. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring herom er først fremkommet under samtalen med Udlændingestyrelsen i [foråret] 2026, uanset at han gentagne gange under de to tidligere samtaler med styrelsen blev spurgt om, hvorvidt der var andre årsager til, at han ikke mente at kunne vende tilbage til Syrien etc. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaringer ikke har fremstået troværdige og sandsynlige, og at han i øvrigt til dels har forklaret divergerende. For så vidt angår de påberåbte asylmotiver om dels ansøgerens generelle frygt for fængsler/frihedsberøvelse, dels de overgreb/den tortur, som han ved (de to) tidligere fængsling(er) angiveligt var udsat for, og dels risikoen for fængsling og eventuelt nye overgreb/ny tortur som følge af, at han unddrog sig militærtjeneste/deserterede under det daværende regime: Udlændingestyrelsen har i afgørelsen [i foråret] 2026 ikke taget stilling til risikoen for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil blive fængslet og eventuelt udsat for nye overgreb/ny tortur som følge af, at han unddrog sig militærtjeneste/deserterede under det daværende regime, uanset at styrelsen havde anledning hertil. Flygtningenævnet finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at styrelsen under samtalen med ansøgeren [i foråret] 2026 foreholdt ham nogle uddrag af baggrundsoplysningerne. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen i øvrigt heller ikke taget stilling til ansøgerens forklaring om angivelige overgreb/angivelig tortur under de to tidligere fængslinger, da forklaringen herom først er fremkommet under sagens behandling i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder herefter, at sagen bør hjemvises med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager stilling til de to ovennævnte asylmotiver, således at disse bliver undergivet behandling i to instanser. I den forbindelse kan styrelsen på ny inddrage asylmotivet om ansøgerens generelle frygt for fængsling, idet Flygtningenævnet ikke finder at burde tage isoleret stilling til dette spørgsmål på nuværende tidspunkt, da det må anses for forbundet med de to andre asylmotiver.” syri/2026/15/sesc
