Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by] i Idlib-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for overgreb eller slået ihjel af sin far som følge af, at ansøgeren ikke har sendt penge til ham fra Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at problemerne med faren begyndte omkring 2025, at han alene har sendt penge til sin mor, og at hans far har truet ansøgeren med at sende folk til Danmark for at tæske ham. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien, herunder den sikkerhedsmæssige situation og manglen på arbejde i landet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren fremtræder med den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han forstår spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med sin far til grund, herunder at faren har udøvet vold mod ansøgeren. Flygtningenævnet finder dog ikke, at denne konflikt kan anses for at have en intensitet eller styrke til at være asylbegrundende, eller at volden mod ansøgeren har en sådan karakter, at han på dette grundlag skal meddeles opholdstilladelse. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at faren i [den fremlagte dokumentation] tager afstand fra ansøgeren, kalder ham skældsord og ikke ønsker at have noget med ham at gøre, samt at faren ikke direkte truer ansøgeren. Det beror derfor på ansøgerens egen formodning, at faren vil udsætte ham for asylbegrundende overgreb. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgerens far ikke har været i kontakt med ansøgeren igennem længere tid, og at han har blokeret ham på telefonen. Det kan ikke ændre herpå, at ansøgerens far har truet med at sende folk til Danmark for at tæske ansøgeren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har oplevet noget fra [personer], der opholder sig i Danmark. Hertil kommer, at ansøgerens forældre nu er skilte, og at ansøgeren har kontakt til sin mor, hvem han hjælper økonomisk, og at ansøgeren ved en tilbagevenden kan tage ophold hos sin mor. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af guidelines fra UNCHR vedrørende asylansøgere fra Syrien udgivet i maj 2026 blandt andet, at børn er oplistet som en risikoprofil, hvilket forhold nævnet har medtaget i sin samlede vurdering. I forhold til at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være returnee bemærker nævnet, at ansøgeren udrejste med sin familie tilbage i 2015, at ansøgerens familie er rejst tilbage til Syrien for ca. et år siden, og at ansøgeren må forventes at kunne tage ophold hos dem. Hertil kommer at ansøgerens familie i Syrien ikke efter det oplyste har oplevet problemer uanset forholdene er vanskelige. Vedrørende den generelle sikkerhedssituation i Syrien finder Flygtningenævnet, at den ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på EUAAs rapport ”Country Guidance Syria” fra december 2025, side 71 ff., hvor det for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets bestemmelse om subsidiær beskyttelse – der i vidt omfang svarer til udlændingelovens § 7, stk. 3 – anføres, at ingen områder i Syrien har en ”exceptionally high level” (dvs. ”mere presence”) eller ”high level” af ”indiscriminate violence”, og at ”indiscriminate violence” alene forekommer ”not at a high level” i en række provinser, ligesom der i Damaskus er ”no real risk for a civilian to be personally affected by indiscriminate violence”. Der er således ikke grundlag for at antage, at der på nuværende tidspunkt i Idlib foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i dette område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Flygtningenævnet bemærker tillige, at i lyset af det regimeskifte, som har fundet sted i Syrien, finder Flygtningenævnet ikke længere er grundlag for generelt at anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse med asylvurderingen af syriske statsborgere. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at mangel på arbejde er socioøkonomiske forhold, der ikke er asylbegrundende. Efter en samlet vurdering af de af ansøgeren anførte forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/14/CARA
