Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen fra Lviv Oblast, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og sendt i krig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens erhverv ikke er af en essentiel karakter, hvorfor han vil blive sendt i militæret. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militæret og at blive sendt til frontlinjen, fremgår det af de tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder rapporten ”Ukraine – Mobilisation” udgivet af Udlændingestyrelsen i marts 2024, at Ukraine erklærede både krigsret og en generel mobilisering i alle regioner, da de russiske militærstyrker invaderede landet den 24. februar 2022. Implementeringen af mobiliseringen indebærer, at enhver mand mellem 18 og 60 år som hovedregel er underlagt pligt til mobilisering. Det fremgår af UNHCR's Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus pkt. 167-174, at frygt for at deltage i kamphandlinger i forbindelse med aftjening af militærtjeneste ikke er et asylbegrundende forhold. Det fremgår heraf endvidere, at selv om unddragelse eller desertering fra militærtjeneste almindeligvis er strafbart ved lov, betragtes denne straf normalt ikke som forfølgelse, og frygt for straf alene retfærdiggør heller ikke meddelelse af flygtningestatus. Det tilkommer det enkelte land at lovgive om reglerne for militærtjeneste for egne borgere og at fastsætte sanktioner i tilfælde af unddragelse fra militærtjeneste m.v. I Udlændingestyrelsens rapport ”Ukraine – Mobilisation” fra marts 2024 anføres, at straffen for unddragelse fra militærtjeneste afhænger af, hvornår unddragelsen finder sted. Undladelse af at melde sig til et rekrutteringskontor efter modtagelse af indkaldelse straffes efter det oplyste med en bøde svarende til kr. 500, hvorimod unddragelse af militærtjeneste efter modtagelse af mobiliseringsordre og gennemgang af lægeundersøgelse straffes med fængsel i 3 til 5 år, ligesom desertering kan straffes med fængsel i 5 til 12 år. Desertering fra militæret kan straffes med fængsel i 5 til 12 år under undtagelsestilstand, jf. den ukrainske straffelovs artikel 408. Der foreligger ikke oplysning om, at den nye mobiliseringslov, som trådte i kraft den 18. maj 2024, medfører højere fængselsstraffe. Tilsvarende regler gælder i Danmark, hvor strafferammen for unddragelse og desertering fra militærtjeneste i henhold til den militære straffelov § 25 og § 31 varierer mellem bøde og fængsel i op til tre år. Under en væbnet krig kan straffen stige til 10 til 12 års fængsel. Strafferammen for unddragelse af militærtjeneste eller desertering efter den ukrainske straffelov kan således ikke anses for at være uproportional eller åbenbart overstige straffen efter dansk retstradition. Vedrørende afsoningsforholdene i ukrainske fængsler, såfremt ansøgeren måtte blive straffet i Ukraine, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, lægger Flygtningenævnet til grund, at disse er vanskelige, og at standarden er meget lavere end i danske fængsler. Det fremgår blandt andet af Udlændingestyrelsens rapport om fængselsforholdene i Ukraine fra december 2024, at Ukraine fortsat tillader uafhængig overvågning af militære- og civile fængsler, fangelejre og varetægtsfængsler af internationale og lokale menneskerettighedsgrupper. Lokale menneskerettighedsgrupper konstaterer på baggrund af monitorereringsbesøg i afsoningsfaciliteter i Ukraine, at belægningen i fængslerne generelt er steget som følge af krigen, og de vurderer, at de indsattes ret til passende fysiske afsoningsforhold ofte krænkes. Det ukrainske justitsministerium har oplyst, at der løbende foretages reparationer og renovering af afsoningsfaciliteter. Afsoningsforholdene i Ukraine er beskrevet i to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning i Ukraine efter blandt andet indhentede garantier fra de ukrainske myndigheder (sag 2/2025 og sag 3/2025). I den ene kendelse fandt Højesteret på baggrund af karakteren og indholdet af de afgivne garantier sammenholdt med den pågældendes individuelle forhold, at der - på trods af rapporterne om fængselsforholdene i Ukraine - ikke var en reel risiko for, at den pågældende vil blive udsat forhold i strid med EMRK artikel 3. Udleveringsanmodningen blev derfor taget til følge i den ene sag. I den anden sag afviste Højesteret udlevering, da sagen angik en person, der tilhørte en særligt udsat gruppe. Flygtningenævnet har siden en afgørelse af 3. november 2020 fundet, at der ikke er ”grundlag for at fastslå, at afsoning i Ukraine generelt vil ske under forhold, der krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder navnlig artikel 3.” Flygtningenævnet anførte i afgørelsen af 3. november 2020, at ”den omstændighed, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere konkrete sager, herunder dom af 25. juni 2020 i sagen Borzykh and others v. Ukraine (app. 5353/14) har fastslået, at fængselsforholdene i Ukraine udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ikke kan føre til, at varetægtsfængsling eller afsoning af straf i Ukraine i sig selv vil udgøre en krænkelse efter konventionen omfattet af udlændingelovens § 7 i forhold til ansøgeren.” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i et antal efterfølgende sager – senest dom af 13. november 2025 i sagerne Kytsko mfl. (app. 7937/24 m.fl.) - behandlet spørgsmålet om afsoningsforhold i Ukraine og i adskillige sager statueret krænkelse af EMRK artikel 3 og 13. Flygtningenævnet har i perioden 1. januar til 30. oktober 2025 truffet 11 afgørelser vedrørende personer fra Ukraine, hvor frygt for militærtjeneste har været påberåbt som asylmotiv. I disse afgørelser har Flygtningenævnet i overensstemmelse med hidtidig praksis fundet, at afsoningsforholdene ikke i sig selv er af en sådan karakter, at frygt for militærtjeneste i sig selv er et asylmotiv under henvisning til EMRK artikel 3, jf. senest afgørelse [Ukra/2025/9]. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at nævnet i en konkret sag [Ukra/2025/12] har omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en ukrainsk statsborger, der som asylmotiv havde påberåbt sig risikoen for at blive idømt fængselsstraf for nægtelse af at udføre militærtjeneste. Nævnet fandt i den sag, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger om de generelle afsoningsforhold i Ukraine ikke kunne afvises, at der var en reel risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3 i forbindelse med en afsoning som militærnægter. På den baggrund meddelte nævnet i den konkrete sag ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis i øvrigt - at de to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning til Ukraine ikke kan tages som udtryk for, at fængselsforholdene i Ukraine i sig selv er af en sådan karakter, at enhver, der ved en tilbagevenden til Ukraine måtte risikere fængselsstraf, er i reel risiko for at blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3, og at en ansøger, der har nægtet eller måtte påtænke at nægte at udføre militær tjeneste, alene på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis i øvrigt – at Flygtningenævnet fortsat skal foretage en nærmere vurdering af ansøgerens reelle risiko for at blive udsat for fængselsstraf ved en tilbagevenden til Ukraine og af den forventede varighed af og rammerne for varetægtsfængsling og afsoningen af en sådan fængselsstraf, herunder i lyset af ansøgerens individuelle forhold. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2024/2025] oplyst, at hans ægtefælle i den tid ansøger har været i Danmark ikke har modtaget nogen indkaldelser til militærtjeneste på vegne af ansøgeren, hvilket må skyldes, at han ikke er registreret nogen steder. Flygtningenævnet finder herefter, at det kan lægges til grund, at ansøgeren af de ukrainske myndigheder ikke anses at have unddraget sig militærtjeneste på en måde, der gør ham hjemfalden til frihedsstraf i tilfælde af tilbagevenden til Ukraine. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke under henvisning til sit ønske om ikke at udføre militærtjeneste har behov for international beskyt¬telse i Danmark mod overgreb som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende de generelle forhold i landet, herunder i ansøgerens hjemområde Lviv Oblast, der er beliggende i det vestlige Ukraine, finder Flygtningenævnet, at den generelle situation i ansøgerens hjemområde ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren som følge heraf er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår af den norske temarapport Ukraina: ”Sikkerhetssituasjonen - et overblikk” udgivet den 17. november 2023 og den svenske temarapport Ukraina, Aktuel/ konfliktutveckling och sikkerhets (LIFOS, udgivet 22. december 2023), at sikkerhedssituationen i det centrale og vestlige Ukraine er præget af en lav eller meget lav grad af ustabilitet og enkelte civile tab, som følge af direkte og indirekte vold og vilkårlige luftangreb mod civil infrastruktur. Der har ikke fundet landkampe sted siden april 2022, men flere af regionerne i det vestlige Ukraine er kontinuerligt mål for russiske luftangreb, hvilket resulterer i sporadiske tab af civile liv. Udlændingestyrelsens senest opdaterede gennemgang af konfliktdata fra Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED) påviser, at sikkerhedssituationen i det vestlige og centrale Ukraine, herunder ansøgerens hjemområde Lviv Oblast, i perioden op til 27. marts 2026 fortsat er stabil og kendetegnet ved en lav eller meget lav grad af sikkerhedshændelser, få eller ingen angreb mod civile og få civile dødsfald. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af hans blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/5/fbll
