Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Senest indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen fra [by], Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de ukrainske myndigheder vil ændre hans status som fritaget for militærtjeneste og tvangsmobilisere ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [vinteren 2023/2024] blev opsøgt af fire uniformerede personer på gaden. Ansøgeren blev bedt om at fremvise sine militære dokumenter, hvorefter de udskrev en indkaldelse til et møde på kontoret for militærkommissariatet for at få bekræftet, at han fortsat var fritaget. Ansøgeren blev efterfølgende kontaktet på samme måde yderligere otte til ti gange [i en periode i vinteren 2023/2024]. De tog ham ikke med, fordi ansøgeren er mester i [sportsgren], hvorfor de ikke fysisk kunne få ham med. Der var flere til stede, men ansøgeren gjorde modstand. Myndighederne var interesserede i ansøgeren på trods af hans fritagelse, fordi han har hjulpet andre mænd med ikke et blive mobiliseret. [På et nærmere konkret tidspunkt i vinteren 2023/2024] blev ansøgeren ikke alene stoppet på gaden, men blev også taget med til kontoret for militærkommissariatet, hvilket lykkedes, fordi der var to politibetjente til stede. På kontoret for militærkommissariatet sagde de til ansøgeren, at de ville sende ham til en af dødsbrigaderne. De ville fratage ansøgeren hans originale fritagelsespapirer, men blev stoppet af en advokat, der tilfældigvis var til stede. Advokaten hjalp ansøgeren, så han fik lov til at gå efter omkring en time. Ansøgeren fik også udstedt indkaldelser et par gange, i hvilken forbindelse han fremviste sit fritagelsesdokument. Forud for udrejsen fortalte ansøgerens ven, at ansøgeren skulle skynde sig at udrejse, da han ellers ville blive indkaldt og sendt til fronten. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at de ukrainske myndigheder skulle efterstræbe ham, til grund. Nævnet kan således ikke lægge forklaringen om, at de ukrainske myndigheder otte til ti gange i [en periode i vinteren 2023/2024] har antastet ansøgeren på gaden med henblik på at tage ham med til militærkommissariatet til grund. Nævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at blive taget med til militærkommissariatet i [vinteren 2023/2024], hvor han fik oplyst, at han ville blive sendt til fronten, og at han alene slap væk, da han fik hjælp fra en advokat, til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens oplysninger om, hvorledes myndighedspersoner angiveligt skulle efterstræbe ham, forekommer usammenhængende, og at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2024 oplyst, at han blev kontaktet på gaden otte gange, hvor han visse gange modtog indkaldelse til at fremmøde på kontoret for militærkommissariatet, og hvor han nogle gange stak af. Han blev to gange fanget, og den sidste gang blev han kørt til kontoret for militærkommissariatet, hvor han kom i skænderi med ansatte og fik hjælp fra en advokat til at komme væk. Ansøgeren har efterfølgende til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2024/2025] oplyst, at militæret forsøgte at standse ham otte til ti gange, og at han et par gange har modtaget en indkaldelse til samtale ved militærtjenesten i forbindelse med at være blevet standset. Under en af standsningerne blev han smidt i en bus og slået og sparket i 40 minutter, hvorefter han blev kørt til militærkommissariatets kontor, hvorfra han blev løsladt med hjælp fra en advokat. Under nævnsmødet har ansøgeren senest oplyst, at han blev fange og sat i en bus af personer fra militæret to til tre gange, hvor han fik tæsk, han blev kørt til et militærkontor, og at han har modtaget indkaldelser til at komme til samtale ved militærkommissariatet syv gange. Om divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende. Hertil kommer, at det er påfaldende, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen først ikke ønskede at oplyse navnet på den person, som skulle have opfordret ham til at udrejse og advaret ham mod de ukrainske myndigheder, hvorefter ansøgeren oplyste, at han ikke huskede navnet på sin gode bekendte. Endvidere bemærkes, at ansøgeren uden problemer fik udstedt nyt pas [i vinteren 2023/2024], at han udrejste legalt af Ukraine, at han i [foråret] 2025 frafaldt sin ansøgning om asyl, hvilket han ændrede i [sommeren] 2025, men at ansøgeren ikke på dette tidspunkt – men først i [vinteren 2025/2026] – gjorde opmærksom på, at han havde modtaget en indkaldelse via Rezerv+. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i [sommeren] 2022 blev erklæret delvist egnet til militærtjeneste i krigstid, og at han efterfølgende i [efteråret] 2022 blev vurderet ikke egnet til militærtjeneste efter en lægelig undersøgelse. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren har modtaget en indkaldelse via Rezerv+ til at give møde hos TCK (indkaldelseskontoret) Nationalpolitiet, og at ansøgeren ikke mødte op og derfor er efterlyst. Af baggrundsoplysningerne fremgår det, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine kan idømmes en bøde for manglende fremmøde hos TCK Nationalpolitiet. Af Landinfo Temarapport Ukraina Mobilisering af 2. mai 2025 fremgår det (s. 23, henvisninger udeladt): ”I 2025 ble det vedtatt endringer i loven om administrative forseelser, som gir tjenestepliktige mulighet til å henvende seg til relevante myndigheter og betale redusert bot, tilsvarende halvparten av opprinnelig beløp, dersom betalingen skjer innen ti dager etter at boten er ilagt. Søknad om betaling av rabattert bot kan sendes skriftlig eller gjennom Rezerv+. Personer som ikke oppdaterer militær registrering ved TRC eller i Rezerv+, blir ikke automatisk etterlyst. Betaling av boten fritar ikke en person fra å registere seg militært. Dersom boten ikke betales, kan myndighetene ta beslag i eiendom i Ukraina, ta kontroll over bankkonti i ukrainske banker og inndra retten til å kjøre bil. Hvis en person ignorerer innkallingen og ikke møter til fastsatt tid og sted, regnes dette som et lovbrudd, og saken overføres til politiet. Personen kan bli etterlyst, og TRC kan sende en forespørsel til politiet om pågripelse. Politiet har da rett til å pågripe personen og bringe vedkommende til TRC for videre vurdering og avgjørelse om mobilisering. Når en borger bringes til TRC, kan han holdes midlertidig for verifisering av persondata, medisinsk undersøkelse og videre vurdering av status. Hvis personen anses tjenestedyktig og uten grunnlag for fritak/utsettelse, kan vedkommende bli mobilisert.” Af samme rapport side 18 fremgår det under punkt 3.6. følgende: ”Kilden mente det er svært vanskelig å nå frem med en klage på mobilisering dersom man ikke har en formell grunn for fritak eller utsettelse, og hadde ikke hørt om tilfeller der slike personer har blitt demobilisert etter klage. NGO-en mente derimot at personer med lovlig grunn for fritak eller utsettelse, men som likevel har blitt mobilisert, vil nå frem med en klage og bli demobilisert.” Af Udlændingestyrelsens rapport udgivet i marts 2026 (Country of origin information (COI) Thematic COI Report, Ukraine, Return and mobilization) fremgår blandt andet: “2.3 Persons previously mobilised but temporarily exempt. According to the KHPG, individuals who were temporarily exempt - and who left Ukraine - must take active steps upon return: they must urgently visit the TRC to confirm their right to deferment. If the competent authority confirms the deferment, they will not be mobilised. However, where the exemption is no longer valid, KHPG states that the TRC has the right to mobilise the person, provided that medical and other requirements are met.” Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil kunne idømmes en bøde for det manglende fremmøde hos TCK Nationalpolitiet, at han vil få foretaget en fornyet vurdering af sin sundhedstilstand med henblik på en eventuel mobilisering til militæret, og at ansøgeren - såfremt han erklæres egnet - vil kunne klage over dette. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren, af de ukrainske myndigheder er mobiliseret til at udføre militærtjeneste, og at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil blive straffet med fængsel. Allerede som følge heraf har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/3/flfr
