Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [religiøs overbevisning] fra [by], Uganda. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda risikerer at blive slået ihjel af myndighederne, lokalsamfundet eller hendes familie. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hun har haft romantiske forhold til kvinder før og efter hendes udrejse fra Uganda. Hun har endvidere henvist til, at to af disse forhold er kommet til lokalsamfundets kendskab, og at hendes [familiemedlem A] har truet med at slå hende ihjel, såfremt hun ikke giftede sig med en mand. Hun har endelig henvist til, at hun i Uganda blev udsat for vold af [sit familiemedlem B] som følge af hendes seksualitet, og at [familiemedlem B], der i dag opholder sig i Danmark, truede med at slå hende ihjel under et sammentræf i [dansk by A]. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere henvist til, at hun har deltaget i to demonstrationer til støtte for LGBT+-personer i Uganda og seks demonstrationer i [europæisk land] samt lavet [opslag på et socialt medie]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet ikke påberåbt som asylmotiv, at hun er konverteret til [religion]. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sit kæresteforhold til [A] – herunder at [A´s] far opdagede dem midt under et samleje, hvilket affødte at hendes [familiemedlem A] tog hende med til politiet, og at politiet holdt hende fængslet i tre dage – har fremstået udetaljeret og overfladisk, ligesom den ikke har fremstået som havende baggrund i egne oplevelser. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår hendes forklaring om det ca. [7-10] år lange kæresteforhold til [B] og kæresteforholdet til [C] under opholdet i [europæisk land] samt ophøret af disse forhold. Ansøgeren har desuden ikke forklaret troværdigt om sine (manglende) overvejelser omkring sin seksualitet, herunder særligt i lyset af, at der i Uganda var og er en meget udbrudt modstand i samfundet mod homoseksualitet. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring til udlændingemyndighederne om, at hun som følge af sin seksualitet angiveligt skulle have været udsat for fysisk og psykisk tortur under sit [ophold] i [dansk by B] af [kollegaer], og at hun af samme årsag angiveligt blev truet af [sit familiemedlem B] ved et tilfældigt møde i [dansk by A] forekommer utroværdig. Desuden har ansøgeren over for udlændingemyndighederne forklaret, at disse omstændigheder var grunden til, at hun rejste til [europæisk land]. Ansøgeren har imidlertid over for Flygtningenævnet forklaret, at den eneste grund til, at hun rejste til [europæisk land], var, at hun havde fundet en LGBT-organisation i [europæisk land], som hun ville ned til, idet hun ikke var klar over, at der var LGBT-organisationer i Danmark. På denne baggrund finder flertallet i øvrigt heller ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har deltaget i LGBT-demonstrationer i Uganda og [europæisk land] eller lavet [opslag på socialt medie] vedrørende dette emne. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnets flertal stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2026/13
