Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] opvokset som […] muslim fra [by A], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive slået ihjel af sin far eller bror, fordi hun er stukket af fra et tvangsægteskab, som hendes far havde arrangeret. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter at blive udsat for vold eller blive slået ihjel af sin far, fordi hun som barn blev udsat for et seksuelt overgreb og dermed har krænket hans ære. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun har [været anbragt] i [by B] som følge af at være blevet udsat for vold i sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv yderligere oplyst, at hendes far forud for hendes udrejse truede hende med en kniv og sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke giftede sig med en mand, som faren havde indgået aftale med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at den pågældende mand også har truet ansøgeren. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024, at Udlændingestyrelsen vurderede, at der var oplysninger, der indikerede, at ansøgeren havde været udsat for menneskehandel. Oplysningerne indikerede også, at handelsforholdet var aktuelt. Flygtningenævnet finder dog ikke, at dette i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger dog på baggrund af udskrifter fra [bank] til grund, at der skete pengeoverførsler mellem [A], ansøgeren og ansøgerens far i [vinteren 2023/2024]. Det fremgår af udskrifterne, at [A] indbetalte penge til ansøgerens konto. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2025, at Udlændingestyrelsen lagde ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgerens far havde været med til at arrangere et ægteskab for ansøgeren med [A]. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har sandsynliggjort dette, men Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at her var tale om tvang. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at her er tale om en konflikt mellem ansøgeren, hendes far og [A], der har en sådan karakter og intensitet, at konflikten er asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved til dels lagt vægt på ansøgerens egen forklaring. Ansøgeren var [26-30] år gammel, da hun udrejste af Tyrkiet [i sommeren] 2024. Ansøgeren har for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun i Tyrkiet har gået på grundskolen, erhvervsgymnasiet, gymnasiet og universitetet. Ansøgeren havde således i Tyrkiet formået at tage en universitetsuddannelse, hvor hun i denne periode fra 2018 - 2020 boede på et kollegium i [by C]. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har svaret afglidende på spørgsmål om, hvordan hendes far prøvede at kontrollere hendes liv både hvad angår uddannelse og ægteskab. Hun har forklaret, at hendes ældste søster lod sig skille fra et voldeligt ægteskab, og at søsteren siden giftede sig med en mand hun selv havde valgt, og som hun nu lever sammen med. Flygtningenævnet lægger således til grund, at det ikke fik konsekvenser af betydning for ansøgerens søster, at søsteren valgte at lade sig skille og senere gifte sig med en mand, som hun selv havde valgt. Flygtningenævnet finder således på ovenstående baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af, at hun ikke vil giftes med [A] befinder sig i en konflikt af en sådan karakter og intensitet i forhold til sin far, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7. På samme baggrund finder Flygtningenævnet, at det må bero på ansøgerens egen formodning, at hun vil befinde sig i en konflikt med sin far af asylretlig relevans, fordi faren vil finde ud af, at hun som følge af en voldtægt ikke er jomfru. Flygtningenævnet finder heller ikke, at hun på ovenstående baggrund og sammenholdt med de af hende fremlagte beskeder fra [A] befinder sig i en konflikt af en sådan karakter og intensitet i forhold til [A], at hun er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har meldt [A] til det danske politi. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” tyrk/2026/2/sesc
