Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra [Ø], Sri Lanka. Ansøgeren udrejste fra Sri Lanka i midten af 2010. Han indrejste i [land] i midten af 2010 og opholdt sig i landet frem til [sommeren] 2024. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, dog har ansøgeren årligt deltaget i højtider og ceremonier i [land] for de tamilske tigre. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive anholdt, tilbageholdt eller slået ihjel af [myndighederne]eller politiet. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at ansøgerens [familiemedlem A] og ansøgerens [familiemedlem B] har været medlemmer af de tamilske tigre, og at de tamilske tigre har opholdt sig i ansøgerens hjem. Ansøgerens [familiemedlem A og B] blev i perioden fra 1996 til 2002 regelmæssigt tortureret og afhørt af myndighederne på en militærbase. Ansøgerens [familiemedlem A] blev senest anholdt i 2006, og efterfølgende forsvandt han. Inden ansøgerens [familiemedlem A] blev anholdt, oplevede ansøgeren at blive udsat for vold og tortur på baggrund af [familiemedlem A] og ansøgerens etniske og religiøse identitet. Ansøgeren gik i 2006 under jorden, hvor han levede i skjul frem til sin udrejse. Ansøgeren udrejste legalt fra Sri Lanka til [land] i 2010. Ansøgeren har fremlagt en kopi af et identitetskort fra UNHCR, som udløb [i sommeren] 2022. Ansøgeren har som asylmotiv videre oplyst, at han frygter andre tamiler i [land]. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at de tamilere, som ansøgeren frygter, er af den opfattelse, at han har angivet dem til myndighederne, fordi han kendte den politibetjent, som anholdt dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på væsentlige punkter ikke vurderes at være overbevisende. Det er således Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de srilankanske myndigheder, herunder [myndighederne] og det srilankanske politi. Ansøgeren har forklaret, at han sammen med [familiemedlem B og A] blev afhentet af [myndighederne]. midt om natten og ført til en militærbase, hvor de blev udsat for forhør og tortur. Det skete løbende en gang om måneden i perioden fra 1996 til 2002. Ansøgeren har forklaret, at han under tortur blev [udsat for forskellige former for tortur] og afhørt om ansøgerens families tilknytning til de tamilske tigre. Ansøgeren har forklaret, at han trods denne tortur var bevidst om ikke at oplyse, at der kom tamilske tigre i deres hjem, hvilket kunne bringe familien i fare, hvilken forklaring ikke forekommer troværdig, når henses til, at ansøgeren på daværende tidspunkt var [barn under 12 år]. Det forekommer heller ikke troværdigt, at ingen i ansøgerens familie forsøgte at flygte, når henses til den tortur, som de angiveligt løbende blev udsat for over en årelang periode. Ansøgerens oplysning om, at han ikke havde mulighed for at flygte fra [Ø], fordi den eneste vej væk fra øen var kontrolleret af myndighederne, stemmer ikke overens med den omstændighed, at ansøgeren senere udrejste legalt af Sri Lanka ved brug af sit srilankanske nationalitetspas, hvilket understøtter, at ansøgeren ikke skulle være efterstræbt af de srilankanske myndigheder. Ansøgerens forklaring om, at han kun kunne udrejse legalt, fordi hans [familiemedlem B] havde betalt en agent til at bestikke personale i lufthavnen, forekommer heller ikke overbevisende. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt to håndskrevne breve fra [familiemedlem C], der er bosiddende på Sri Lanka, og som angiveligt viser, at ansøgeren er eftersøgt af myndighederne, kan ikke tillægges nogen afgørende betydning, idet det ikke er dokumenteret, hvem brevene hidrører fra. Det samme gælder en redegørelse om ansøgerens konflikt, som ansøgerens [familiemedlem C] har indhentet hos en srilankansk advokat, idet redegørelsen er nedfældet efter instruks fra [familiemedlem C]. Det forekommer heller ikke overbevisende, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har spurgt [familiemedlem B] om, hvor denne opholdt sig på Sri Lanka i de år, hvor de begge var på flugt, fordi de var bange for, at nogen aflyttede deres telefoner, når der heroverfor henses til, at ansøgeren under telefonsamtalerne fortalte [familiemedlem B], hvor han opholdt sig, og at [familiemedlem B] gav ham instrukser om, hvor han skulle tage hen. På denne baggrund kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt med myndighederne i Sri Lanka, hvorfor han ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren måtte frygte forfølgelse af andre tamiler i [land], er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse vurderet i forhold til en tilbagevenden til Sri Lanka. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har været udsat for tortur, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for forud for afgørelsen at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet er i den forbindelse opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren uanset om han for omkring 25-30 år siden i flere tilfælde måtte have været udsat for tortur, findes dette isoleret set ikke nu at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og resultatet af en sådan undersøgelse vil derfor være uden betydning for sagens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2026/1/tmlo
