Nævnet ændrede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født i [afrikansk land] og klagerens mor er fra [by], Somalia. Klagerens forældre tilhører begge [klan A]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret 2012], og at han [i vinteren 2011/2012] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Klagerens advokat har på vegne af klageren [i vinteren 2024/2025] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Klageren har videre oplyst, at han ikke kender landet, sproget eller kulturen i Somalia, samt at han ikke har noget netværk i landet. Klagerens advokat har endvidere henvist til, at klageren også har en afledt risiko for overgreb og forfølgelse som følge af søstrenes risiko for omskæring. Endelig frygter klageren de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia reelt er i risiko for at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Der er herved lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på. Om klagerens henvisning til, at han ikke vil kunne begå sig i Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at selv om det fremgår af baggrundsoplysningerne, at personer, der opfattes som prægede af vestlig kultur mv., kan blive udsat for socialt pres og stigma, er der ikke grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er opvokset i en somalisk familie og må derfor antages at have et grundlæggende kendskab til somalisk kultur og sproget. Det kan således ikke lægges til grund, at klageren ikke taler somali. Der er herved bl.a. lagt vægt på oplysningerne om, at hans mor taler somali, og ellers kun begrænset engelsk eller dansk. Der er også lagt vægt på oplysningerne fra UNHCR-sagen, hvor det er anført, at klageren taler somali. Oplysningerne om, at klagerens bror efter afgørelsen i hans udsendelsessag vendte tilbage til Somalia nu er rejst til [et andet afrikansk land] på grund af trusler i Somalia, kan ikke føre til en anden vurdering. Truslerne har efter klagerens forklaring ikke en sådan karakter, at de sandsynliggør, at klageren ved en tilbagevenden er i risiko for overgreb og forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Hverken klageren eller hans søstre har opholdt sig i Somalia, og der har derfor aldrig været en konflikt angående eventuel omskæring af hans søstres risiko for omskæring. Klageren har endvidere forklaret, at hans mor har talt om omskæring, men at han ikke har tænkt nærmere over det og derfor ikke har en særlig holdning til det, bortset fra, at det ikke bør ske ved tvang. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder, at det ikke er sandsynliggjort, at klageren er i en afledt risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sine søstre. Klageren opfylder herefter ikke betingelserne for at få asyl som følge af sine egne asylmotiver. Klageren opfylder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen påstand betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 som konsekvens af sin mors opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren efter oplysningerne i sagen allerede opfyldte betingelserne herfor ved Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af [foråret 2023], som der blev klaget over [i vinteren 2023/2024] med påstand om statusændring.” Soma/2026/6/MSI
