Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [landsby], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der var nogle myndighedspersoner, der opsøgte ansøgerens bopæl, da ansøgeren fyldte 18 år, og afleverede en militærindkaldelse adresseret til ansøgeren. Indkaldelsen blev afleveret til ansøgerens mor, idet ansøgeren ikke var til stede. Ansøgeren mødte ikke op, hvilket resulterede i, at nogle myndighedspersoner i foråret 2024 igen dukkede op på ansøgerens adresse. Ansøgeren var heller ikke til stede den dag, hvorfor det var ansøgerens mor og søster, der oplyste ansøgeren om, at nogle myndighedspersoner havde indkaldt ansøgeren på ny til at møde op i [adresse] den efterfølgende dag. Endelig har ansøgeren oplyst, at ansøgerens familie efter ansøgerens udrejse er blevet opsøgt af myndighedspersoner, der har ransaget bopælen for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive sendt til krigen i Ukraine. Han havde i foråret 2024 modtaget en indkaldelse til militærtjeneste og valgte en måned senere at udrejse af Tjetjenien for at undgå denne militærtjeneste, herunder med risiko for at blive sendt til krigen i Ukraine. Det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at mobiliseringen i Rusland er afsluttet. Det fremgår således, at den russiske præsident den 21. september 2022 underskrev en ordre om delvis mobilisering, som blev afsluttet den 31. oktober 2022. Af baggrundsoplysninger bemærkes, at det af Udlændingestyrelsens rapporter ”Rusland: Militærtjeneste” og ”Update on Military Service in Russia” fra 2022 fremgår, at den russiske forfatnings artikel 59, stk. 3, giver russiske borgere ret til at erstatte militærtjeneste med alternativ civiltjeneste, hvis deres moralske, religiøse overbevisninger eller personlige værdier er i konflikt med militærtjeneste. Det fremgår videre, at i tilfælde af mobilisering har alle borgere i reserven ret til at kræve, at deres militære pligter erstattes af civiltjeneste. Det er ikke muligt at retsforfølge en person, der ansøger om alternativ civiltjeneste, og det er en forfatningsmæssig ret at ansøge om alternativ tjeneste. Ifølge Udlændingestyrelsen og Migrationsverkets rapport ”Conscription in Russia”, udgivet den 5. marts 2025, fremgår det i henhold til artikel 328.2 i Den Russiske Føderations straffelov, at unddragelse fra civiltjeneste straffes med bøde, tvangsarbejde i op til 480 timer eller anholdelse i op til 6 måneder. Der er efter baggrundsoplysninger ikke holdepunkter for at antage, at etniske tjetjenere risikerer en anden og uforholdsmæssig streng straf for unddragelse af militærtjeneste, eller at de risikerer at blive udsat for overgreb. Selv om det efter baggrundsoplysninger ikke kan udelukkes, at der i praksis anvendes visse tvangselementer i forbindelse med rekrutteringen, og at kontakt med de tjetjenske myndigheder kan indebære en risiko for rekruttering, hvor de tjetjenske myndigheder bruger tvangsrekruttering som en form for straf, vurderes ansøgeren ikke at være i en sådan konkret og individuel risiko herfor. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien på nuværende tidspunkt vil være i en konkret risiko for at blive tvangsmæssigt rekrutteret til krigen i Ukraine, idet hans formodning om, at dette vil ske, ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af baggrundsoplysningerne sammenholdt med hans profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. Hertil kommer, at der efter baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at personer, som har forladt Rusland i frygt for at blive mobiliseret, skulle opleve problemer ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Rusland og Tjetjenien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/38/yars
