Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [landsby] i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren har udtalt sig kritisk om Ruslands rolle i krigen i Ukraine i kommentarer på [socialt medie]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive fængslet, idet han tidligere har været tilbageholdt og er kommet i de tjetjenske myndigheders søgelys. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på [socialt medie] har ytret sig kritisk om Ruslands invasion af Ukraine, hvorefter disse kommentarer er blevet delt af bloggeren [A]. To dage efter, at ansøgeren havde skrevet kommentarerne, blev ansøgeren om natten opsøgt på sin bopæl i [landsby] af fire personer fra kriminalpolitiet, som bad ham følge med. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren beskyldt for at have sendt penge til støtte for Ukraine eller til bloggere, som er imod de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren har videre oplyst, at han gentagne gange blev spurgt om hvem, han havde sendt penge til, hvortil han benægtede dette. Ansøgeren blev i denne forbindelse udsat for tortur i form af, at han blev tapet fast til en stol, fik metalklemmer på fingrene og blev udsat for strøm i 5-7 sekunder ad gangen over cirka 15 dage. Ansøgeren var tilbageholdt i cirka en måned ved [adresse]. Ansøgeren blev efterfølgende løsladt efter betaling af bestikkelse og underskrev dokumenter, hvis indhold han ikke kender. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive sendt til frontlinjen i krigen mod Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter sin løsladelse fortsat blev opsøgt og kontaktet af kriminalpolitiet, og at han i slutningen af [efteråret] 2023 modtog en indkaldelse til militærtjeneste, som blev afleveret om natten. Ansøgeren har videre oplyst, at myndighederne har taget hans indenrigspas. Flygtningenævnet bemærker først og fremmest, at det ikke kan afvises, at ansøgeren har kommenteret på en liveblog med [A], således som han har forklaret, og at de tjetjenske myndigheder er blevet bekendt hermed. Der lægges herved vægt på, at det må anses for sandsynligt, at de russiske myndigheder foretager en løbende monitorering af opslag på sociale medier, som indeholder kritik af den russiske krig mod Ukraine, herunder monitorering af den tjetjenske systemkritiker [A]. Den omstændighed, at ansøgeren ikke i sit opslag har angivet oplysninger, der i sig selv kan identificere ham, kan i den forbindelse ikke tillægges nogen afgørende betydning. Nævnet vurderer videre, at det fremstår usammenhængende, at ansøgeren skulle være blevet særligt profileret hos de tjetjenske myndigheder på baggrund af disse kommentarer, som alene har haft karakter af en meget begrænset eksponering. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af ansøgerens forklaring videre vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om væsentlige forhold vedrørende forløbet under og efter hans tilbageholdelse af de tjetjenske myndigheder. Nævnet har i den forbindelse først og fremmest lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [efteråret] 2023 har oplyst, at de tjetjenske myndigheder i forbindelse med afhøringen af ham fortalte, at hans bror havde oplyst dem, at ansøgeren havde sendt penge til støtte for Ukraine samt til nogle bloggere. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod oplyst, at myndighederne under tilbageholdelsen af ansøgeren ikke har nævnt noget om, hvem ansøgeren nærmere skulle have sendt penge til. Hertil kommer, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale oplyste, at den person, som myndighederne bragte ind under afhøringen, også oplyste, at ansøgeren havde sendt penge til støtte for Ukraine eller til personer, som var imod de tjetjenske myndigheder. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod oplyst, at den pågældende person alene bekræftede, at ansøgeren var den person, som han havde fortalt om. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at han efter sin løsladelse opholdt sig en måned på et hospital. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at han efter sin løsladelse opholdt sig på sin bopæl i to måneder, hvor en læge kom og tilså ham. Under nævnsmødet har ansøgeren hertil udbyggende forklaret, at denne læge rådede ham til ikke at opsøge hospitalet, hvilket han derfor ikke gjorde. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale forklarede, at han opholdt sig hjemme på sin bopæl, da de tjetjenske myndigheder opsøgte ham omkring 2- 3 måneder efter løsladelsen. Til sin asylsamtale har ansøgeren imidlertid oplyst, at han på dette tidspunkt opholdt sig hos sin faster i [landsby], da han blev opsøgt. Nævnet bemærker videre, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale har oplyst, at myndighederne opsøgte hans bopæl 2-3 gange, mens han var tilbageholdt, mens han til sin asylsamtale har forklaret, at hans familie ikke oplevede noget med de tjetjenske myndigheder under hans tilbageholdelse. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om forløbet efter hans løsladelse fremstår usammenhængende. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at han efter sin løsladelse i [efteråret] 2022 har opholdt sig i Tjetjenien indtil sin udrejse i [efteråret] 2023. Ansøgeren har i dette forholdsvis lange tidsrum i længere perioder opholdt sig på sin bopæl, hvor han har drevet virksomhed. Det forekommer ikke sandsynligt, at de tjetjenske myndigheder ikke i denne periode har opsøgt ansøgeren, hvis han var efterstræbt af myndighederne. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at det fremstår usammenhængende, at ansøgeren skulle vælge at flytte tilbage til sin bopæl umiddelbart efter, at hans bror havde fortalt ham, at de tjetjenske myndigheder havde opsøgt bopælen. Det kan ikke afvises, at flere af de anførte divergenser kan have haft baggrund i den omstændighed, at samtalerne med Udlændingestyrelsen har været gennemført med russisk tolkning, som ansøgeren angiveligt kun forstår i begrænset omfang. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring i sin helhed, nævnet finder dog, at en eventuel konflikt med de tjetjenske myndigheder må anses for at være afsluttet, dette særligt henset til det lange tidsrum, der er forløbet siden løsladelsen og indtil udrejsen, hvor der kun har været sporadisk og uproblematisk kontakt med de tjetjenske myndigheder. Der er efter den indkaldelse, som ansøgeren har fremlagt, og som efter hans forklaring gav anledning til, at han dagen efter valgte at udrejse af Tjetjenien, ikke noget grundlag for at fastslå, at ansøgeren uden videre vil blive mobiliseret til at deltage i krigen i Ukraine. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i en konkret risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine, idet hans formodning om, at dette vil ske, ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af baggrundsoplysningerne sammenholdt med hans profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har været udsat for tortur, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for forud for afgørelsen at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet er i den forbindelse opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets vurdering, at uanset om ansøgeren måtte have været udsat for overgreb eller tortur, findes dette isoleret set ikke nu at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og resultatet af en sådan undersøgelse vil derfor være uden betydning for sagens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/37/yars
