Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Rusland. Klageren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [by], Republikken Dagestan i Rusland. Klageren udrejste af Rusland som barn. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter forfølgelse fra myndighederne på baggrund af sin fars og farbrors konflikt med myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans far og farbror var medlemmer af en oprørsgruppe i Tjetjenien, som var imod den russiske regering, og at de har deltaget i det tjetjenske oprør i forbindelse med krigen mellem Tjetjenien og Rusland. Som følge heraf blev klagerens familie efterlyst. Klageren har videre oplyst, at omkring [midten af 2000’erne] forsvandt hans far sporløst. Efterfølgende blev klagerens families bopæl gentagne gange ransaget, ligesom klagerens mor blev tilbageholdt og udsat for overgreb i forbindelse med afhøringer. Klageren er af den overbevisning, at hans far og farbrors konflikt med myndighederne i Tjetjenien og Rusland vil få konsekvenser for ham. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret og blive sendt i krig i Ukraine eller at han vil blive udsat for overgreb som følge af, at han vil nægte at møde op til aftjening. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han har modtaget en indkaldelse til militærtjeneste dateret [i efteråret] 2022. Det lægges til grund som ubestridt, at klagerens mor og søster i [midten af 2010’erne] rejste fra Danmark til Rusland, for dér at besøge klagerens mormor, og at klagerens mor og søster opholdt sig der i flere uger, uden at de var udsat for repressalier. Klageren har forklaret, at andre familiemedlemmer er returneret til Rusland, og at det har haft konsekvenser for dem. Klagerens forklaring om disse familiemedlemmer og de konsekvenser, som de angiveligt har været udsat for, har været udetaljeret og til dels usammenhængende. Klagerens forklaring om farens og farbrorens konflikt, som klagerens asylmotiv er afledt af, har tillige fremstået udetaljeret og overfladisk. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klagerens forklaring om mulige konsekvenser ved hans tilbagevenden ikke kan lægges til grund, og at det beror på klagerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af klagerens fars og farbrors forhold. For så vidt angår klagerens frygt for at blive tvangsrekrutteret til militæret og blive sendt i krig i Ukraine, tiltræder Flygtningenævnet, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at den delvise mobilisering til krigen i Ukraine i efteråret 2022 er afsluttet, at muligheden for en eventuel fortsat eller ny mobilisering ikke i sig selv kan føre til asyl, og at de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke peger på, at en sådan mobilisering skulle være forestående. Det er almindeligt antaget i baggrundsoplysningerne, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i krigen i Ukraine. Det er ligeledes antaget, at der almindeligvis rekrutteres frivillige, herunder reservister, værnepligtige, migranter, indsatte, personer under efterforskning, personer med gæld og nyligt naturaliserede russiske statsborgere, men at overtalelse og øvrige tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Der er rapporteringer om, at der tillige foregår en såkaldt ”skjult mobilisering” og/eller egentlig tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, men det nærmere omfang af sådanne afvigelser fra den sædvanlige procedure for rekruttering er uklart, jf. herom de foreliggende baggrundsoplysninger. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med klagerens profil og oplysningerne om hans personlige forhold i øvrigt finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en sådan risiko for at blive udsat for tvangsrekruttering til krigen i Ukraine. Hertil kommer, at den straf, som man risikerer ved udeblivelse fra militærtjeneste efter nævnets praksis ikke har en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan begrunde asyl. Den omstændighed, at klageren har forklaret, at han i 2022 fra et familiemedlem i Rusland modtog en indkaldelse til militærtjeneste, der var adresseret til klageren, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at klageren ikke er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb i Dagestan eller Rusland, og at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Rusland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2026/15/mskb
