Nævnet meddelte i april 2026 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og ateist fra [by], Rusland. Ansøgeren har været medlem af partiet PARNAS (Frihedspartiet)/Narodnoy Svabody i perioden 2010 frem til partiets opløsning i 2015, partiet Molo Daya Gyardiya under støttepartiet Edinaya Rossya i perioden 2006 til 2009 samt foreningen [forening A] i perioden 2002 til 2008. Ansøgeren henviste under behandlingen af sin oprindelige asylsag, som Flygtningenævnet hjemviste til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2025, som asylmotiv til, at han frygter at blive dræbt af myndighederne ved en tilbagevenden til Rusland på grund af sine politiske aktiviteter. Til støtte herfor oplyste ansøgeren blandt andet om medlemskabet af foreningen benævnt [forening A], at en lokal og indflydelsesrig folketingspolitiker ved navn [A] var modstander af foreningen og truede dens medlemmer. Ansøgeren blev opsøgt og truet flere gange af [A] og hans folk. Om de to politiske partier oplyste ansøgeren blandt andet, at han fra 2006 til 2009 var medlem af og [stilling] i ungdomspartiet Molo Daya Gyardiya, men at han 2008 begyndte at udtale sig kritisk mod partiet. Han meldte sig ud i 2009, efter han havde modtaget trusler. I 2010 meldte han sig ind i oppositionspartiet Narodnoy Svabody/PARNAS og var medlem indtil 2015, hvor partiet blev opløst. I perioden herefter ytrede han sig fortsat kritisk. I 2018 eller 2019 blev ansøgeren anklaget for at være ekstremist, idet han havde afleveret et brev til det russiske indenrigsministerium, hvori han skrev, at han ikke accepterede de russiske myndigheder og ønskede at opgive sit russiske statsborgerskab. Han blev i den forbindelse afhørt af politiet. Endvidere oplyste ansøgeren, at han havde udtrykt sig kritisk mod den russiske regering på sine profiler på de sociale medier [socialt medie A] og [socialt medie B], og at hans profiler på sidstnævnte var blevet blokeret af denne grund. Han havde fortsat sine kritiske ytringer efter sin ankomst Danmark, hvor han ligeledes havde fremsendt et brev til blandt andet [en russisk institution] her i landet, hvori han udtrykte kritik om den russiske regering og om krigen i Ukraine. Endelig henviste han til, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer at blive mobiliseret til militæret. I forbindelse med behandlingen af sagen efter hjemvisningen har ansøgeren henvist til de samme asylmotiver og forhold. Han har herudover henvist til, at han har fortsat sine politiske aktiviteter og sin tilknytning til den internationale russiske opposition. Han har til støtte herfor oplyst, at han er blevet optaget som medlem af det russiske oppositionsnetværk ”[netværk A]”, der består af russiske politiske aktivister i eksil. Organisationen er officielt erklæret uønsket i Rusland. Ansøgeren er [stilling i organisationen]. Organisationen har nomineret ansøgeren til at blive medlem af [en international politisk platform]. Ansøgeren har videre henvist til, at hans brors restaurant i [by] er blevet opsøgt at de russiske myndigheder, som kaldte ansøgerens bror og nevø for forrædere. Ansøgeren har endelig henvist til, at en tidligere russisk major ved navn [B] har gjort ansøgeren opmærksom på, at han er eftersøgt og sigtet for statsforræderi, idet [B] har fremsendt et eftersøgningsdokument og en sigtelse udstedt af de russiske myndigheder. Indledningsvis bemærker nævnet, at sagsoplysningen har båret præg af, at der løbende er tilført sagen oplysninger og omfattende skriftligt materiale, herunder nyt materiale fremsendt lige umiddelbart forud for nævnsmødet [i foråret] 2026. Nævnet finder, at dette materiale – også i lyset af en hidtidige omfattende sagsbehandling i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet – kunne og burde have været fremlagt tidligere under sagens behandling i forbindelse med forberedelsen af nævnsmødet, uanset at der ikke har været grundlag for i medfør af forretningsordenens § 39 at beslutte, at materiale, der kunne have været fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, ikke kan fremlægges. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle stå i et modsætningsforhold til de russiske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter i Rusland i årene op til udrejsen i form af medlemskab af foreningen [forening A] i perioden fra 2002 til 2008, medlemskab af partiet Molo Daya Gyardiya under støttepartiet Edinaya Rossya i perioden 2006 til 2009 eller medlemskab af det politiske parti PARNAS (Frihedspartiet)/Narodnoy Svabody i perioden 2010 frem til partiets opløsning i 2015. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til de grunde, der er anført herom i Udlændingestyrelsen i afgørelse [fra foråret] 2025, som bl.a. henviser til begrundelsen i Flygtningenævnets afgørelse [fra foråret] 2025. Det, der er anført i forbindelse med den fornyede behandling af sagen, herunder om opsøgning af ansøgerens familie i Rusland, kan ikke føre til en anden vurdering af disse dele af ansøgerens asylmotiv. Af de grunde, der er anført af Flygtningenævnet i afgørelsen [fra foråret] 2025, finder nævnet fortsat ikke, at den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører spørgsmålet om en eventuel fortsat eller ny mobilisering i Rusland, i sig selv kan medføre asyl. Det bemærkes, at Flygtningenævnet hverken har kunnet tilsidesætte eller lægge til grund, at ansøgeren er efterlyst eller sigtet/anklaget i Rusland i overensstemmelse med de af ansøgeren herom fremlagte dokumenter, da det ikke er muligt at foretage en egentlig ægthedsundersøgelse af materialet. Nævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om, hvordan han via en pensioneret russisk embedsmand er kommet i besiddelse af disse dokumenter, fremstår påfaldende. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøgeren er medlem af eksiloppositionsgrupperingen ”[netværk A]”, jf. herved tillige det anførte i [netværkets] brev [fra efteråret] 2025 til [international organisation], hvori ansøgeren på [netværkets] vegne nomineres som et af medlemmerne til ”[international politisk platform]”. Det lægges endvidere til grund, at grupperingen er blevet erklæret uønsket og forbudt af de russiske myndigheder [i starten af 2020’erne]. På den anførte baggrund og sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens ganske vist mere begrænsede aktiviteter på sociale medier og det [brev], som ansøgeren har sendt til flere [russisk institutioner], finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” rusl/2026/14
